De store selskaber skal offentliggøre, hvor meget deres topdirektører får i løn. De oplysninger har Kritiske Aktionærer de sidste to år brugt til at analysere udviklingen i direktørlønningerne. Vi har desuden sammenlignet topchefens løn med de ansattes gennemsnitlige løn, kaldet CEO-ratio.
Direktøren for Carlsberg tjente i 2021 175 gange de ansattes gennemsnitsløn, eller sagt på en anden måde. Da han slog øjnene op på årets tredje dag, havde han allerede tjent lige så meget, som en ansat skal arbejde et helt år for at opnå. Pandoras chef kunne med 172 gange en ansats løn notere det samme under tandbørstningen. Direktøren for ISS skulle med en ratio på 124 arbejde hele tredjedagen. Direktøren for Mærsk skulle med en ratio på 104 helt hen til fjerdedagen, før årslønnen for en ansat var hjemme. 9,8 dage er gennemsnittet for alle de store selskaber, en arbejdsdag mindre end i 2020.
Med sådanne direktørlønninger skulle der nok være plads til lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger.
Der var således fire direktører, der tjente over 100 gange så meget som de ansatte. Det er en direktør mere end året før. Tager vi topdirektørerne i de 25 største selskaber på børsen, tjente de i 2021 i snit 61 gange de ansattes løn. Det var en kraftig stigning i forhold til 2020, hvor rationen var 53.
Målt i kroner var Lundbecks direktør i top med 60,8 millioner kroner. Novo Nordisk-direktøren fik 58,3 millioner kroner, og chefen for Mærsk fik 46,8 millioner kroner. Topdirektører i de største børsnoterede selskaber fik i gennemsnit over 24 millioner kroner i løn, 18 procent mere end året før.
Der er andre undersøgelser, der viser, at direktørlønningerne stormer af sted. De har typisk flere selskaber og flere ledere med i beregningen og viser derfor en mindre forskel, end vi har, men tendensen er den samme.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har opgjort udviklingen fra 1997 til 2019. I den periode var ratioen steget fra fem til 10. Kraka viste med en undersøgelse fra 2019 med alle virksomheder med over 1000 ansatte, at rationen var vokset fra under otte i 2002 til lidt under 22 i 2016.
Investeringsbanken Carnegie lavede i 2020 en undersøgelse af store danske børsnoterede selskaber. Her var rationen steget fra 25 i 2013 til 45 i 2018. De sammenlignede i øvrigt Danmark med de andre nordiske lande. Her fører danske direktører stort. I for eksempel Sverige var rationen under 30, og samlet var ratioen i de øvrige nordiske lande uændret siden 2012.
Kritiske Aktionærer og ikke mindst flere pensionskasser har kritiseret de store direktørlønninger på flere generalforsamlinger – men uden held, selv om pensionskasser typisk har store aktieposter. Og det stopper næppe her. Med nogle af de enorme stigninger i profitterne vi ser i blandt andet Mærsk, er der ingen tvivl om, at direktørlønningerne igen er steget i 2022.
Med sådanne direktørlønninger skulle der nok være plads til lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger. Som sagt skal de store selskaber offentliggøre direktørens løn, og gennemsnitslønnen for de ansatte kan udregnes af årsregnskabet.
Har du brug for hjælp til at finde oplysningerne for et konkret selskab, kan Kritiske Aktionærer hjælpe, i hvert fald hvis det er et børsnoteret selskab. Skriv i givet fald en mail til Frank.Aaen@ft.dk.
Tallene for 2022 er først offentlige i løbet af næste forår, og så laver vi en ny undersøgelse.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
27. august 2022 | 06:00
Renegaten Frank Aaen er igen ude med et ligegyldigt indlæg om direktørlønningerne størrelse. Hvad havde du forestillet dig når Enhedslisten ikke evner at føre klaseekamp mod storkapitalen? I er blot halehæng til det bestående, og du selv er medlem af aktionærkredsen i A.P. Møller.
Klassekamp? Nej klassesamarbejde!
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
