20 år siden invasionen af Irak: Billeder fra en bred og kampklar fredsbevægelse
Det er i dag 20 år siden, at Danmark, USA og andre vestlige lande invaderede Irak på en løgn om masseødelæggelsesvåben. Gennem billeder mindes Arbejderen en mangfoldig og aktivistisk fredsbevægelse, der ikke var bange for at tage skrappe midler i brug.
Den 20. marts 2003 gik demonstranter fra Rådhuspladsen i København til Christiansborg for at protestere imod Danmarks deltagelse i Irak-krigen, der begyndte samme dag.
FOTO: John Rasmussen
FOTO: John Rasmussen
Den 20. marts 2003 gik demonstranter fra Rådhuspladsen i København til Christiansborg for at protestere imod Danmarks deltagelse i Irak-krigen, der begyndte samme dag.
I dag den 20. marts 2023 er det præcis 20 år siden, at “De villiges koalition”, der blev anført af USA og bestod af Danmark samt en række andre vestlige lande, invaderede Irak. Den folkeretsstridige invasion blev bygget på en løgn om, at den irakiske regering var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.
Arbejderen bringer her billeder fra 2003 af en bred og kampklar bevægelse af fredsaktivister, der tog kampen op mod den vestlige koalitions krigeriske politik.
Billederne er fra Arbejderens eget arkiv og i sort-hvid, da Arbejderen i 2003 var en papiravis, som kun bragte billeder uden farver.
Foto: John Rasmussen
“Der er en terrorist bag hver Bush” og “Stop sanktioner mod Iraks folk”, stod der på skilte, som en aktivist fra foreningen Valby mod Krig sad med i toget den 15. marts 2003, mens Irak-krigen var under optakt.
Fra 1990 og frem til maj 2003 led den almene irakiske befolkning under en lang række sanktioner, der førte til udbredt mangel på mad og medicin i landet. FN-sanktionerne ramte irakerne så hårdt, at flere ledende figurer i FN inklusive Jutta Burghardt, formanden for FN’s Fødevareprogram i Irak, opsagde deres stillinger.
Foto: Jette Jacobsen
Protesterne imod Irak-krigen så 30.000 indbyggere i alle aldre gå sammen i kampen for fred. På ovenstående billede ses demonstranter foran USA’s ambassade i København den 15. marts, hvor de protesterede imod optakten til Irak-krigen. Fem dage senere førte USA an i den folkeretsstridige invasion uden en officiel krigserklæring.
Foto: Jette Jacobsen
Foto: Jette Jacobsen
“Ingen krig”, stod der på taget af den daværende flådestation på Holmen i København den 20. marts, samme dag som vestlige styrker invaderede Irak. Aktivister fra den antikapitalistiske græsrodsbevægelse Globale Rødder sad skulder ved skulder på taget af flådestationen i protest mod krigen.
Foto: Jette Jacobsen
Kampen for fred endte ikke altid fredeligt. De Globale Rødders besættelse af flådestationen førte til sammenstød mellem politi og aktivister.
Foto: John Rasmussen
Demonstrant med blod malet på kinden løb foran Christiansborg under en demonstration mod Irak-krigen den 20. marts 2003. På banneret til venstre for hende stod: “Irakerne er ikke Saddam – Stop krigen”.
Ifølge registeret Iraq Body Count er mindst 186.736 civile irakere blevet dokumenteret dræbt som følge af, at Danmark og andre vestlige lande invaderede Irak.
Foto: Jette Jacobsen
Under en fredsdemonstration den 21. marts, dagen efter vestlige styrker havde startet sin invasion, troppede demonstranter op med fredsroser ved Christiansborg for at kræve fred i Irak.
Foto: Peter Kristensen
Fredsaktivister med faner, banner og instrumenter marcherede mod Storbritanniens ambassade i København den 22. marts.
Storbritannien spillede en ledende rolle i krigen mod Irak, der tidligere havde været en britisk koloni. Det britiske militær gik ind med 46.000 tropper og endte med at bruge over 9 milliarder pund på krigsmissionen.
