Læserbrev
I denne uge faldt økonomiaftalerne for regioner og kommuner på plads efter et usædvanligt langt forhandlingsforløb.
Hverken Danske Regioner eller Kommunernes Landsforening har været tilfredse med regeringens udspil til økonomiaftalerne.
I sidste uge stemte samtlige partier i Danske Regioners bestyrelse nej til et forslag fra regeringen, der lå et pænt stykke under sidste års økonomiaftale.
Læs også
Det fik regeringen til at finde lidt flere penge frem, men stadig er der færre nye penge i regionernes økonomiaftale for 2022, end der var sidste år. 1,2 milliarder kroner i den nye aftale i modsætning til de 1,3 milliarder i sidste års aftale.
Samme billede tegner sig for kommuneaftalen, hvor der er 1,4 milliarder ekstra til velfærd mod 1,5 milliarder sidste år.
Pengene rækker stort set kun til at dække de øgede udgifter til et stigende antal børn og ældre.
Det forhindrer ikke regeringen i at tale om “Den historisk store prioritering” af den kommunale velfærd og “et væsentligt løft af sundhedsområdet”.
Knap så begejstrede er reaktionerne fra Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL).
– Det er ingen hemmelighed, at forhandlingerne har været svære, og at regeringens udgangspunkt har været stramme økonomiske rammer. I det lys har aftalen været det muliges kunst, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner.
Hun understreger, at presset på ressourcerne i sundhedsvæsenet derfor også bliver stort i 2022, blandt andet på grund af stigende udgifter til medicin og nye behandlingstilbud.
– Vi er tilfredse med, at regeringen har hævet servicerammen, så vi kan følge med, når der kommer flere ældre og små børn. 2022 bliver et år, hvor vi kan følge med, men med aftalen bliver der ikke råd til velfærdsforbedringer, siger formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard (S).
Økonomiaftalen er en fuckfinger til os med handicap. Retorikken minder om 2010, hvor vi med handicap blev set som gøgeunger, der tog penge fra børn og ældre.
Thorkild Olesen, formand Danske Handicaporganisationer
Per Clausen, Enhedslistens medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening, mener, at der bliver tale om nedskæringer på baggrund af økonomiaftalen.
– Aftalen kan ikke undgå at føre til besparelser på og forringelser af velfærden i kommunerne. Med en stigning i udgifterne på det specialiserede socialområde på 0,8 milliarder i 2021 og en forventet stigning som følge af flere ældre på 1,25 milliarder i 2022, skulle kommunerne have mindst to milliarder bare for at fastholde det nuværende serviceniveau. Set i det lys er de aftalte 1,4 millliarder helt utilstrækkeligt, siger Per Clausen.
Regeringen indgik den 8. juni 2021 aftale med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi i 2022. Aftalen har følgende hovedpunkter:
- Kommunerne får 1,4 milliarder kroner ekstra til velfærd. Det er 100 millioner kroner mindre end i sidste års økonomiaftale. Den samlede kommunale serviceramme er på 275,4 milliarder kroner i 2022.
- Aftalen giver ikke flere penge til det specialiserede socialområde, som kommunerne har krævet. I stedet får kommunerne med aftalen besked om at udvikle området indenfor den afsatte økonomiske ramme.
- Sidste års økonomiaftale pålagde kommunerne at spare på brug af eksterne konsulenter i perioden 2021-2025. I 2022 skulle der spares 0,7 milliard og i 2025 skal besparelsen være oppe på en milliard kroner. Nu er det mål sat yderligere op, så der i 2025 skal være gennemført en besparelse på 1,25 milliarder kroner. De sparede penge skal bruges til borgernær velfærd.
- Kommunerne skal gennem omprioriteringer og effektiviseringer spare 400 millioner kroner i 2022. Pengene skal bruges på borgernær velfærd.
- Kommunerne får 1,3 millioner kroner til at dække ekstraordinære omkostninger i 2021 på grund af coronaepidemien. Det dækker for eksempel udgifter til ekstra rengøring, testkapacitet, isolationsfaciliteter og køb af værnemidler.
- Afsnittet i aftalen om grøn omstilling slår fast, at kommunerne skal have fokus på blandt andet energirenoveringer, energieffektiviseringer, omstilling til elbiler og grønne indkøb.
