Læserbrev
tak for et flot og oprigtigt læserbrev . Forstår ikke at et land som Danmark ikke ubetinget vil fred , vi er om noget et land som igennem historien har formået at finde løsninger og kompromisser.
Log ind for at svareAlle parter i krigen i Ukraine er nu i gang med en kraftig eskalering af konflikten. Det gælder Rusland, USA, Ukraine og de fleste NATO- og EU-lande inklusive Danmark. Det betyder, at man nu er på grænsen til en storkrig med stor risiko for en eskalering til en atomkrig.
Flere eksperter mener, at faren for en atomkrig nu er den største, siden atombomberne blev kastet over Hiroshima og Nagasaki i Anden Verdenskrig.
Hvad betyder konflikten globalt?
Stigende priser på mad og energi betyder, at verdens fattigste vil opleve hungersnød og død.
Inden krigen i Ukraine levede mange lande ikke op til de klimamål, som var aftalt globalt. Krigen øger drastisk belastningen af miljøet. De seneste eksempler er sprængningen af Nord Stream 1 og 2, som har givet en alvorlig forurening af atmosfæren med metan. Tyskland genåbner nedlagte kulværker, og krigshandlingerne udleder også store mængder CO2 til atmosfæren. Vi nærmer os derfor yderligere en ødelæggelse af klimaet på kloden med drastiske konsekvenser for Jordens befolkning. UNICEF har netop meldt ud, at næsten 400.000 børn i Somalia er ved at lide sultedøden grundet historisk tørke.
Konflikten løses ikke på slagmarken, men i forhandlinger mellem de stridende parter.
Mange lande har foretaget en kraftig oprustning til stor glæde for våbenproducenterne, men til skade for den almindelige befolkning, da der ikke er midler til at varetaget befolkningernes sundhedsmæssige og andre interesser.
Der er flere økonomer, som advarer om faren for, at vi får en ny finanskrise, som kan være alvorligere end den, vi havde i 2008. Hvis det sker, vil det medføre øget arbejdsløshed og et dårligere liv for millioner af mennesker.
Hvad betyder konflikten for de stridende parter?
Dagligt bliver mænd, kvinder og børn slået ihjel. Vi ved ikke det nøjagtige tal, men formentlig er tusindvis af mennesker i Ukraine og Rusland allerede døde grundet krigen. Som sædvanlig er det den almindelige befolkning, som betaler prisen for krigen.
Der er mange millioner, der er flygtet fra Ukraine grundet krigen, hovedsagelig kvinder og børn. De har en frygtelig tid med savn af og usikkerhed for deres nærmeste. Det kan frygtes, at mange får traumer for livet.
Store dele af Ukraine er allerede blevet ødelagt. Det vil kræve mange år og ufattelige summer at bygge landet op igen.
Hvad betyder konflikten for Danmark?
Mange mennesker slås for at få deres økonomi til at hænge sammen grundet den almene inflation på cirka 10 procent og voldsomme stigninger på energi og fødevarer.
De kommunale budgetter er netop vedtaget i mange kommuner. Grundet de øgede udgifter, kommunerne får til energi, øget inflation med mere, ser man sig nødsaget til at lave nedskæringer, der rammer kommunens kerneområder: børnene, de ældre og det sociale område.
Der er mange, der oplyser, at de må sælge deres hus, da de ikke mere har råd til at bo i det.
De energitunge virksomheder har store problemer, nogle få mindre er allerede lukket, og større virksomheder må reducere produktionen. Mange virksomheder er meget nervøse for, hvordan det vil gå de kommende måneder, hvis krigen fortsætter.
Den klimaindsats, som Danmark har været så stolt af, har store udfordringer. Forbrændingsanlæg skal fortsat brænde affald af, man importerer igen store mængder kul med mere.
Det er p.t. uafklaret, om Danmark kan producere tilstrækkelig med el vinteren over, og hvad det vil betyde for den enkelte og samfundet.
Stop vanviddet!
Der har i Tjekkiet og i Tyskland været store demonstrationer mod krigen, og en nylig opinionsmåling viser, at mere end 50 procent af tyskerne ønsker, at der kommer en forhandlingsløsning nu.
Konflikten løses ikke på slagmarken, men i forhandlinger mellem de stridende parter.
Spørg din politiker, om denne vil arbejde for en forhandlingsløsning her og nu eller ønsker at fortsætte krigen!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