Foto: John Rasmussen
De kommunistiske partier DKP/ML og KPiD gennemførte den 29. marts 2003 en samlet aktion. Papir med navne på politikere, der støttede Danmarks deltagelse i Irak-krigen, deres respektive partier og teksten: “Du har blod på dine hænder”, blev klistret på fliserne foran rådhuset i København.
Foto: John Rasmussen
Betjente fik til opgave at fjerne de klistrede stykker papir fra Rådhuspladsen.
Foto: John Rasmussen
Under aktionen blev kommunisternes navne registreret af politiet.
Foto: John Rasmussen
“Når du handler i Netto, støtter du Mærsk, der støtter Bushs krig. Boykot Netto”, stod der på et skilt under en aktion mod det danske konsortium A. P. Møller – Mærsk den 2. april.
Ved dengang at være det amerikanske militærs foretrukne rederi, scorede Mærsk som følge af Irak-krigen kontrakter for 17 milliarder kroner fra år 2000. Ifølge Information havde Mærsk arbejdet sig “ind i varmen” på USA’s forsvar og var en del af planlægningen af Irak-krigen, længe før den danske regering havde meldt sig klar til krig. Få måneder efter at Irak-krigen var begyndt, fik Mærsk kontrol over den irakiske havn Khor az-Zubayr ved et enormt olieraffinaderi.
Da aktionen imod konsortiet fandt sted i 2003, ejede Mærsk 67 procent af Dansk Supermarked (i dag Salling Group), der bestod af Netto, Bilka og Føtex.
Foto: Jette Jacobsen
Unge for Fred, en gruppe der i 1984 blev oprettet af Danmarks Kommunistiske Ungdom, gennemførte den 9. april 2003 en aktion mod krigen i Irak. Breve med fredspolitiske budskaber svævede gennem luften foran Hovedbiblioteket i København.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Da den skrabede Irak-kommission endelig i 2019 blev færdig med deres rapport måtte det ikke fastslås om Danmarks deltagelse i krigen var ulovlig eller om danske soldater havde udleveret irakiske fanger til tortur, hvilket sådan set var hele formålet med rapporten. Ingen ansvarlig minister blev stillet til ansvar for krigsforbrydelserne, og det eneste jeg husker af “konsekvens”, var mediernes ensidige fokus på overhældningen af rød farve på krigsforbryderen Anders Fogh Rasmussen tøj og ansigt for hans misgerninger, og den offentlige fordømmelse af de skyldige i denne grove forbrydelse (hvor ingen blev tortureret eller dræbt).
Så vi lever i samme bananrepublik i dag, som vi gjorde for 20 år siden, med den undtagelse, at hvis samme form for demonstration udspillede sig på gaderne i dag, ville de korporative medier samstemmende udråbe de deltagende som værende “antimyndighedsekstremister” og kampklædte betjente ville se sig nødsaget til, straks at slå hårdt ned på disse politiske afvigere og fritænkere.
Jeg har nu i et stykke tid deltaget i forskellige “fredsmøder” i København og Roskilde, hvor jeg beskæmmende bemærker at tonen mod Ruslands invasion af Ukraine generelt er ualmindelig hård, og hvor alle spørgsmål til vestlige økonomiske samt geopolitiske interesser inklusiv terrorbombningen af Nord Stream 2 ignoreres og fejes af bordet, som en konspirationsteori.
Hvor jeg dog savner de dage i et andet liv, hvor massedemonstrationer og generalstrejker hørte til dagens orden så snart arbejderklassen blev pisset på. Er vi blevet til en nation bestående af idioter og kujoner, der bare står på sidelinjen mens den globale elite fjerner vores velværd, udhuler vores økonomi og fjerner vores basale rettigheder (for vores egen sikkerheds skyld selvfølgelig)? Jeg håber det ved Gud ikke; måske bliver det bedre når baseaftalen med usa underskrives, bag lukkede døre? Så har vi bevæbnede amerikanske soldater i gadebilledet, som ikke kan retsforfølges ved forbrydelser, samt atomvåben på dansk jord.
Tjuhej hvor det går; Hvad kan vi li’ Krig, Krig, Krig; hvad skal vi med Fred, Fred, Fred
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
