Frikendt i byretten - men politikere fortsætter jagten
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) indledte i maj 2021 et nyt samarbejde på folkeskoleområdet. Sammen skal Danmarks Lærerforening (DLF), Kommunernes Landsforening (KL), Skolelederforeningen, pædagogernes forbund BUPL samt forældre- og elevorganisationer undersøge og forhandle om at løse folkeskolens største udfordringer.
Strukturen inddrager også efter behov de politiske partier, som er med i folkeskoleforligskredsen. Partierne er Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
Samarbejdet, der har fået navnet “Sammen om skolen”, har allerede ført til nye ændringer. Blandt andet vil lærernes arbejdspres blive nedbragt og testkulturen blive begrænset med virkning fra skoleåret 2022/2023.
Der er for travlt og for mange ting, der skal nås. Mange lærere mangler personligt overskud i hverdagen for at kunne lykkes med undervisningen og være ordentligt til stede med eleverne.
Gordon Ørskov Madsen, formand DLF
Konkret bliver der skåret ned på antallet af obligatoriske test, uddannelsesparathedsvurderingerne ændres til noget, som ikke er afklaret endnu, og elevplanerne erstattes med en slags meddelelsesbøger, som bliver væsentlig mindre tidsrøvende for lærerne.
Eleverne skal fra det ny skoleår udelukkende testes i dansk og matematik, og det skal ske først på året, så lærerne kan udnytte resultaterne til gavn for den enkelte elev.
Danmarks Lærerforenings formand Gordon Ørskov Madsen fortæller til Folkeskolen, at han forventer, at de nye test passer meget bedre til skolens virkelighed og hverdag. De tager fat på de grundlæggende færdigheder i dansk og matematik og ligger tæt op ad den slags test, som lærerne selv har brugt i årevis, vurderer han.
Han fortæller også, at han ikke har glemt lærerlockouten i 2013 og det efterfølgende diktat om ny arbejdstidsaftale, men glæder sig over, at skolens parter nu er lydhøre over for hinanden:
– Nu finder skoleudvikling sted i et samarbejde med lærerne og med udgangspunkt i den virkelighed, der findes ude på skolerne, siger Gordon Ørskov Madsen.
Han er glad for, at partnerskabet er enige om, at det ikke betyder, at de vil finde de gode eksempler og brede dem ud på alle skoler. Det skal i stedet for handle om, at hver enkelt skole skal finde sin egen vej, fordi alle skoler er forskellige.
Parterne er allerede gået i gang med at tale om de næste store punkter – inklusion og praksisfaglighed – der knytter sig til ambitionen om, at skolen skal rumme mere undervisning i praktiske fag.
Derefter kommer nye beskrivelser af fagene, hvor det enkelte fags formål skal mere i centrum, fortæller lærernes forbundsformand. Hans ønske er, at partnerskabet derefter skal se på lærernes personlige overskud – eller rettere manglen på samme.
– Der er for travlt og for mange ting, der skal nås. Mange lærere mangler personligt overskud i hverdagen for at kunne lykkes med undervisningen og være ordentligt til stede med eleverne, siger Gordon Ørskov Madsen til Folkeskolen og fortsætter:
– Det ved jeg, at mange lærere kæmper med, og det er det, der får nogle til at stoppe eller søge over på friskoler.
Han er klar over, at tingene tager tid, og at der kan gå lang tid, før man kan mærke resultaterne ude på den enkelte skole. Samtidig understreger han, at det er vigtigt, at alle samarbejdspartnerne i “Sammen om skolen” kan bakke op om løsningerne, fordi folkeskolen ellers vil blive skubbet i snart den ene og snart den anden retning.
Mere end 10 folkeskolereformer
Pernille Rosenkrantz-Theil deltog i KL’s Børn og Unge Topmøde i Aalborg den 16. maj. Her sagde hun i en samtale på scenen, at folkeskolen siden 1990’erne har været “totalt overstyret”. Hun tilføjede:
– Vi (politikerne) plastrede skolen til med styringsredskaber, og i de år har hverken de faglige resultater eller trivslen flyttet sig en tøddel. Det eneste, vi har opnået, er at irritere de ansatte.
Hun er glad for samarbejdet i “Sammen om skolen”, som skal tænke beslutningerne om folkeskolen helt om i forhold til modellen med folkeskolereform, nationale test, trivselsmålinger med mere.
Læs også
Indland
Den svære inklusion
Mange børn med særlige behov trives ikke i skolen, og lærerne ved ikke, hvordan de skal hjælpe
Hendes forventninger er, at det nye samarbejde kommer til at “flytte folkeskolen mere end 10 folkeskolereformer”, fordi lærerne og alle andre, som arbejder for skolerne, er med. Konkret peger hun på det igangværende arbejde med inklusion og “en mere praksis- og anvendelsesorienteret skole”.
