Klar politik og stærk musik
Anbefaler dig at læse: Klitgaard og sønner og: Djævelens Penge – Æ dævels peng; en allegori over virksomheden Højgaard og Schultz, i folkemunde også kaldet: “Hunger og Sult”.
Log ind for at svareDen 11. januar i år var det 125 år siden, kommunisten, journalisten og forfatteren Hans Kirk (1898-1962) blev født i Hadsund, hvor hans far var læge.
Han tog ham som barn med ud på sygebesøg, hvor han lærte fattigdom at kende. Og mens han gik på Sorø Akademi, hvor han mødte socialdemokraten Hartvig Frisch, der var lærer på skolen, vaktes hans politiske interesse, og han deltog for første gang i en 1. maj-demonstration i Sorø i 1915. Det kan man læse om i hans smukke erindringsnoveller “Skyggespil” fra 1953, hvor han også fortæller om sin familiemæssige baggrund.
I 1916 blev han student og begyndte at studere jura. Begrundelsen for dette valg var, at “det gør alle, der ikke er egnet til noget som helst her i verden”. Da studiet ikke krævede den store indsats, fik han “tid til læsning af alt muligt andet.” I 1918 mødte han forfatteren Otto Gelsted, og det blev til et livslangt venskab.
Drømmen om at skrive
Da han blev cand. jur. i 1922, fik han arbejde på den danske ambassade i Paris og senere på Københavns Rådhus, men han sagde op, for han drømte om at blive forfatter.
For at skaffe brød på bordet skrev han boganmeldelser til forskellige blade. I 1926 blev han medlem af Clartés bestyrelse og leverede også artikler til dets blad.
På samme tidspunkt kunne man læse artikler af ham i Kritisk Revy (1926-28) og i mindre omfang i Monde. Han blev medlem af DKP i 1931 og af Mondegruppen og var medlem af bestyrelsen for Mondes Forlag indtil 1935.
Da bladet Monde ophørte i 1932, udkom i stedet for Plan, hvor Kirk var medlem af redaktionen og skrev mange artikler, blandt andet en række morsomme og fingerede interviews med kendte personer.
Historisk bestsellerroman
Forfatterdrømmen gik i opfyldelse, da hans roman “Fiskerne” udkom i 1928. William Heinesen (færøsk forfatter, komponist og billedkunstner, red.) skrev i et brev til Kirk i 1962, at den “faktisk er så god, at jeg må erklære at jeg simpelthen aldrig har læst en bedre bog”.
“Fiskerne” er stadig en af de mest solgte danske bøger nogensinde – og indtil nu solgt i over 375.000 eksemplarer.
Da Kirk i 1934 tilbød at skrive gratis til Arbejderbladet, fortalte han daværende redaktør Martin Nielsen, at det kunne lade sig gøre, fordi “ved hjælp af et par flasker rødvin til at bløde hjernen op med kan jeg på en enkelt nat skrive to-tre noveller, og så er det meste af den måned klaret økonomisk.”
Han fik cirka 200 kroner pr. novelle, og han nåede at skrive cirka 450 i hele sit liv, især til ugebladet Hjemmet. De bedste af dem er senere blevet udgivet i bogform. Fra 1937 blev han lønnet kulturredaktør på Arbejderbladet, og det fortsatte han med på Land og Folk efter besættelsen.
Det tabte manuskript
Da Kirk skrev Daglejerne og De nye tider, var det hans tanke, at der skulle komme et tredje bind, men det blev aldrig til noget.
Han arbejdede på bogen i Horserød-fængslet (22. juni 1941 blev Hans Kirk arresteret af dansk politi for at være kommunist, red.), men manuskriptet fik han ikke med under flugten derfra den 29. august 1943, og da han efter krigen gjorde et nyt forsøg, lykkedes det ikke. Det hang måske sammen med, at han var en flittig skribent på Land og Folk.
Han mistede også ved flugten et færdigt manuskript til Slaven, men her lykkedes det ham at skrive et nyt, som udkom i 1948.
Kirk døde i 1962 og var kort tid forinden på DKP’s 21. kongres blevet valgt som æresmedlem af centralkomiteen.
I årene efter 1962 er der udkommet 16 bøger med tekster af Hans Kirk, der ikke tidligere har været udgivet i bogform – den seneste i 2018 – og det viser, at der stadig er interesse for hans forfatterskab.
Især bør nævnes “Hans Kirk. Breve fra Horserød”, som omfatter breve, han skrev blandt andet til justitsministeren under opholdet i Horserød og Vestre Fængsel, og som Justitsministeriet først udleverede i 1967.
Desværre er det nu kun muligt af hans romaner at købe Fiskerne i trykt bogform, mens enkelte andre kan fås som e-bøger.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
