Udsigt og indsigt
Vi så de kongelige politikere og kendisser i medieverdenen til Folkemødet på Bornholm. Vi kunne næsten røre dem. De smilte og hilste, men ville ikke tage samtalen, da de belejligt var på beskyttet cruise med pitstop.
Folkemødet, også kaldet Djøfstortion, som netop er afholdt, blev i medierne kaldt et af de tre bedste folkemøder. Med et besøgstal på 35.000 på andendagen kan arrangørerne næsten ikke få armene ned.
Allerede på vejen over med færgen fik vi en gratis Politiken, hvor der med et glimt i øjet var beskrevet de fire arketyper på denne politiske festival. Men den gruppe, jeg var sammen med, var ikke beskrevet, og allerede der burde vi have sat forventningerne ned.
Men vejret var med os, og vi havde en god sag og et godt indspark til den rummelige ytringsfrihed og demokratiet i al almindelighed. Vi var klar.
Vi kom for at samle vælgererklæringer til Folkebevægelsen mod EU. Som de fleste læsere her ved, har vi rigtig langt igen til at nå i mål med de over 70.000 underskrifter, der skal til for at kunne stille op til EU-parlamentet.
Tro på det
Vi var en gruppe bestående af en gartner, et par murere, en isoleringsarbejder, en kommunal renovationsarbejder, en studerende og så mig. Ud over vælgererklæringer ville vi også advare mod EU’s kommende mindsteløn. Måske naivt, men vigtigt.
Men Folkemødet viste sig at være en narresut. En flad fadøl. Et dårligt alibi, et skræmmende måleinstrument for tidens inkludering i tidens beslutninger. Et cirkus i krampagtighed.
KRIFA og andre religiøse forretninger spredte slogans, som var meget rammende for Folkemødet: DIT LIV – DIT GAME. Elsk jeres fjender (Matt 5,44). Frygt ikke – tro kun (Luk 8,50). Bær hinandens byrder (Gal 6,2).
Men alt fra unge SF’ere til hendes majestæt Margrethe Vestager nægtede at skrive under på en vælgererklæring. Det er nok første gang, Margrethe har sagt nej til noget, der handler om EU. Vi fandt ingen rummelighed, selvom vi forklarede, at man ikke behøver at stemme på Folkebevægelsen, hvis vi skulle komme så langt som til opstillingen. Der, hvor vi fik flest vælgererklæringer, var fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Tak for det.
Cirkus
Vi var ikke de eneste, som havde denne mærkelige smag i munden af manglende rummelighed og demokrati.
Mange gode kræfter var ankommet for at tale deres sag. Sygeplejersker og pædagoger havde givet alle stræder nye navne som Ligelønsstræde, Velfærds Allé og lignende. 3F havde trykt T-shirts og løbesedler omkring EU’s mindsteløn.
Men vovede man at stille med relevante spørgsmål til de fremmødte politikere og var heldig at komme gennem nåleøjet og få lov at stille spørgsmålet, blev de ikke besvaret.
Man forstår godt de unge miljøaktivister, der prøvede at ridse lidt i lakken med en harmløs aktion.
Det mest krampagtige var, at alle cirkusklovnene var hentet ind i demokratiets og folkelighedens navn.
I Venstres lejr kunne man synge med Søren Pind og Berthel Haarder. Hos socialdemokraterne kunne man quizze med Mogens Jensen. Man kunne synge med Morten Messerschmidt og Dot hos Dansk Folkepartiet og høre Lars Løkke som DJ.
Festen vil ingen ende tage. Dansk Industri gav gratis fadøl, og jeg fik samlet tre muleposer fyldt med gratis gaver.
Dannelse og manipulation
Miljøet skal jo nævnes. Unge fra højskoler og efterskoler var der for dannelsens skyld, for at lære om demokratiet og lære os hvordan vi som enkeltindivider kan ændre katastrofen ved at spise kødløst.
Selv Europabevægelsen var miljøbevidste og delte regnslag ud lavet på bæredygtig majs. Imens samlede bumser pant for at supplere deres ikke-eksisterende indtægt.
Men vi så de kongelige politikere og kendisser i medieverdenen. Vi kunne næsten røre dem. De smilte og hilste, men ville ikke tage samtalen, da de belejligt var på beskyttet cruise med pitstop.
Man forstår godt de unge miljøaktivister, der prøvede at ridse lidt i lakken med en harmløs aktion. Politiet kaldte det en happening. Men de hysteriske urørlige som Pape og sure fru Kjærsgaard kaldte dem klimatosser, uopdragne møgunger og antidemokrater.
De har bare ikke forstået, at det er en del af demokratiet, en del af pakken. Det er desværre ikke nok med sådan en harmløs happening, et relevant debatprogram eller faglige sager på disse præmisser.
Tilbud og bondefangeri
Et væld af unge ansat af diverse aviser overfaldt konstant en for at sælge abonnementer. Alle slags religioner tilbød sig. Mange offentlige institutioner fra politi til domstole, Folketing og kommuner stod side om side med de private firmaer, der langsomt men bevidst overtager deres opgaver.
Utallige EU-boder med vanvittige slogans som “mangfoldigheden i EU” og et lille emblem med regnbueflag og EU-flaget. Jeg spurgte dem om Polen og Ungarn og kvindernes fratagelse af retten til fri abort. Men svaret var altid og på alting: Dialog, sammenhold og til sidst selvfølgelig DEN NYE VERDENSORDEN.
Den tog kegler, den der nye verdensorden. Den var i alle boder og i alle debatter. Den åbnede døre og løsninger for alt fra energi, klima, jobs og militær. Det lød næsten som om, Putin var skyld i klimakrisen og delte den lidt med Kina.
Ved siden af stod de hjemløse og sagde høfligt “Godt folkemøde” tusind gange til dem, der købte et nummer af Hus Forbi, og også til dem, der ikke gjorde.
Jeg ved ikke, om jeg blinkede eller sov, men jeg har ikke opdaget, at der er kommet en ny verdensorden. Sidst, jeg kiggede, og det var på de hjemløse, der var verdensordenen stadig kapitalistisk. Men giv mig et skriv, hvis jeg tager fejl.
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
83% af 750.000 DKK
619.229 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