- For at overholde reglerne i budgetloven er en milliard kroner af kommunernes bloktilskud gjort betinget af, at de overholder loftet for anlægsudgifter. Samtidig er tre milliarder kroner af bloktilskuddet betinget af, at de overholder loftet for serviceudgifter. Bruger kommunerne flere penge end tilladt, bliver de straffet økonomisk.
Aftale om kommunernes økonomi for 2022
Derfor stemte Enhedslisten nej til aftalen i KL’s bestyrelse.
Kommuner må ikke bruge ubrugte milliarder
Fagbevægelsen er også skuffet over kommuneaftalen.
Fagbevægelsens Hovedorganisation peger på det urimelige i, at kommunerne ikke får lov til at bruge de mange penge, som de på grund af coronakrisen ikke fik brugt sidste år.
Foreløbige regnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne sidste år havde et underforbrug på omkring 2,7 milliarder kroner. Det vil sige 2,7 milliarder som kommunerne kunne bruge til velfærd, men ikke nåede at få brugt på grund af den særlige situation.
– Det er desværre ikke blevet en del af økonomiaftalen at give kommunerne mulighed for at bruge det store underforbrug fra sidste år. Det kunne der ellers være god brug for med den store pukkel af uløste opgaver og behov efter en lang periode med nedlukninger. Der er blandt andet brug for, at børn og unges trivsel og faglighed kommer i fokus, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
– Efter et år med coronakrise er der hårdt brug for, at de penge, der er afsat til velfærd, rent faktisk også bliver brugt på det. Krisen er gået hårdt ud over mange borgere. Det er uholdbart, at kommunerne ikke har mulighed for at bruge penge, der er afsat, tilføjer hun.
Fagforbundene FOA, BUPL, Socialrådgiverforeningen, HK Kommunal og Danmarks Lærerforening rejste op til økonomiforhandlingerne krav om, at de 2,7 milliarder kroner blev overført til 2022-budgettet.
Læs også
Det havde krævet, at budgetloven blev sat ud af kraft. Loven forhindrer, at offentlige myndigheder kan flytte penge fra ét budgetår til det næste. Fagbevægelsens Hovedorganisation og andre har længe argumenteret for at få ændret budgetloven. Men endnu er den længe lovede evaluering af loven ikke kommet på dagsordenen.
Ingen ekstra penge til handicapområdet
De faglige organisationer retter også kritik af andre dele af kommuneaftalen.
Aftalen betyder, at den borgernære, kommunale velfærd kommer under pres til næste år, siger for eksempel Lene Roed, formand for HK Kommunal. Hun er skuffet over, at man ikke for alvor har taget fat på at genoprette en kommuneøkonomi, der har ligget underdrejet i en årrække.
– Der burde være et råderum i dansk økonomi, der kan sikre, at de offentlige servicetilbud kan følge den almindelige velstandsudvikling i samfundet. Det er ikke sket. Samtidig har finansministeren ikke kunnet finde penge til de stærkt stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Det er også skuffende, siger Lene Roed.
Samme holdning har FOA’s formand Mona Striib.
– De sidste par år har man måttet tilføre det specialiserede socialområde ekstra 800 millioner kroner om året for at kunne følge med. Det her fører med kommunal garanti til såkaldte effektiviseringer, som bare betyder, at vores medlemmer skal løbe hurtigere, og at borgernes velfærd bliver mere tyndslidt. Sådan kan vi ikke være bekendt at behandle de svageste iblandt os, siger hun.
Fra Danske Handicaporganisationer har reaktionen på kommuneaftalen været meget skarp.
– Økonomiaftalen er en fuckfinger til os med handicap. Retorikken minder om 2010, hvor vi med handicap blev set som gøgeunger, der tog penge fra for eksempel børn og ældre. Ambitionerne på handicapområdet er åbenbart aflyst. Det får konsekvenser for vores allermest sårbare borgere, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
– I dag lever over 500.000 mennesker med et handicap. Mange af dem oplever, at vores velfærdssamfund ikke er der for dem. De må kæmpe sig til at få den støtte, de har brug for. Og de fleste har hverken kræfterne eller ressourcerne til det. Politikerne har lige siden valgkampen givet store løfter til os. Med denne uambitiøse økonomiaftale er der for alvor brug for penge på finansloven til en reform af handicapområdet, tilføjer han.
