at kalde dem eliten er med til at få folk til at tro på historien om at de rige er rige fordi de er kloge, dygtige, arbejder hårdt, og er vældig kreative og gode samfundsborgere,
men det er jo løgn, de er rige fordi de er privilegerede er øverst i et økonomisk magthierarki, og især fordi man kan få indkomst af at have besiddelser, og penge her flere penge end de behøver og derfor kan investere og købe sig til lidt af værdien af andre menneskers arbejde, og fordi de har magt til at bestemme reglerne for samfundet, de kan købe borgerlige politikere, de ejer medierne som kan sikre at de borgerlige politikere bliver valgt,
jeg kalder dem pengemagten og den besiddende klasse, og de er så langt fra at være nogen form for elite, faktisk er de en slags samfundscancer, snyltere som gør samfundet sygt og sikrer at flertallet af verdens befolkning holdes fast i fattigdom, de elsker den økonomiske vækst fordi den ender i deres egne lommer,
men vi får at vide at væksten er nødvendig for at bekæmpe fattigdommen, men verden har haft vækst i adskillige årtier og fattigdommen er der stadig, vi bliver så bildt ind at der er færre fattige og det bliver “bevist” med statistik, men når et fattigt menneske migrerer til byen og får et arbejde så stiger hans/hendes indtægt, men samtidig stiger deres leveomkostninger ofte mere end indkomsten, de er i statistikken mindre fattige men deres levestandard er typisk forringet, de ofrer sig for at forsørge familien og arbejder hårdt og mange flere timer end før,
men nogen bliver rigere, nemlig dem som lejer de fattiges “bybolig” ud (en ussel måtte i en lejekaserne som koster mere end familiens bolig derhjemme på landet) og de forretningsdrivende i byen som har fået flere kunder, og selvfølgelig de virksomhedsejere som ansætter dem til meget lav løn, og derfor kan statistikken fremvise en pæn forhøjelse af den gennemsnitlige indkomst, men de fattige er lige så fattige som før nu forsørger de bare ikke længere kun familien men også dem som er mere heldige (højere oppe i det lokale økonomiske hierarki).
og ingen kæmper deres sag, alle vi andre er travlt optaget af at sikre os selv, og accepterer at købe de varer som de fattige fremstiller billigt, for det giver jo os selv råd til lidt mere. og det fører sådan set frem til en slags konklusion , nemlig at egoisme og grådighed er den vigtigste årsag til alt ondt i denne verden, og den eneste vej frem imod en bedre verden er at bekæmpe vores egen tilbøjelighed til at være grådige egoister, og ingen magthavere bekymrer sig om det de har jo travlt med at bevare deres magt og deres position i hierarkiet, så ingen magthavere vil nogensinde arbejde på at gøre verden mere retfærdig så det kan kun ske ved at ændringerne starter med din og min egen adfærd, og ved at vi fravælger egen egoisme og egen grådighed, og vender det døve øre til magthavernes løgne.
og egen grådighed,
Indlæg modtaget 25. august 2022
Mens vi andre er bekymret over de stigende priser og muligvis er ved at gøre os mentalt klar til den kommende globale krise, har vores folkevalgte helt andre planer.
Da valgshowet er ved at nærme sig, er vi også begyndt at få fremlagt de politiske partiers valgløfter og planer for danskerne. Jeg må bare anerkende, at det endnu engang bliver tydeligt for mig, at selvom de folkevalgte påstår, at de tjener folkets sag, så tjener de i virkeligheden deres egne og de allerrigeste interesser.
Vores kære politikere har i perioden 2002-2019 gennemført indkomstskattelettelser på 64,7 milliarder kroner, som primært har gavnet de rigeste i dette land. På trods af det ser vi fortsat flere partier gå til valg med blandt andet planer om at fjerne topskatten og indføre en stribe skattelettelser, som endnu engang vil give mest til de allerrigeste.
At pengene vil sive ned igennem hele samfundet har vist sig ikke at være en sandhed. Tværtimod er rigdommen samlet i hænderne på en lille elite – sådan er det overalt i verden, også her i Danmark.
Det er ikke fordi, at vi mangler penge i dette land, vi er nemlig et rigt land, det er bare gået helt galt i forhold til vores fordelingspolitik. I årevis har man handlet ud fra denne teori, som nogle kalder for trickle down-teorien – som går ud på, at hvis man bare giver skattelettelser til de mest velhavende i samfundet, så skal rigdommen nok komme resten af befolkningen til gode. Den fortælling om, at pengene vil sive ned igennem hele samfundet, har vist sig ikke at være en sandhed. Tværtimod er rigdommen samlet i hænderne på en lille elite – sådan er det overalt i verden, også her i Danmark.
Jeg har også i årevis gang på gang skrevet, at det økonomiske system, som vi lever i, er skruet sådan sammen, at der sidder en lille håndfuld mennesker og tjener kassen. Vi kan kalde dem for eliten eller magthaverne, men i hvert fald dem som har så mange midler, at de styrer showet og sætter rammerne for os andre. De her personer har stor økonomisk magt, som de kan presse politikerne med og dermed også opnå politisk magt. I mellemtiden kan vi andre blandt andet prøve at samle 50.000 underskrifter sammen til et borgerforslag og så håbe på, at Folketinget vil drøfte forslaget. Vi har overhovedet ikke samme politiske gennemslagskraft som magteliten.
Med os andre mener jeg os i “middelklassen”, som tjener nok til at overleve, som måske kan rejse én gang om året, købe et hus og en bil på gæld, men som til gengæld også er fastlåste i dette system og dermed er blevet moderne slaver. Nederst i hierarkiet har vi dem, som har så få midler, at de blandt andet er tvunget til at være i uendelige praktikophold og deltage i diverse jobsamtaler på jobcentrene for at modtage en meget lav ydelse. Dem som virkelig kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen.
Sådan er systemet skruet sammen, og det har den lille mand og kvinde desværre accepteret.
For at være helt fair så er det vigtigt at sige, at det ikke kun er de borgerlige partier, der er med til at skabe ulighed. Uligheden er nemlig heller ikke blevet mindre under den nuværende socialdemokratiske regering, tværtimod. Ikke nok med at uligheden er steget, så har vi også en regering og et samlet Folketing, der konstant bliver ved med at investere i militær oprustning uden at fremlægge planer for, hvordan den enkelte dansker skal klare sig og stå stærk under den krise, vi er på vej ind i.
Vi er nemlig på vej ind i en dyb krise, og hverken vores folkevalgte eller mainstreammedierne fortæller befolkningen sandheden og alvoren omkring, hvad der venter os. Vi får fortalt, at priserne stiger, men intet omkring, at den verden, vi kender, er ved at ændre sig, og at ændringen ikke vil ske uden store tab for den lille mand og kvinde. Tværtimod kan vi se, at vores folkevalgte og den ”frie” presse agerer akkurat, som de altid har gjort.
Kære venner, vi har et økonomisk system, der tjener elitens interesser. Vi har de såkaldte folkevalgte, der også arbejder for deres egne og magtelitens interesser. Sidst men ikke mindst har vi de ”frie” medier, som ikke fortæller sandheden til befolkningen, men egentlig bare sørger for, at status quo kan bevares.
Derfor har jeg lige et spørgsmål: Hvem kæmper egentlig den lille mand og kvindes sag?
Links:
Årtiers skattelettelser har givet mest til de rigeste | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae.dk)
Pape har fremlagt økonomisk plan med skattelettelser for milliarder (jyllands-posten.dk)
Ulighedsredegørelsen 2021 (fm.dk)
Retfærdig retning for Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf (altinget.dk)
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.