Brud på folkeretten
Positive initiativer i psykiatrien
Mens vi stadigvæk venter på en stærkt tiltrængt 10-årsplan for psykiatrien, kan vi bruge ventetiden på at se på nogle af de positive skridt, der lige nu sker nogle steder i psykiatrien.
|
Det faglige oplæg for 10-årsplanen for psykiatrien var længe undervejs, og der er blevet lavet sjov med, om det skulle tage 10 år at få udarbejdet. Nu kan jeg så blive bekymret for, hvorvidt det vil tage 10 år, før de politiske forhandlinger for 10-års planen går i gang. Jeg føler ikke længere, at det er noget at lave sjov omkring.
På SIND’s landsmøde i 2021 vedtog vi en politisk udtalelse, hvor vi blandt andet skriver: “Der er behov for en ambitiøs plan, der breder psykiatribegrebet ud og ikke kun omhandler psykiatri i snæver forstand. Der er behov for en plan, som har udgangspunktet i og fokus på menneskelighed, meningsfulde aktiviteter og de pårørende.”
For mig personligt er 10-årsplanen for psykiatrien præcis lige så vigtig som klimaplanen. Min oplevelse er, at planen skal sikre vores menneskelighed, fordi som det ser ud nu, så stiger antallet af mennesker, der får en psykisk lidelse, og danskernes mentale sundhed er i stor fare.
Jeg har virkelig ambivalente følelser i forhold til, om dette faglige oplæg vil blive til en 10-årsplan med konkrete tiltag, som ændrer på indsatsen i virkeligheden. Men samtidig er jeg håbefuld, fordi jeg oplever, at alle er enige om forandring, og at der er en stor overordnet velvilje om forandring.
God tid til at komme sig
Jeg synes, vi skal bruge ventetiden på at begynde at gøre noget: Systemet kan bruge ventetiden på at give plads til, at enhver person er unik, og tænke, at det kræver mod at spørge om hjælp. Der kan allerede skabes rum, hvor der er fokus på håb, muligheder, recovery, og hvor mennesker kan mærke en ægte følelse af, at de ikke står alene.
Et af de steder i det psykiatriske system, hvor man har dette syn, er på afdeling 804 på Brøndbyøstervej, en rehabiliteringsafdeling for mennesker med diagnosen skizofreni, som hører under Region Hovedstaden. Her tager de udgangspunkt i det enkelte menneske, blandt andet ved at være nysgerrige på drømme, håb og ved at spørge: “Hvad vi du gerne have ud af din indlæggelse?”
Miljøet i behandlingspsykiatrien skal sikre, at det enkelte menneske kan få meningsfulde oplevelser, som er med til at give håbet og drømmene tilbage, i stedet for at gå rundt med frygten for at blive udskrevet før tid.
Jeg tror, at de fleste afdelinger tænker: “Det er da også den tilgang, vi har”, og det tror jeg også, det er. Men forskellen er, at her er man indlagt i seks måneder og har god tid til at komme sig uden frygt for at blive udskrevet i den periode, fordi der kommer en, som har det værre end en selv.
I Brøndby bliver der lagt en plan, og i perioden, hvor du er indlagt, træner du i de ting, som er svære for dig, i trygge omgivelser. Langsomt kan du udvikle dig og komme dig af din psykiske lidelse i sådan en grad, at du kan mestre livet igen. Afdelingen er omtalt i den nye udgave af SIND’s blad.
Oplevelser med natur
Et andet sted i systemet, hvor man har fokus på menneskelighed og meningsfulde aktiviteter, er på Psykiatrisk Center København. Her har man længe haft fokus på, at der skal være meningsfulde aktiviteter for de mennesker, som er indlagt på et lukket sengeafsnit.
Det sidste nye er et projekt, hvor det lykkes at få naturen over hegnet. Det er et samarbejde mellem SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, Søren Magnussen, Psykiatrisk Center København og Naturstyrelsen. Og det lykkes også, at patienterne kommer ud i naturen over hegnet, hvor de får oplevelser, som giver mening og gode følelser. Og det unikke er, at det er med udgangspunkt i, at aktiviteter er tilpasset patienterne, og ikke patienterne som skal tilpasse sig aktiviteterne.
Det er nemlig rigtigt, at man ikke nødvendigvis kommer sig af at ligge i en seng, men det betyder ikke, at vi så skal udskrive mennesker, så snart de viser det mindste tegne på bedring. Det må ikke bruges som undskyldning, når systemet for eksempel mangler sengepladser, eller når der er mangel på personale på de enkelte sengeafsnit.
I stedet skal vi sørge for, at miljøet i behandlingspsykiatrien bliver et miljø, hvor det enkelte menneske netop kan få meningsfulde oplevelser, som er med til at give håbet og drømmene tilbage i stedet for at gå rundt med frygten for at blive udskrevet før tid, være bange for aldrig at kunne mærke glæde mere og helt miste modet på at livet er værd at leve.
I mellemtiden håber jeg, at politikerne arbejder målrettet på at få lavet en ambitiøs plan, der breder psykiatribegrebet ud og ikke kun omhandler psykiatri i snæver forstand.
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
02. juni 2022 | 08:01
