Giver efter for andelshavernes pres
USA’s udenrigsminister Antony Blinken blev på TV-stationen CNN spurgt om, hvorvidt Biden-administrationen fortsat ville anerkende Israels suverænitet over Golanhøjderne.
– Rent praktisk er kontrollen over Golanhøjderne af reel betydning for Israels sikkerhed, sagde Blinken.
– Tilstedeværelsen af iranske og iranskstøttede militser i Syrien såvel som selve Assad-regimet udgør en sikkerhedstrussel mod Israel, tilføjede han.
Golan var før en del af nabolandet Syrien, men blev besat af Israel efter den såkaldte Seksdageskrig i 1967. Området, der ligger højt og fungerer som en udkigspost, blev annekteret – overtaget – og til en del af Israel i 1981.
Rent praktisk er kontrollen over Golanhøjderne af reel betydning for Israels sikkerhed.
Antony Blinken, udenrigsminister, USA
Det internationale samfund med FN i spidsen anerkender hverken Israels besættelse eller annektering af Golan. FN’s sikkerhedsråd har vedtaget, at Golanhøjderne tilhører Syrien og derfor skal leveres tilbage. Det blev senest vedtaget enstemmigt i april i 2016.
Resolution 242 fra FN’s Sikkerhedsråd fra 1967 pålægger Israel at trække sig ud af alle besatte områder, herunder også Golan. Resolutionen kræver “tilbagetrækning af Israels væbnede styrker fra områder, der blev besat under den seneste konflikt” og “understreger det utilladelige i at tilegne sig territorium ved krig”.
FN’s Sikkerhedsråd fordømte desuden enstemmigt annekteringen af Golan i Sikkerhedsrådets resolution 497 fra 1981 med ordene, “Den selverklærede israelske Golan-lov, som annekterer Golanhøjderne, er ugyldig og uden international retsvirkning”.
USA stemte for begge resolutioner.
Men med sin udtalelse mandag antydede Antony Blinken, at USA ikke vil rokke ved tidligere præsident Donald Trumps officielle accept fra 2019 af Israels suverænitet over Golan.
Syrien protesterer
Syrien har reageret skarpt på Blinkens ord. De mener, at landet har “legitime rettigheder til Golan-regionen”. Det er vores territorium, lyder det fra det syriske udenrigsministerium.
Blinkens ord er endnu en del af “Washingtons fortsatte og ubegrænsede støtte til besættelsesmagten”, lyder det. Ministeriet tilføjer, at Trumps anerkendelse af Israels annektering var en konkret støtte til at krænke international folkeret.
Da Israel angreb Syrien i 1967 flygtede mange af de syriske arabere, som var bosat på Golanhøjderne, mens civile israelere flyttede ind. At bosætte egne indbyggere på besat område er et brud på folkeretten.
Dog er syrere blevet boende i fem små tilbageværende landsbyer i den nordlige del af Golan.
Vin, vand og olie
Golanhøjderne ligger i 500-1300 meters højde. Mod øst grænser de op til Damaskus-højsletten og mod vest til Hule-dalen og Tiberias-søen.
95 procent af landarealet er nu i brug til landbrug og industri, melder Arab Human Rights Center in Golan.
Store arealer bliver anvendt til israelsk produktion af vin. Det bliver solgt blandt andet i Danmark af Greve Vinkompagni, som åbent reklamerer for og sælger Yarden og Gamla-vin fra Golanhøjderne
GOLAN
- Golanhøjderne ligger i 500-1300 meters højde og udgør et strategisk område, der mod øst grænser op til Damaskus-højsletten og mod vest til Hule-dalen og Tiberias-søen.
- Israel besætter Golanhøjderne i 1967.
- Israel annekterer formelt Golanhøjderne i december 1981.
- Resolution 242 fra FN’s Sikkerhedsråd i 1967 pålægger Israel at trække sig ud af alle besatte områder, herunder også Golan.
- FN fordømmer annekteringen af Golan i Sikkerhedsrådets resolution 497 fra 1981.
- USA stemte for begge resolutioner.
- Israels vigtigste interesse i området er vand, idet 35 procent af den israelske vandforsyning kommer fra Golan.
- Der er også store forekomster af olie.
- Den israelske besættelsesmagt giver i februar 2013 tilladelse til at bore efter olie i Golan.
- Genie Energy Ltd fra New Jersey har via sit datterselskab Afek Oil & Gas fået ret til at prøvebore efter olie og efterfølgende at udvinde den.
- Syrien kræver, at Israel leverer Golan tilbage.
Israels vigtigste interesse i området er dog vand, idet 35 procent af den israelske vandforsyning kommer fra Golan. Der er også store forekomster af olie. Den israelske besættelsesmagt giver i februar 2013 tilladelse til at bore efter olie i Golan.
Genie Energy Ltd fra New Jersey, USA, har via sit datterselskab Afek Oil & Gas fået ret til at bore efter olie og efterfølgende at udvinde den.
Dog satte Afek sine boringer på midlertidig pause som følge af tekniske problemer i 2017 efter at have boret 11 brønde.
Foto: Z Heise/CC 2.0
Firmaet hævder, at Golan indeholder “milliarder tønder israelsk olie”, og at olien ‘forventes at berige [Israels] statskasse med mindst fem milliarder shekel om året”. Det svarer til 9,4 milliarder danske kroner.
At bore efter olie til privat vinding på besat område er en klar overtrædelse af international lov, skriver Arab Human Rights Center in Golan.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