På baggrund af udmeldinger fra regeringen om, at der skal ske forbedringer på handicapområdet, mødte KL op til økonomiforhandlingerne med en plan for et løft af det specialiserede socialområde på fem milliarder kroner over tre år.
Det forslag blev pure afvist af regeringen, der i stedet nu viser forståelse for, at kommunerne lader økonomiske hensyn spille en stor rolle ved beslutninger omkring hjælp til mennesker med handicap eller socialt udsatte.
– Vi er enige med regeringen om, at økonomiske hensyn er nødt til at være en brik på linje med socialfagligheden i puslespillet på socialområdet. Det betyder, at man er nødt til at prioritere, hvis ikke udgiftsudviklingen på socialområdet skal resultere i besparelser på de brede velfærdsområder som ældre, folkeskolen og børneområdet, siger Jacob Bundsgaard, formand for Kommunernes Landsforening.
Bevægelsen #enmillionstemmer har de seneste år kæmpet for at sikre ordentlige forhold og retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed. Her vækker økonomiaftalen vrede.
“Regeringen og KL er bedøvende ligeglade med, at mennesker med handicap og deres familier dagligt svigtes, krænkes og diskrimineres. Punktum. Så væk med naivitet og roser for ord uden handling. ALT kan laves om. Vi er nødt til at blive ved med at presse på, og særligt på støttepartierne. Vi kæmper videre sammen med åbne øjne”, skriver talsmand for bevægelsen Monica Lylloff på Facebook.
Aftalen tyder på, at kommunerne i stedet for at få flere penge til det specialiserede socialområde har fået regeringen til at støtte, at området ikke skal fjernes fra kommunerne, som for eksempel #enmillionstemmer kæmper for.
“Regeringen og KL er enige om, at rammerne for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på det specialiserede socialområde forankres bedst i kommunerne”, står der i økonomiaftalen.
Den bemærkning får en skarp kommentar med på vejen af Enhedslistens handicapordfører Jakob Sølvhøj.
“Vi undrer os over, at økonomiaftalen antyder, at der allerede skulle være konkluderet på den fremtidige organisering af handicapområdet. Det er en klar aftale fra det fælles forståelsespapir, at der skal ses på blandt andet opgavefordelingen mellem kommuner og regioner, når den igangværende evaluering af området er tilendebragt. Den aftale går vi i Enhedslisten naturligvis ud fra, at regeringen står ved”, skriver han på Facebook.
Utilfredshed på sygehusene
I begge de to økonomiaftaler for henholdsvis kommuner og regioner er der dækning af de ekstra udgifter, der har været på grund af coronaepidemien. Samtidig er der mange rosende ord til de ansattes store indsats under epidemien.
Men rosen får ikke de store fagforbund på sygehusområdet til at være tilfredse med regionernes økonomiaftale.
Regionerne havde krævet 2,1 milliarder kroner ekstra til at dække udgifterne til et stigende antal ældre, flere kronisk syge samt ny medicin og nye behandlingsmetoder. Men det blev altså kun til 1,2 milliarder kroner.
Regeringen indgik 9. juni 2021 aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi i 2022. Aftalen har følgende hovedpunkter:
- Regionerne får 1,2 milliarder kroner ekstra i 2022 til service. Størsteparten nemlig 1,185 milliarder går til sygehusene. Det er mindre end sidste års økonomiaftale, hvor det samlede beløb var på 1,3 milliarder kroner.
- Regionerne bliver kompenseret for de ekstra udgifter, de har haft på grund af coronaepidemien. Det betyder konkret, at de i 2021 får en ekstra kompensation på knap 2,3 milliarder kroner til at dække de udgifter i 2020, som ikke allerede er blevet kompenseret. Dertil kommer godt 1,7 milliarder kroner til at kompensere for coronaudgifter i 2021.
