Oplæg og debat på baggrund af film
Den seneste tids udvikling i Europa har sat fokus på højreekstremismens voksende indflydelse. I Tyskland har vi set, hvordan højreekstreme partier og bevægelser har vundet terræn, hvilket vækker bekymring hos mange. Men spørgsmålet, der melder sig, er: Vil vi se en lignende udvikling i Danmark?
Højreekstremisme har historisk set haft sværere kår i Danmark end i Tyskland, hvor de historiske og socioøkonomiske faktorer er anderledes. Men vi skal ikke undervurdere de tendenser, vi ser i vores eget samfund. En stigende polarisering, utilfredshed med det etablerede politiske system og frygt for globalisering og immigration er grobund for yderligtgående holdninger. Selvom højreekstreme grupper i Danmark stadig er marginale, er det værd at bemærke, at deres retorik i stigende grad finder vej ind i den offentlige debat.
Endelig skal vi være bevidste om de farer, der lurer, hvis vi begynder at acceptere ekstreme holdninger.
Samtidig er vi nødt til at se på, hvordan vi i Danmark forholder os til disse tendenser. Hvis vi ignorerer de underliggende årsager, risikerer vi, at de højreekstreme bevægelser får fodfæste, ligesom vi har set det ske i andre europæiske lande. Vi skal som samfund tage ansvar for at sikre, at frygt og frustration ikke bliver udnyttet af dem, der ønsker at fremme en splittende og ekskluderende dagsorden.
Men hvad kan vi så gøre? For det første er det vigtigt, at vi fortsætter med at styrke det danske demokrati og sørger for, at alle føler sig hørt og inkluderet. Vi skal også sikre, at der er åben dialog og debat, hvor folk kan udtrykke deres bekymringer uden at blive marginaliseret. Endelig skal vi være bevidste om de farer, der lurer, hvis vi begynder at acceptere ekstreme holdninger som en legitim del af den politiske diskurs.
Danmark er et land med stærke demokratiske traditioner og en dyb respekt for menneskerettighederne. Lad os sikre, at disse værdier fortsat er grundlaget for vores samfund, så vi ikke ender med at gå i samme retning som Tyskland.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
