Den 21. februar 2023
Med det indgåede Industriforlig er der lagt op til nye store profitter til arbejdsgiverne. Den bebudede krise lader fortsat vente på sig for den besiddende klasses vedkommende – og store dele af erhvervslivet har således ikke lidt under de stærkt stigende priser og dermed faldende realløn, som har præget særligt det sidste års tid, tværtimod i mange tilfælde.
Med op til 8 kroners lønstigning på lærlingelønnen – og 9 kroner på den generelle mindsteløn over to år – er der ikke lagt op til et afgørende opgør med faldet i realløn. Heller ikke en lille ændring i forholdet mellem arbejdsgivernes og de arbejdendes indbetalinger til arbejdsmarkedspensionen det første overenskomstår på to procent eller en lige så lille stigning på den såkaldte fritvalgslønkonto, også på to procent det andet OK-år, ændrer ikke den grundlæggende karakter af disse ordninger – nemlig som ordninger, hvor vi fodres med vores egen hale.
De utilstrækkelige lønstigninger, der også vil få afsmitning på normallønsområdet, vil med sikkerhed betyde reallønsfald en rum tid endnu.
Gennem de sidste mange overenskomstforlig har arbejdsgiverne og fagbevægelsens top i fællesskab manet til løntilbageholdenhed og mådehold fra lønmodtagerne grundet økonomiske kriser og corona. Reallønsstagnation eller reallønsfald, har været virkeligheden for mange ansatte på de danske industrivirksomheder gennem de sidste mange år.
Men på trods af at de danske industrivirksomheder og de danske arbejdsgivere fortsat klarer sig ganske glimrende, er denne overenskomst ikke væsentlig anderledes end de tidligere. De utilstrækkelige lønstigninger, der også vil få afsmitning på normallønsområdet, vil med sikkerhed betyde reallønsfald en rum tid endnu.
Et afgørende gennembrud i kampen for overenskomster til alle – og mod social dumping – er heller ikke opnået. En nedsættelse af den ugentlige arbejdstid til 30 timer – eller i det mindste flere feriefridage – burde være et naturligt svar på regeringens fridagstyveri.
Men heller ikke til denne overenskomst får de ansatte mulighed for at stemme om kortere arbejdstid. På trods af at flere og flere, ikke mindst ufaglærte, slides op før den støt stigende pensionsalder.
Indenfor HK-området findes stadig 50 procent-reglen, der betyder manglende overenskomstdækning for mange. Forbedringer på efteruddannelsesområdet og udvidelse af barselsperioden samt øget ligestilling ved afholdelse af barsel retfærdiggør ikke et ja til industriforliget. En 2-årig OK-periode og sammenkædningsreglerne ved urafstemningen gør sagen klar.
DKP’s Faglige Udvalg anbefaler et klart nej til det indgåede industriforlig.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