- Regionerne skal fortsat effektivisere på forskellige måder. Det såkaldte teknologibidrag, der blev indført på 2019-budgettet, videreføres. Det betyder, at regionerne skal spare 400 millioner kroner gennem ny teknologi, nedskæringer i administrationen, forbedrede arbejdsgange og lignende. Pengene skal bruges til forøget behandlingskapacitet.
- Derudover skal der frigøres 280 millioner kroner gennem en bedre tilrettelæggelse af patientbehandlingen. Sådan har det været lige siden økonomiaftalen for 2017. Halvdelen af beløbet kan regionerne bruge på øget behandlingskapacitet. Den anden halvdel er en del af de ekstra penge, regeringen giver til sygehusene i økonomiaftalen.
- Regionerne skal i 2022 ligesom i 2021 spare 100 millioner kroner på eksterne konsulenter. I 2023 skal der spares yderligere 50 millioner kroner årligt, i 2024 yderligere 75 millioner kroner årligt og i 2025 yderligere 100 millioner kroner årligt. Her vil den samlede besparelse på eksterne konsulenter altså være på 200 millioner kroner årligt. Pengene skal bruges til at styrke behandlingskapaciteten.
- 1,6 milliarder kroner af de penge, regionerne modtager, er betinget af, at de lever op til den såkaldte nærhedsfinansiering. Konkret skal sygehusene reducere antallet af sygehusforløb per borger med særlig fokus på kronisk syge, reducere antallet af genindlæggelser af tidligere patienter og øge andelen af virtuelle behandlingsforløb. Lever regionerne ikke op til de krav i tilstrækkelig grad, bliver de efterfølgende modregnet økonomisk på op til 1,6 milliarder kroner.
- Omsorgen for gravide skal styrkes med for eksempel fødselsforberedelse i små hold, en tidlig jordemoderkonsultation og særligt fokus hos sårbare gravide. Der står dog ikke noget i aftalen om penge afsat til det formål.
- Der afsættes fire millioner kroner årligt til at styrke fokus på ulighed i sundhed gennem en årlig analyse.
Kilde: Aftale om regionernes økonomi for 2022
Aftalen betyder, at der stadig vil være alt for travlt på sygehusene, konstaterer formand for Yngre Læger, Helga Schultz.
– Ny medicin, teknologi og nye behandlingsmetoder tynger godt i sygehusenes udgifter. Vi ved af erfaring, at regningerne til de ting bliver betalt – og så bliver det igen, igen personalet, der skal holde for, fordi budgetterne ikke tager højde for de udgifter. Det er uholdbart. Jeg tror, alle efterhånden er klar over, at personalet er meget alvorligt presset, siger Helga Schultz.
Yngre Læger har sammen med de øvrige organisationer i Sygehussamarbejdet gentagne gange appelleret til, at der bliver iværksat en plan for, at merudgifterne til medicin og teknologi bliver adskilt fra det almindelige driftsbudget, så det ikke hele tiden er de ansatte, der må holde for og løbe endnu hurtigere, når økonomien ikke slår til.
– Alle, der har været på et dansk hospital, ved, at hverdagen for både læger og andre faggrupper er presset. Det mærker man både som ansat og som patient. Derfor ærgrer det mig, at aftalen mellem regeringen og Danske Regioner ikke giver plads til, at vi får mere tid til patienterne, erklærer Helga Schultz.
Heller ikke Torben Hollmann, formand for FOA’s Social-og Sundhedssektor, er imponeret over økonomiaftalen.
– Aftalen skuffer økonomisk og indholdsmæssigt. Man dækker akkurat behovet, der følger med flere ældre og børn. Men hvis regionerne skal have råd til de ekstra udgifter til bedre medicin og behandlingsmuligheder, skal det ske via besparelser. Det bliver op ad bakke, siger Torben Hollmann.
– Borgerne forventer, at sundhedsvæsenet leverer de nyeste og bedste behandlinger. Det kommer ikke til at ske. Det, du får i morgen, er det, du havde i går. Jeg har derfor en klar forventning om, at regeringen påtager sig ansvaret med at fortælle borgerne, hvad de kan forvente sig. Det skal ikke være medarbejderne ude i landet, der står for skud, tilføjer han.
Også i bestyrelsen for Danske Regioner stemte Enhedslisten imod økonomiaftalen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
