Det står skidt til med de offentligt ansattes ret til at ytre sig, og Folketingets Ombudsmand har gentagne gange været ude med riven, fordi offentlige ledere stækker de ansattes ret til at sige deres mening.
Regeringen og dens parlamentariske grundlag, som er Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og De Radikale, aftalte i “forståelsespapiret” fra 2019, at de offentligt ansattes ytringsfrihed skulle ind i lovgivning.
Først nu sker der noget.
Regeringen har den 28. august, sammen med støttepartierne og Dansk Folkeparti, lavet en aftale om, at Folketinget i den kommende folketingssamling skal beslutte at lovfæste de offentligt ansattes ret til at ytre sig.
Aftalen indebærer desuden, at Justitsministeriet skal gå i dialog med arbejdsmarkedets parter om, hvordan man fra centralt statsligt hold kan understøtte, at kendskabet til reglerne er tilstrækkeligt på de offentlige arbejdspladser. Der skal løbende følges op på udviklingen på området.
Aftalepartierne vil ydermere nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan ytringsfriheden kan forbedres for ansatte på det private arbejdsmarked.
Læs også
Nick Hækkerup: Jeg er ikke fodslæbende om de offentligt ansattes ytringsfrihed
De offentligt ansatte har hele tiden haft deres grundlovssikrede ytringsfrihed, som yderligere er præciseret i en vejledning. Mange offentlige ledelser har på trods heraf forlangt, at medarbejdernes loyalitet over for arbejdspladsen skulle stå over deres ytringsfrihed.
Et eksempel herpå er fra 2020, omtalt i Folkeskolen.dk, hvor Folketingets ombudsmand i medierne kritiserede, at Esbjerg og Aalborg kommuner havde udstukket nogle interne retningslinjer til ansatte, der stred mod deres ret til at ytre sig. Retningslinjerne indeholdt således en formulering om, at “illoyale udtalelser kunne få en ansættelsesmæssig konsekvens.”
En sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidligere lærer og PPR-konsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune Birgit Ryberg Landtved er en af de tidligere offentligt ansatte, som kom til at mærke konsekvensen af at gå op imod ledelsens ønske om at være loyal over for arbejdspladsen.
Folkeskolen.dk skriver, hvordan Birgit Ryberg Landtved gentagne gange i et år havde henvendt sig til sine overordnede med klage over, at hun blev udsat for dårligt psykisk arbejdsmiljø fra en skoleleders side. Hun havde fortalt, at også andre medarbejdere og forældre havde oplevet uheldige episoder med skolelederen. Da hun ikke syntes, at henvendelserne hjalp, gik hun sammen med andre medarbejdere til kommunens chef for Center for Opvækst & Læring, Christian Elmelund-Præstkær.
Den kritiserede skoleleder havde i mellemtiden sagt sin stilling op, men klagesagen blev offentliggjort i Fyens Stiftstidende hvor Christian Elmelund- Præstkær, ifølge Folkeskolen.dk, skrev:
– Jeg har ikke set noget i trivselsmålingerne eller APV’erne, der har fået alarmklokkerne til at bimle, og jeg har ikke tidligere modtaget klager fra medarbejdere, der har kaldt på handling.
Birgit Ryberg Landtved blev chokeret, da hun så Christian Elmelund-Præstkærs udtalelse i avisen, og skrev en 16 siders mail, hvor hun fortalte om alle de møder om arbejdsmiljøet på skolen, som hun havde deltaget i sammen med ledere fra kommunen.
Med henvisning til Christian Elmelund-Præstkærs udtalelse i avisen skrev hun blandt andet:
– Jeg kommer nok aldrig til at forstå dine bevæggrunde for at lyve offentligt.
Mailen blev sendt til blandt andre alle kommunalbestyrelsesmedlemmer, chefer i forvaltningen og tillidsvalgte i Danmarks Lærerforening.
Læs også
Faaborg-Midtfyn Kommune gav på baggrund af mailen en tjenstlig advarsel til Birgit Ryberg Landtved for at overtræde grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og kommunen anførte i advarslen, at hun ikke kunne dokumentere sin beskyldning.
Hun fik desuden en tjenstlig advarsel for brud på tavshedspligten, fordi hun i mailen havde nævnt navne på forældre, som også havde været bekymrede. Dette selv om hun på forhånd, mundtligt, havde indhentet forældrenes tilladelse til at nævne deres navne i mailen.
