Et flertal i Finlands parlament, Eduskunta, vedtog den 19. september et forbud mod strejker på visse sundhedsområder.
Loven bliver kaldt “patientsikkerhedsloven” og er blevet formuleret under ledelse af statsminister Sanna Marin fra det socialdemokratiske parti SDP.
Det er meget skuffende at bevidne den finske regerings tiltag.
Den Europæiske Føderation for Offentligt Ansatte
109 stemte ja til loven, mens 38 stemte imod. 51 parlamentsmedlemmer var ikke til stede.
Loven, der giver myndighederne i regionerne lov til at gribe ind før eller under strejker, kom efter en række strejker denne sommer blandt sygeplejersker, der kræver højere løn og flere ansatte.
Strejkerne truede med at brede sig til intensivafdelinger og hjemmeplejen og var anført af de to fagforbund for sygeplejersker Tehy og SuPer.
Patienters liv og sundhed allerede beskyttet
Selv om fagforbundene i overenskomsterne med arbejdsgiverne allerede har forhandlet sig frem til et minimumsberedskab på intensivafdelinger og i hjemmeplejen under konflikter, er patientsikkerhedsloven alligevel blevet vedtaget.
“Patienters liv og sundhed er allerede beskyttet af loven, hvor en uafhængig domstol om nødvendigt kan forbyde eller afbryde en strejke, hvis den virkelig truer borgernes liv og sundhed”, skriver Tehy-forbundet og fortsætter:
“Denne lov kræver ikke af arbejdsgiverne, at de gør alt, hvad de kan, for at beskytte patienternes liv og helbred. Regeringen presser ikke arbejdsgiverne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at øge bemandingen og garantere patientsikkerheden”.
Kan beordre sygeplejersker til arbejde
Men familie- og socialminister Aki Lindén fra regeringspartiet SDP er fuldstændig uenig med Tehy.
Aki Lindén mener, at patientsikkerhedsloven rent faktisk handler om patienternes sikkerhed. Loven sikrer blandt andet, at de regionale ledelser kan beordre sygeplejersker til at arbejde selv under en strejke.
– Loven gør det muligt at gribe ind i strejker rettet mod intensivafdelinger, så ingen liv bliver bragt i fare, siger han til Helsinki Times.
Aki Lindén har før sin ministerpost været administrerende direktør i sundhedsdistrikterne, som er de fleste sygeplejerskers arbejdsgivere.
“Tvangsloven”
De finske fagforbund anser ikke den nye lovgivning som en patientsikkerhedslov. De kalder den i stedet for “tvangsloven”.
“Loven ødelægger fuldstændigt den lovlige strejke, som har til formål at forbedre lønnen for sundhedspersonale og afhjælpe manglen på sygeplejersker”, udtaler Tehy.
Finske sygeplejersker er forholdsmæssigt blandt de dårligst lønnede i Europa. Og Finlands mangel på sygeplejersker er kronisk. I dag arbejder omkring 25.000 sygeplejersker i Finland, men der er brug for over 30.000.
Det er en fuldstændig uholdbar situation i et aldrende Finland plaget af sygeplejerskemangel.
Tehy
I de seneste måneder har tusindvis af sygeplejersker opsagt deres stillinger i protest mod lave lønninger, mangel på personale og angreb på strejkeretten. De er ankommet i busser til arbejdsgivernes hovedkontorer for at aflevere opsigelserne.
Tehy mistænker derfor, at loven bliver brugt til at råde bod på den kroniske personalemangel, da den giver arbejdsgiveren “enebeføjelse” til at bestemme, hvor meget personale der er nødvendigt for at beskytte patienternes sikkerhed.
Tre procent af Finlands registrerede sygeplejersker har derfor allerede bedt om at blive slettet af sygeplejeregistret, så de undgår at blive tvunget til at arbejde imod deres vilje.
Forhandlinger om overenskomst
De finske fagforbund Tehy og SuPer har i månedsvis forhandlet med regionerne om en ny overenskomst. Da forhandlingerne stod stille, forberedte fagforbundene konkrete strejker.
Fagforbundene krævede 3,6 procent højere løn om året i de næste fem år til sygeplejerskerne. Det ville til en vis grad kompensere for de højere priser forårsaget af den historiske inflation.
Konkret ville det betyde 492 euro mere til om måneden, så en sygeplejerske i gennemsnit ville komme op på en løn på 24.603 danske kroner om måneden.
Kravet til højere løn for hjemmeplejere er 427 euro mere om året, så de får 2633 euro om måneden i løn. Det svarer til 19.583 danske kroner.
I stedet for at forhandle videre bad det offentliges arbejdsgivere Finlands parlament om, at der blev skabt en lov om patientsikkerhed.
Fjerner retten til kamphandlinger
Patientsikkerhedsloven kommer i en tid, hvor også ansatte i andre sektorer har set deres strejker blive blokeret.
Den 14. september besluttede en domstol i Helsinki at blokere for Tehys og SuPers planlagte strejker blandt ansatte i hjemmeplejen. Angiveligt var det for at give mere tid til overenskomstforhandlinger.
Det var Helsinkis bystyre, der havde indbragt sagen for domstolen. Retten i Helsinki vedtog også, at fagforbundene får en bøde på en million euro, hvis strejker alligevel finder sted.
