Udtalelse
Ja, og det samme gælder sikkert også for gamle og ældre medborgere, der heller ikke kan følge med økonomisk. Det er meget sørgeligt, og der bør gøres noget for at sikre disse mennesker.
Log ind for at svareMange mennesker med handicap eller kronisk sygdom dropper den behandling, som lægen har ordineret, fordi de er pressede af de stigende priser på varme, el og mad.
Mere end hvert tredje mennsker med handicap og kronisk sygdom har af økonomiske årsager mindst en gang afstået fra en lægeordineret behandling. Konkret gælder det for 36 procent. For 29 procent er det sket mere end en gang. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet i september for Danske Handicaporganisationer.
Den behandling, som flest har droppet, er lægeordineret fysioterapi. For 57 procent af dem, der har droppet en behandling, drejer det sig om fysioterapi, mens 47 procent på trods af lægens anbefaling lader være med at gå til psykolog, og 39 procent fravælger ordineret medicin.
Til sammenligning er det kun 17 procent af befolkningen som helhed, der på grund af den økonomiske udgift har droppet en behandling, som lægen har ordineret.
– Mennesker med handicap er oftere på overførselsindkomst end andre og befinder sig dermed i de laveste indkomstgrupper. Når inflationen er så høj, som vi ser nu, går det hårdt ud over dem. Det er alvorligt og kan have store konsekvenser for den enkelte borger, som ikke får den nødvendige medicin eller behandling. Det kan betyde, at vedkommende sættes tilbage i funktionsevne. Mennesker med psykisk sygdom kan blive mere syge, og andre kan ikke få smertelindring, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
Frygt for fremtiden
Mange stopper også en behandling, selvom de oplever, at den har haft en gavnlig effekt. Tæt på hver fjerde af de mennesker med handicap, der er med i undersøgelsen, har i løbet af det seneste år stoppet en nødvendig behandling, fordi de ikke havde råd. Helt præcist gælder det for 23 procent. For mennesker uden handicap er tallet 10 procent.
Samtidig svarer over 50 procent, at de i høj eller nogen grad frygter ikke at have penge nok til medicin og behandling i fremtiden på grund af de voldsomme prisstigninger.
I oktober 2022 var det samlede forbrugerprisindeks 10,1 procent højere end samme måned året før, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden november 1982, hvor årsstigningen ligeledes var 10,1 procent. Prisstigningerne er højest på el, fødevarer, gas og brændstof.
Når priserne på andre ting samtidig stiger, kan det blive et valg mellem at slukke for varmen, spare på maden eller droppe medicinen.
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
Danske Handicaporganisationer efterlyser politisk handling, så syge og mennesker med handicap ikke bliver tvunget til at vælge nødvendig behandling fra af økonomiske årsager.
Mennesker med handicap og kronisk sygdom har ofte langt højere udgifter til sundhedsydelser end andre dele af befolkningen.
Det kan for eksempel dreje sig om en gigtpatient, som er afhængig af store mængder smertestillende medicin, har behov for fysioterapi for at holde kroppen funktionsdygtig og går til psykolog for at håndtere sin situation.
– Det kan for nogle dreje sig om udgifter på mellem 10.000 og 20.000 kroner om året. For eksempel gigtmedicin og psykofarmaka kan koste virkelig mange penge. Når priserne på andre ting samtidig stiger, kan det blive et valg mellem at slukke for varmen, spare på maden eller droppe medicinen, konstaterer Thorkild Olesen.
Et loft på 3000 kroner om året
Konkret stiller Danske Handicaporganisationer forslag om, at der kommer et loft over, hvor meget den enkelte kan komme til at betale for lægeordineret behandling. Loftet skal være på 3000 kroner om året for voksne og 1000 kroner for børn. Det vil sige, at ingen skal betale mere end 3000 kroner om året. Det beløb skal fordeles ud over hele året, så ingen risikerer at stå med en kæmpestor regning, når der skal købes medicin første gang på et år.
Loftet skal ikke erstatte andre muligheder for tilskud, og det skal omfatte både lægeordineret medicin, psykolog, fysioterapi, fodterapi samt special- og omsorgstandpleje. Der skal være tale om en rettighed, som automatisk træder i kraft, så den enkelte ikke skal søge om hjælpen.
– Vi har fået støtte til forslaget fra andre interesseorganisationer på sundhedsområdet. Nu vil vi prøve at få det ind i de politiske drøftelser om inflationsstøtte efter regeringsdannelsen, forklarer Thorkild Olesen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
