Underbetalt arbejdskraft
Det har store konsekvenser for både klima og havmiljø, at et flertal i Aarhus Byråd er klar til at udvide Aarhus Havn, så endnu flere skibe kan lægge til og sejle ud fra havnen.
Når det forurenede slam, der blandt andet indeholder miljøgifte fra kviksølv og tungmetaller, bliver dumpet på havbunden, vil det dræbe store dele af livet i vandet.
Niels Aagaard, klima- og miljønetværket Det Fælles Bedste
Havneudvidelsen består af en fire kilometer lang mole og 104 hektar havnearealer, der skal bygges ud i Aarhusbugten.
Det svarer til et område på over én million kvadratmeter. Udvidelsen skal ske over de kommende 30 år, og der skal være plads til 144 meter høje kraner.
Konsekvenser for klimaet
Alene det at bygge den nye havn vil udlede 170.000 ton CO2, ifølge en rapport om projektets konsekvenser for miljøet, som konsulentfirmaet COWI har udarbejdet for havnen.
Men COWI’s CO2-regnskab medtager kun toppen af isbjerget – for al den beton og stål, der skal bruges til havneudvidelsen, er slet ikke regnet med, fordi det bliver produceret udenfor Aarhus. Derfor er myndighederne ikke forpligtet til at tage det med i deres rapport om projektets konsekvenser for klima og miljø.
Udover at gøre Aarhus Havn til knudepunkt for krigsskibe med militært materiel og tropper, så er formålet med havneudvidelsen også at få flere skibe til at sejle ind med varer, som lastes på lastbiler og bliver kørt rundt i Aarhus og resten af landet.
– Både under selve byggeriet og når havneudvidelsen er gennemført, vil det betyde mange flere lastbiler på havnen, der belaster klima og natur. Og når den nye, store havn står færdig, vil det betyde mange flere forurenende skibe. Men der findes ingen beregninger for, hvor meget CO2-udledningen vil stige, når havnen bliver taget i brug. Det er i strid med lovgivningen om, hvad en miljøkonsekvens-rapport skal indeholde, siger Niels Aagaard til Arbejderen.
Han er formand for klima- og miljønetværket Det Fælles Bedste, der sammen med en række lokale borgere og miljøbevægelser og den lokale fredsbevægelse har kastet sig ind i kampen mod havneudvidelsen.
De mange borgere og bevægelser har organiseret sig i facebookgruppen STOP Havneudvidelsen i Aarhus.
Giftigt slam vil skade dyre- og planteliv
For at gøre plads til havneudvidelsen skal der graves 1,7 millioner kubikmeter slam op ud for havnen.
Det er planen at dumpe de mange ton slam i Hjelm Dyb og ved Fløjstrup Strand. Det vil ødelægge vandkvaliteten og havmiljøet og dyrelivet i Aarhusbugten og i de nærliggende farvande, advarer borgergruppen.
– Når det forurenede slam, der blandt andet indeholder miljøgifte fra kviksølv og tungmetaller, bliver dumpet på havbunden, vil det dræbe store dele af livet i vandet. Slammen indeholder også kvælstof, der skaber iltsvind, som også vil tage livet af dyre- og planteliv, advarer Niels Aagaard.
Havneudvidelsen betyder samtidig, at over 100 hektar havbund forsvinder, fordi det vil blive dækket af sand og beton. Således forsvinder de nuværende økosystemer, hvor der lever masser dyr og planter.
De seks millioner kubikmeter sand, som skal dække de nuværende økosystemer på havbunden, skal graves op fra Moselgrunden, hvorved Niels Aagaard frygter, at man også her ødelægger forholdene for et rigt dyre- og planteliv.
– Når man graver så meget sand op på ét sted, vil det efterlade store områder uden liv, siger han.
Udemokratisk proces
Når Niels Aagaard kigger tilbage på hele processen omkring den planlagte havneudvidelse, føler han, at politikerne og havneledelsen har “kørt borgerne over”.
– For at blive klogere på projektet og dets konsekvenser har vi selv måttet undersøge tingene og tale med eksperter. Vi har udarbejdet en hvidbog og arrangeret høringer og demonstrationer.
Borgmester i Aarhus er Jacob Bundsgaard, som samtidig også er formand for Aarhus Havn.
Niels Aagaard kritiserer forvaltningen og byrådet for at have ignoreret de rekordmange kritiske høringssvar, som borgere og miljøbevægelser indsendte i foråret 2022 for at advare mod at udvide havnen.
– Samtidig har rådhuset og havnen fået udarbejdet diverse rapporter, hvis uvildighed må betvivles, og holder såkaldte “borgermøder”, hvor ingen kritikere ser ud til at blive inviteret. Man ringeagter demokratiet og sætter os borgere uden for indflydelse og prøver at presse havneudvidelsen igennem, selv om den vil indebære en miljøkatastrofe, mener Niels Aagaard.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
