Den administrerende direktør for UNAIDS, Winnie Byanyima, appellerede før den 12. WTO-ministerkonference i Genève om, at verden ville gå en dyster fremtid i møde, hvis der ikke blev givet dispensation fra patentrettigheder. På en pressekonference havde Byanyima sagt: “I en pandemi er deling af teknologi et spørgsmål om liv eller død, og vi vælger døden.” Under det 12. ministermøde i Verdenshandelsorganisationen (WTO), der fandt sted fra den 12. til den 17. juni, gjorde de rige lande netop dette. De blokerede næsten alle muligheder for at levere billige vacciner, antivirale lægemidler og diagnostik til verden. Efter at WTO i to år havde “udskudt” – eller blokeret – det indisk-sydafrikanske forslag om en undtagelse fra patenter på COVID-19-vacciner og -medicin, sørgede de rige landes klub – EU, USA og Storbritannien – for, at der ikke blev vedtaget nogen brugbar patentfritagelsesforanstaltning. Medicinmonopolernes profit overtrumfede endnu en gang befolkningens liv og sundhed. Det var også det, der skete under aids-epidemien.
De såkaldte “indrømmelser“, der blev accepteret på den 12. ministerkonference (MC12), forenkler nogle af de besværlige procedurer, der blev aftalt i Doha-erklæringen om udstedelse af tvangslicenser for lægemidler. Men det gør det meget vanskeligere for lande som Indien og Kina, der har en betydelig produktionskapacitet, at levere vacciner under sådanne tvangslicenser. Så ja, lande, der ønsker vacciner, kan lettere udstede tvangslicenser – men til hvem, hvis ikke til de lande, der har produktionskapacitet?
Ved fremstilling af vacciner er det ikke vaccinens formel, der er afgørende. I modsætning til mange lægemidler, som er små molekylære lægemidler og derfor er lette at patentere, er vacciner store molekyler og tilhører den gruppe af lægemidler, der kaldes biologiske lægemidler. Nøglen til fremstilling af biologiske lægemidler er ikke stoffets formel, men snarere at fremstille det i industriel målestok og sikre, at produktionsprocessen for replikation af de komplekse store molekyler er nøjagtig. Denne knowhow beskyttes ikke af patenter, men af forretningshemmeligheder. Det er muligt at kopiere disse forretningshemmeligheder eller sikre dem ved at give en person, der kender processen, opgaven. Men det åbner op for dyre retssager mod virksomheder, der forsøger at gøre dette, herunder fra WTO’s side. Og der er også truslen om unilaterale sanktioner fra USA, EU og Storbritannien.
Resultatet er, at Pfizer og andre store medicinalmonopoler fortsat vil tjene enorme profitter på bekostning af menneskers liv, selv om dette fører til, at der opstår nye varianter af SARS-CoV-2 og medfører en fortsættelse af pandemien. Mindre end 20 procent af befolkningen i Afrika, som har en befolkning på omkring 700 millioner, er blevet fuldt vaccineret, mens millioner af vaccinedoser ikke bliver brugt og går til spilde i USA. Vi har vaccineproduktionskapacitet til at vaccinere hele verdensbefolkningen og dermed redde utallige liv og reducere muligheden for, at der opstår nye, farlige varianter. Men det er ikke i de store medicinalvirksomheders interesse at gøre dette, for dem betyder profit langt mere end menneskeliv.
Bare for at sætte det i perspektiv fordobledes Pfizers profit stort set i 2021 i forhold til 2020, og Pfizer-BioNTech-vaccinen bidrog til en betydelig del af disse profitter. Hvis Pfizer var et land, ville dets indtjening på 81 milliarder dollars sidste år have overhalet BNP i lande som Etiopien, Ghana og Kenya, ifølge en analyse af Verdensbankens data foretaget af organisationen Global Justice Now. Ud over vaccinerne øger monopolet på diagnostik og antivirale lægemidler også omkostningerne for de mennesker, der konstant kæmper mod virussen, samtidig med at det giver store overskud til de store medicinmonopoler.
Den eneste dispensation fra MC12 vedrørte tvangslicenser for vacciner. Den omhandlede ikke patenter på diagnostik og antivirale lægemidler. Der blev heller ikke taget stilling til et andet spørgsmål, som var blevet rejst, nemlig at WTO i sin dispensation medtager andre intellektuelle ejendomsrettigheder som eksempelvis forretningshemmeligheder, som er afgørende for masseproduktionen af vacciner.
MC12 sparkede bolden et halvt år frem i tiden med hensyn til at træffe en beslutning om at afskaffe patenter på diagnostik og antivirale lægemidler, med en meget lille chance for, at de rige lande pludselig skulle ændre mening om disse spørgsmål, når man tænker på deres konsekvente holdning til disse spørgsmål gennem hele pandemien, der allerede har kostet millioner af mennesker livet.
Hvorfor er det vigtigt at immunisere den globale befolkning? Jo flere mennesker SARS-CoV-2 (den virus, der forårsager COVID-19) inficerer, jo større er risikoen for, at der opstår nye varianter. Nogle mennesker tror fejlagtigt, at jo mere viruset muterer, jo mere godartet vil det sandsynligvis blive. Dette var tidligere en udbredt opfattelse i dele af det lægefaglige miljø. Men i dag hævder evolutionsbiologer, at der ikke er noget bevis for, at virus muterer for at blive mere godartede. Og selv om det på lang sigt anses for at være sandt, er vi, som økonomen John Maynard Keynes udtrykte det, “i det lange løb alle døde”.
