Op til FN-afstemning
Filmklubben har tidligere haft film i mesterklasse til behandling – denne gang tager vi udgangspunkt i Fritz Langs fremtidsfantasi “METROPOLIS” fra 1927. Det giver anledning til en debat om, hvilken verden vi vil, hvordan vi kommer dertil – og hvordan vi italesætter vores fremtid. Debatten finder sted online torsdag den 26. september klokken 19:30.
En ikonisk film
Science fiction er forkætret som genre – nogle gange går der simpelt hen eventyr i den, eller det bliver for fjollet. Fremtiden er et taknemmeligt forstørrelsesglas, når man skal undersøge nutidens problemer og muligheder. Nogle af disse tanker er blevet behandlet i skønlitteratur, nogle er formet i film. Og nogle af filmene er mesterværker, som kommer til at præge deres egen fremtid. Sådan en film er Metropolis; de billeder, filmen er skabt af, er blevet den måde, vi bare ved, at fremtiden kommer til at se ud på, helt frem til i dag, hvor fremtiden må være nu.
Billeder, indtryk og fremtrædelsesformer er gået i arv verden over. Metroen ligner metroen, fordi … Og Københavns skyline ligner … jamen, se selv! Filmen er optaget på UNESCO’s liste over “Verdens hukommelse” sammen med for eksempel Bayeux-tapetet og H.C. Andersens værker.
Klassekamp
Selv om filmen er et produkt af Weimar-republikken, er klassekampen et uomtvisteligt faktum i filmen: Overklassen hygger sig i deres højteknologiske skyskrabere, mens et forarmet proletariat slides i laser i byens undergrund. Industrien er en monstrøs guddom, man ofrer arbejdernes liv til – en Molok-Baal, der sluger de ulykkelige mennesker. Filmens grundtema er den konflikt, som ikke kan blive ved, men må finde en løsning. Men hvilken? Skal der søges individuelle løsninger, kan man forføre arbejderne til at finde sig i det – eller skal arbejderne storme maskinerne og ødelægge det hele?
Filmens manuskript ryger af sporet her og forestiller sig en happy ending, der er så uægte og påklistret, at man kunne tro, det var en ironisk kommentar. Men skildringerne undervejs er så instruktiv en vejviser til klassesamfundet som nogen, og det prægede også filmens historie.
Udtryk og aftryk
Filmens egen historie er også noget af en saga. Optagelserne tog flere år, og budgettet blev overskredet så voldsomt, at det nær havde væltet Tysklands største filmselskab, UFA. Filmen var ikke den store publikumssucces, og de finansielle problemer, filmen havde skabt, gik ud over den selv; de amerikanske filmselskaber, som havde lånt UFA penge, klippede filmen voldsomt ned, inden de viste den i Amerika. I Tyskland gik storkapitalen ind i UFA i skikkelse af Alfred Hugenberg – ham, som stod bag Hitler – også her kom saksen i flittig anvendelse.
Nazisterne, der kom til magten få år senere, havde nogle få ønsker til ændringer, men de fandt billederne stærke, og Thea von Harbou, der stod for Metropolis’ manuskript, arbejdede på flere nazi-produktioner. Fritz Lang flygtede til USA og fortsatte sit arbejde der.
Da man sidenhen i 1960’erne og frem prøvede at finde filmen frem igen – den var jo kendt som et mesterværk – tog det næsten 50 år, før verden igen havde en næsten komplet udgave at se. Det har ikke hindret flere i at forsøge sig blandt andet med ny musik. Det mest vidtgående forsøg blev gjort i 1984 af Giorgio Moroder, med deltagelse af blandt andre Freddie Mercury og Bonnie Tyler. Selv om det var en blandet succes, var forsøget alvorligt nok til, at man genoptog anstrengelserne med at rekonstruere Langs original. Men kan man finde Moroders udgave, er den et udmærket supplement til aftenens film.
Fremtidsvisioner
Alt kan forandres, og verden er i konstant forandring. Det er kun et spørgsmål om, hvad den forandres til. Alle, der har haft en tanke om samfundet – fra Jesus over Holberg til Marx og videre – har gjort sig tanker om, hvordan fremtiden vil forme sig. Science fiction-genren gør det muligt at udstille tanker om samfundets sammenhænge i en rendyrket form – og selv en næsten hundrede år gammel fremtidsvision kan altså have noget interessant at byde på.
Aftenens oplæg bliver leveret af Thomas Riemenschneider, der som økonom og marxist er vant til at forholde sig til fremtiden som noget, vi bygger.
Medlemskab og links
Vores Kulturs Filmklub blev stiftet i januar måned 2021, midt under coronakrisen. Filmklubben afholder onlinedebatter om tidens vigtige emner hver måned og har lidt over 50 medlemmer.
Vil du være med, så kontakt Vores Kulturs Filmklub for medlemskab.
Mail: kontakt@vores-kultur.dk
Mobil: 2231 6387
Medlemskabet er selvfølgelig gratis, men vi opfordrer folk til at donere 50 kroner for hver måned, de ser film, på MobilePay 503553. Pengene går ubeskåret til Arbejderens Støttefond.
Her er linket til den film, vi anbefaler som september måneds film. Den kan ses gratis på Filmstriben.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