Fagforbundene suspenderede strejkeaktionen, og stort set samtidig blev patientsikkerhedsloven vedtaget.
Tehy vender sig nu imod, at regeringen i ord roser strejkeretten, der er fastsat i lovene, men i praksis beskærer strejkeretten ved at gøre det muligt for arbejdsgivere at gribe ind overfor strejker.
“I praksis fjerner loven fuldstændig retten til kamphandlinger på sundheds- og socialområdet”, lyder det fra fagforbundet.
Forbundet mener, at da loven er udarbejdet på opfordring af arbejdsgiverne, “har den til formål at bryde strejker”.
“Et aldrende Finland”
Det er spillereglerne på arbejdsmarkedet, som den er galt med, mener Tehy.
“De generelle spilleregler og mekanismer for forhandlinger på arbejdsmarkedet fungerer ikke, og sygeplejersker skal arbejde for en løn, der ikke svarer til arbejdets værdi. Det er en fuldstændig uholdbar situation i et aldrende Finland plaget af sygeplejerskemangel”, udtaler Tehy.
Forbundet mener, at arbejdskonflikter “bedst bliver løst gennem overenskomster – ikke ved tvangslove og underkastelse”.
Kommunister støtter strejkeretten
Finlands Kommunistiske Parti (SKP) er solidarisk med sygeplejerskerne, fremgår det af partiets hjemmeside.
Partiet gør opmærksom på, at det er blevet “mere og mere almindeligt” under den socialdemokratiske ledelse, at domstole og ministre har blokeret for strejker. Det er blandt andet gået ud over elektrikere, lærere og energiarbejdere.
SKP støtter kampen for at bevare strejkeretten.
“Faglig foreningsfrihed – og dermed retten til kollektive kamphandlinger – er en af de basale rettigheder, der er beskyttet af grundloven, og ansatte på sundheds- og socialområdet bliver nu frataget denne ret”, lyder en udtalelse fra SKP.
Løft lønnen
SKP mener, at de sundhedsansatte er afgørende for, at samfundet kan hænge sammen.
“SKP støtter sygeplejerskernes kamp og kræver patientsikkerhedsloven skrottet. I stedet skal sygeplejersker have en fair kontrakt, der løfter sygeplejersker op af “løngraven, forkorter deres arbejdstid og garanterer humane arbejdsforhold”.
SKP mener, at det er absurd, at regeringen indenfor det seneste have år har øget budgetterne til forsvaret og givet kredit på 10 milliarder euro til de finske energiselskaber, så de kan løsne afhængigheden af russisk gas.
Venstrealliancen stemte for
Ikke kun socialdemokraterne i SDP er for loven.
Det samme er et flertal i partiet Venstrealliancens ledelse og parlamentsgruppe. Partiet sidder i Sanna Marins samlingsregering. Venstrealliancen (Vasemmistoliitto) er det danske Enhedslistens søsterparti – og medlem af Europæisk Venstreparti.
Et mindretal på fem i Venstrealliancens parlamentsgruppe stemte dog imod “patientsikkerhedsloven”.
En af dem var Katja Hänninen.
– Retten til at strejke har historisk set spillet – og spiller stadig – en væsentlig rolle i at forbedre arbejdernes forhold, siger hun.
Syv stemte for loven, blandt andre undervisningsminister og Venstrealliancens formand, Li Andersson, samt parlamentsgruppens leder, Jussi Saramo.
Venstrealliancen er dermed dybt splittet på spørgsmålet.
– Jeg håbede selvfølgelig, at alle ville stå bag dette kompromis. Det skete ikke. Nu må vi tale med hele gruppen om, hvad der skal ske, sagde Jussi Saramo efter afstemningen og nægtede at udtale sig om, hvorvidt der kan komme sanktioner mod de fem, der stemte nej.
Fortsætter i regering
Selv om Venstrealliancen blev splittet på spørgsmålet om patientsikkerhedsloven, får partiet tilsyneladende lov til at fortsætte i regeringen med statsminister Sanna Marin i spidsen, erfarer Helsinki Times.
De Grønne (Vihreät), der også sidder i regeringen, billiger loven fuldt ud.
Tehys leder, Millariikka Rytkönen, er imidlertid vred, skuffet og “ked af det” på grund af partiernes ja-stemme.
– Det er som om, der er mange, der ikke forstår alle konsekvenserne af denne lov, siger Millariikka Rytkönen og tilføjer, at “sygeplejerskerne glemmer ikke.”
Internationale fagforbund protesterer
Fra Den Europæiske Føderation for Offentligt Ansatte (EPSU) lyder der store protester mod patientsikkerhedsloven.
EPSU har skrevet til den finske statsminister og opfordret hende til at trække “denne uacceptable trussel mod strejkeretten” tilbage.
EPSU’s generalsekretær Jan Willem Goudriaan siger:
– Det er meget skuffende at bevidne den finske regerings tiltag. Det er jo ellers et land, der har topresultater indenfor overenskomster. Strejkeforbuddet står i skærende kontrast til lande som Storbritannien og Letland, hvor ansatte indenfor sundheds- og socialområdet lige nu planlægger strejkeaktioner efter reglerne, slutter han.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.