Jo længere vi lever med en pandemi, der fortsætter med at smitte omkring en halv til en hel million mennesker hver dag, jo mere risikerer vi, at der opstår en ny variant, som kan være lige så smitsom som omicron, og som også kan føre til flere dødsfald, end vi har set før. Virusets overførbarhed er maksimal, når den inficerede patient kun har milde symptomer, er fysisk og socialt mobil og derfor kan smitte andre. Dette er det vindue, hvor viruset kan sprede sig. Om patienten efterfølgende kommer sig eller dør, har kun ringe indflydelse på sygdommens udbredelse hos andre personer, som patienten kan have smittet. Det kan have en indvirkning på vores sociale adfærd, men det har ikke meget at gøre med, at virussen bliver mere godartet med tiden.
Med tiden har folk en tendens til at skabe større immunitet over for virussen, men det er det, der så styrer den fremtidige evolutionære udvikling af virussen. Hvis delta viste større overførbarhed, så har omicron en meget større modstandsdygtighed over for immunforsvaret. Det betyder, at omicron kan omgå vores immunitet, der er afledt af tidligere infektioner eller vacciner. Hvis udviklingen af virussen fører til, at patienten er så syg lige fra starten, at personen slet ikke kan bevæge sig rundt, vil det naturligvis standse eller mindske smitten af virussen. Men det er ikke sådan, SARS-CoV-2-virussen opfører sig.
Hvordan kan SARS-CoV-2 forventes at udvikle sig i løbet af de næste par år? Som immunologer fortæller os, afhænger virusets udviklingsbane af det komplekse samspil mellem en række faktorer, der former vores immunsystems reaktion på udviklingen af virussen.
At vente på, at virussen bliver mere godartet, eller på en mytisk flokimmunitet er ikke løsningen på den nuværende pandemi. Vaccinerne er afgørende for enhver folkesundhedsmæssig reaktion på pandemien, mens lande over hele verden kæmper for at nedbringe antallet af nye infektioner og dermed også antallet af nye smitteveje. Og ja, i en overskuelig fremtid må vi leve med at skulle genopfriske vores boosterdoser af vacciner, mens vi finjusterer vaccinerne til nyere varianter.
Selv om patenter på antivirale lægemidler som en kur mod COVID-19 er vigtige, og helt sikkert vil bidrage til at nedbringe antallet af dødsfald og komplikationer i forbindelse med langvarig COVID, er patenterne også her en hindring for deres anvendelse. De antivirale lægemidler er kun effektive inden for et lille vindue i de første par dage af sygdommen, hvilket betyder, at de skal gøres økonomisk tilgængelige for folket, så de kan købe dem på et apotek. De høje omkostninger og kontrollen med patenterne på disse lægemidler giver ikke et tilstrækkeligt stort marked. Et lille marked og høje priser fører til en Catch-22 situation: Priserne er høje, fordi markedet er lille, og markedet er lille, fordi priserne er høje.
Igen vil en åben licensering af antivirale lægemidler kunne gøre det muligt at skabe et stort marked for dem. Men det er det, som WTO ikke tillader. WTO’s tvangslicens er besværlig, og lempelsen af den ved MC12 betyder, at lande som Indien, der var afgørende for bekæmpelsen af aids-epidemien, formentlig ikke blive leverandører af antivirale lægemidler til COVID-19, som de har været det for antivirale lægemidler til bekæmpelse af aids.
Hvorfor går de lande, der har kapacitet til at fremstille avancerede vacciner – Indien, Kina, Rusland og Sydafrika – ikke sammen om at tilbyde teknologi og leverancer til resten af verden? Hvorfor samarbejder landene ikke med Cuba, et biologisk kraftcenter, om at producere vacciner lokalt? Cuba har udviklet fem sådanne vacciner, hvoraf to allerede er under produktion i stor skala.
Svaret ligger i den “regelbaserede internationale orden“, som de riges klub har propaganderet for. Disse regler omfatter sanktioner mod adskillige lande, heriblandt Rusland, Cuba og Kina. For de lande, der endnu ikke er omfattet af sanktioner, truer fremtidige sanktioner fra USA, EU og Storbritannien – den bande på tre, der gik sammen i WTO om at nedkæmpe initiativet fra Indien og Sydafrika om patentfritagelse. USA har også sin nationale lov, U.S. Trade Act, Section 301, til “beskyttelse” af sin intellektuelle ejendomsret, i henhold til hvilken USA truer lande med amerikanske sanktioner. Indien og Kina figurerer hvert år højt på listen over lande, hvis love og handlinger ikke er i overensstemmelse med USA’s nationale love. Hvis USA og dets allierede ikke vinder i WTO, så bruger de i stedet sin ” regelbaserede orden”, hvor de selv bestemmer reglerne.
Velkommen til den fagre nye verden, hvor døden sejrer over livet, for at parafrasere Winnie Byanyima.
Denne artikel er udarbejdet i et samarbejde mellem Newsclick og Globetrotter og blev udgivet første gang 22. juli 2022
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.