Partnerskabet “Sammen om skolen” har i maj mødtes med alle handicaporganisationerne, hvor der var oplæg om, hvad man gør internationalt i forhold til inklusion og mistrivsel.
– Inklusionen er efter min mening uden sammenligning den største og mest komplekse udfordring for folkeskolen. Det er et af de der megaproblemer, hvor der ikke er nogen lette løsninger, udtaler undervisningsministeren og tilføjer, at det første møde har gjort hende “utrolig optimistisk” i forhold til, at der findes en løsning.
Pernille Rosenkrantz-Theil oplever, at der er stor enighed i forligskredsen om, at det er en god måde at arbejde på. Hun mener, at modellen også har påvirket samarbejdet blandt uddannelsesordførerne på Christiansborg, og håber derfor meget, at “Sammen om skolen” vil bestå efter et eventuelt regeringsskifte.
Betingelser for samarbejdet og et forbehold
Thomas Gyldal Petersen er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL.
Også han omtaler “Sammen om skolen” som et positivt tiltag, hvor politikerne lytter, når lærere, skoleledere og kommunernes skoleforvaltninger “taler med fælles stemme”.
Han mener også, at lærerne, skolelederne og skoleforvaltningerne efter skolereformen i 2013 har draget den erfaring, at det går galt, når de tre parter rider hver sin kæphest. Han tilføjer:
– Det er faktisk bedre at sidde i en hestevogn sammen med fire rigtige heste, der trækker.
KL-udvalgsformanden deler ønsket om en mere praksisorienteret skole, mens et andet ønske fra ham til partnerskabets forhandlinger er, at Fælles Mål bliver afskaffet. Fælles Mål blev indført af Folketinget i 2003, og er siden ændret lidt. Fælles Mål indebærer, at der på alle landets folkeskoler er samme, detaljerede pensum i alle fag. Dette binder lærerne for meget på, hvad de skal undervise i, mener Thomas Gyldal Petersen.
Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal er enig i, at Fælles Mål bør afskaffes, og han er som KL-udvalgsformanden og DLF-formanden glad for “Sammen om skolen-partnerskabet”.
Han er dog også lidt skeptisk på, om de gode intentioner vil lykkes:
– Det, jeg synes, er mest interessant er, hvordan pokker får vi skabt skolen som et fællesskab, hvor alle kan se sig selv og trives, siger han til Folkeskolen.
Han er bekymret for, hvordan virkeligheden bliver efter den vedtagne økonomiaftale, som blev indgået mellem kommunerne og staten for kort tid siden, og som vil medføre nedskæringer på skoleområdet mange steder.
Læs også
Indland
Magre budgetter
Ekstra penge til militær betyder færre penge til velfærd i kommuner og regioner
– Hvis de ting, vi aftaler, skal lykkes, så skal der nogle flere penge til, ellers kan skolelederne og skolebestyrelserne ikke få tingene til at hænge sammen, mener Claus Hjortdal.
Reaktioner fra lærerne
Lærernes blad Folkeskolen har på det seneste bragt et stort antal artikler om “Sammen om skolen”, og mange lærere har valgt at debattere partnerskabet i de tilknyttede kommentarspor. Der er meget langt mellem begejstrede lærere i disse kommentarspor, og måske er det også mest udbredt at gå ind i en debat, hvis man er utilfreds med det, som foregår.
Flere lærere beskriver, hvordan den manglende tid til børnene i hverdagen trumfer deres bestræbelser på at levere et tilfredsstillende arbejde. Nogle peger på de mange års nedskæringspolitik som forklaringen – en problematik som partnerskabet ikke løser, lyder kritikken.
Nogle påpeger, at lærerne har fået mindre tid til at organisere deres skoles arbejde i en fælles, demokratisk proces. De ønsker, at flere beslutninger skal tages lokalt og ikke på ministerkontoret.
Nogle har ikke tillid til Pernille Rosenkrantz-Theils motiver for samarbejdet og mener, at magtstrukturerne mellem politikerne og lærernes repræsentanter i samarbejdet jo er, som de hele tiden har været.
Det bliver også nævnt, at ministerens motiver er at sikre, at børnene tilegner sig bestemte færdigheder i så stort omfang som muligt, hvilket står i modsætning til disse læreres ønske om, at børnene skal udvikle kreativitet og glæde ved at lære.
En lærer fortæller, at de nu færre test, som bliver obligatoriske i skoleåret 2022/2023 ikke er gode nok. En skoleklasse kan have en spredning på fire år i læse- eller matematikniveau. Så dur det ikke at bruge den samme test til hele klassen, hvis testens resultat skal kunne bruges af underviseren, hedder kritikken.
Læs også
Indland
Ny undersøgelse fra VIVE
Færre børn er inkluderet i folkeskolen, end da loven om inklusion blev indført i 2012
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
