Læserbrev
“Lighed” i sundhedsvæsenet
Hvis du er stofbruger og søger hjælp i sundhedsvæsenet, får du en anden behandling end alle andre.
|
Der burde være lighed i sundhedsvæsenet, men det er der ikke! Hvis du er stofbruger og søger hjælp i sundhedsvæsenet, får du en anden behandling end alle andre.
Der er generelt ikke tillid til stofbrugere.
For eksempel hvis du får substitutionsmedicin og er så “heldig” at have fået lov til at hente det på apoteket, bliver mange mødt af, at de skal indtage deres medicin under overvågning foran hr og fru Danmark. Det er så ydmygende, nedværdigende og unødvendigt for de fleste.
Hvis du er i såkaldt “heroinbehandling”, står du endnu dårligere. Heroinbehandling er i øvrigt et dybt misvisende ord. Man får ikke heroin, man får et morfinpræparat, som hedder diacetylmorfin forkortet DAM.
Alle vurderes som utroværdige
DAM er medicin, ikke ulig mange andre morfinpræparater, som hr og fru Danmark får udskrevet ved deres læge og får udleveret på deres lokale apotek og vel at mærke tager med hjem og indtager efter lægens instrukser.
Det er ikke sikkert, at alle kan håndtere at tage deres DAM hjemme, ligesom der også er både ældre og andre, der får hjælp til at håndtere deres medicin, men det må da ske ved en individuel lægelig vurdering. Dem, der har brug for hjælp, skal have hjælpen lige som alle andre.
Man kan ikke besøge venner og familie, hvis ikke de bor meget tæt på. Man kan ikke tage på ferie, man kan intet af det, som helt almindelige mennesker gør, fordi man er stavnsbundet til klinikken.
Her er der i stedet en hel patientgruppe, som per automatik bliver vurderet som utroværdige og ude af stand til at tage vare på sig selv. Når man får udskrevet DAM, skal man, som det er i dag, møde op på en “heroin-klinik” to gange dagligt, 365 dage om året (hvis de altså har åbent, men det kommer vi til).
Som Brugerforeningen (en brugerstyret forening, der sætter fokus på stofbrugers vilkår) også gør opmærksom på, er det tid til en holdningsændring og udvikling.
Det er på tide, at denne patientgruppe bliver behandlet præcis som alle andre patientgrupper. De skal ikke være underlagt et overordnet gruppesyn, men behandles individuelt. Man skal selvfølgelig ikke kalde klinikkerne “heroin-klinikker”, det er ikke heroin, de får, men diacetylmorfin.
Forhindrer et normalt liv
Det ville også betyde, at disse brugere ville kunne få et liv på lige fod med alle andre. At de ville kunne tage en uddannelse eller et job. I dag bruger mange to en halv til tre timer på transport hen til klinikken, nogle endnu mere. Det er ud over tiden, de bruger på klinikken bare for at indtage deres medicin, så de kan fungere.
Det betyder, at man ikke kan besøge venner og familie, hvis ikke de bor meget tæt på. Man kan ikke tage på ferie, man kan intet af det, som helt almindelige mennesker gør, fordi man er stavnsbundet til klinikken.
Derudover er brugerne i København udsat for endnu mere pres. For tredje gang siden jul har klinikken netop været lukket ned på grund af personalemangel. Denne gang har det varet to hele dage med total nedlukning og fem dage med halv udlevering.
Det kan på ingen måde have sin rigtighed, at man lægger byrden for interne problemer over på en i forvejen udsat gruppe. Det betyder, at flere igen må opsøge det illegale marked for at selvmedicinere, med risiko for overdosis, risiko for infektioner, risiko for endnu engang at ende i kriminalitet for at skaffe penge til stof, hvilket jo også går ud over hr og fru Danmark.
Det er ikke rimeligt for nogen at blive behandlet på den måde.
Lad os nu sammen arbejde for lighed i sundhedsvæsenet. Det er ikke en dag for tidligt!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
12. august 2022 | 19:14
