Se billederne
Mens kapitalismens mangefacetterede krise truer selve menneskehedens fremtid, accelererer den ekstreme ulighed og får priserne på mad og energi til at fortsætte med at stige til nye højder, kæmper kapitalen for at sikre sin fortsatte dominans.
Og den skal desværre nok finde veje til at bevare sit herredømme, medmindre helt almindelige mennesker går sammen og kræver en ny retning for de menneskelige samfund. Siger fra og opbygger en ny solidarisk og bæredygtig måde at leve på.
Frygt for forarmelse skal drive de “heldige” på arbejdsmarkedet til at acceptere stadige forringelser af løn- og arbejdsvilkår.
Alternativt er kapitalens blinde logik villig til at ofre et endeløst antal menneskeliv, destruere produktionsmidler og nulstille markeder i jagten på at sikre profitraten.
I USA skydes skylden for inflationen blandt dele af magtens ideologer allerede på “for høje lønninger” hos almindelige arbejdere. Fra magtens elfenbenstårn udråbes massearbejdsløshed som løsningen.
Spørgsmålet er, om den samme logik ligger bag aftalen hertillands om at sænke lønkravet til udenlandske arbejdere fra lande udenfor EU’s indre marked – ligesom arbejdsløshed en metode til at sætte lønniveauet under pres og dermed på kort sigt øge profitterne.
Hvis ikke de arbejdsløse millioner i EU-landene er nok til at presse lønnen tilstrækkeligt ned, vil en betydelig forstærkning til arbejdskraftens reservearmé fra ikke mindst Asien og Afrika nok kunne udvirke betydelige resultater.
Frygt for forarmelse skal drive de “heldige” på arbejdsmarkedet til at acceptere stadige forringelser af løn- og arbejdsvilkår, mens kapitalejerne indkasserer kontant belønning for arbejderklassens kollektive lidelser.
Frygt for Putins Rusland og det ikke-neoliberale Kina skal skabe millionernes offervillighed: “Vi er i samme båd og må yde ofre for vores fælles demokratiske værdier”.
Men så længe kapitalens stumme tvang får lov at diktere, findes der ingen fælles båd. Vi på de underste dæk på samfundets store Titanic har intet til fælles med de høje herrer i luksusyachternes saloner.
Forandringerne kommer, om vi vil det eller ej. Spørgsmålet er, om vi – det store flertal – tør tage styringen og sætte en ny kurs, inden isbjerget bestemmer vores skæbne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