Ombudsmanden gik ind i sagen
Danmarks Lærerforening tog Birgit Ryberg Landtveds sag til Folketingets Ombudsmand, som derefter har henvendt sig til Faaborg-Midtfyn Kommune for at få en forklaring på sagen.
Den advarsel, som handlede om, at Birgit Ryberg Landtved havde nævnt nogle forældre ved navn, var uberettiget, fordi hun havde fået forældrenes mundtlige samtykke, og forældrene gav også efterfølgende skriftligt deres tilladelse til at blive nævnt.
Ombudsmand Niels Fenger fortæller til Folkeskolen.dk, at Birgitte Ryberg Landveds udtalelse om, at Christian Elmelund-Præstkær havde løjet, var “en grov beskyldning,” og tilføjede, at medarbejdere gerne må komme med grove beskyldninger, når de kan dokumenteres.
Birgitte Ryberg Landtved arbejder ikke længere for Faaborg-Midtfyn Kommune, og Ombudsmanden er derfor gået ud af sagen. Danmarks Lærerforening arbejder fortsat for, at de tjenestlige advarsler bliver fjernet fra hendes personalemappe i kommunen.
Kampen for de offentliges ytringsfrihed
Kampen for at sikre, at de offentligt ansattes ytringsfrihed bliver overholdt, er ikke ny, og det er ikke svært at finde eksempler i medierne på, hvor den er blevet knægtet. Derfor har skiftende justitsministre da også gennem årene arbejdet for, at de offentligt ansatte ikke fik stækket deres ret til at ytre sig.
I 2006 underskrev den daværende justitsminister, Lene Espersen (C), en ministeriel vejledning, som skulle hjælpe ledelserne til at sikre ytringsfriheden for medarbejderne, og i 2016 underskrev den daværende justitsminister, Søren Pind (V), en ny ministeriel vejledning, som igen skulle sikre, at ledelserne ikke modarbejdede medarbejdernes ret til at ytre sig.
Politikerne mener nu, at der må mere end vejledninger til, og regeringen, dens parlamentariske grundlag og Dansk Folkeparti håber på, at det vil skærpe de offentligt ansatte lederes opmærksomhed på de ansattes rettigheder, hvis de skrives ind i en lov.
Politikerne er herved enige med leder for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck, Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen, formanden for de offentlige chefer i Djøf, Hanne Fugl Eskjær, og Tine Johansen, som er formand for Dansk Journalistforbund. De nævnte ledere mener desuden, at offentlige arbejdsgivere, som stækker de ansattes ytringsfrihed, kun er toppen af isbjerget, og at selvcensur fra medarbejdernes side for at undgå sanktioner fra arbejdsgivernes side er et endnu større problem.
Lovgivning eller fyringer?
BUPL lavede i oktober sidste år en undersøgelse blandt godt 1200 pædagoger. Den viste, at mere end halvdelen inden for det seneste år havde undladt at ytre sig kritisk offentligt om arbejdsrelaterede forhold, selv om de havde haft lyst til det. Den primære årsag var frygt for negative konsekvenser fra ledelsen og kommunen.
48 procent af pædagogerne havde kendskab til forhold, der var så kritisable, at offentligheden burde få kendskab til det, lød det også i BUPL’s undersøgelse.
Folkeskolen.dk har foretaget en tilsvarende undersøgelse, som viste, at hver tredje lærer ikke turde ytre sig om kritiske forhold på deres skole. De var især bange for sanktioner fra skolelederen og kommunen.
Professor Rasmus Willig er sociolog ved Roskilde Universitetscenter og mangeårig forsker i offentligt ansattes ytringsfrihed. Han fortalte i april sidste år til Folkeskolen.dk, at han mener, at de offentlige ledere mangler incitament til at være omhyggelige med at værne om de ansattes ytringsfrihed.
– I det øjeblik en eller to kommunaldirektører er blevet afskediget på baggrund af for eksempel at have bedt deres ansatte om ikke at udtale sig om nye besparelser “for ikke at gøre forældrene urolige,” så holder de op med at gøre det, tilføjede sociologiprofessoren.
Læs også
Regeringen er blind og døv for Vestens knægtelse af ytringsfriheden
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.