Ny UNCTAD-rapport
”I en verden i hastig forandring er vi ikke på vej til at nå vores ambitioner om en bedre verden”.
Sådan konkluderer FN’s organisation for handel og udvikling, UNCTAD, i sit oplæg til næste uges kongres i den verdensomspændende organisation. Her skal de delegerede fra 20.-23. september diskutere, hvordan verden kan opfylde delmålene i 2030 for de 17 FN-verdensmål.
Eftervirkninger af covid-19-pandemien, de geopolitiske forandringer og de accelererende nye teknologier har sammen med klimaforandringerne sat de bæredygtige udviklingsmål på en farlig vej, konstaterer UNCTAD.
I løbet af de sidste 50 år er 69 procent af alle dødsfald, der er forårsaget af klimarelaterede katastrofer, sket i de mindst udviklede lande.
Kursen for at opfylde målene var dog allerede før pandemien på afveje ifølge UNCTAD’s egne vurderinger, og med den nuværende udvikling vil kun 17 procent af delmålene blive nået inden 2030.
Den nuværende globale situation i dag er præget af økonomisk usikkerhed med høje renter. Samtidig er der fortsat stor ulighed både mellem verdens lande og internt i landene. Den udvikling er ikke med til at fremme opnåelse af målene for en bæredygtig og retfærdig udvikling, fastslår UNCTAD.
Denne udvikling ses blandt andet i det faktum, at den fattigste halvdel af Jordens befolkning ikke har oplevet nogen væsentlig ændring i deres andel af den globale indkomst siden 2000. De har stadig kun syv procent.
I et land som USA har den fattigste halvdel kun 12-14 procent af landets samlede produktion (BNP) til sin rådighed, mens de ti procent rigeste vurderes at have 48 procent.
Afhængige af råstoffer
Et væsentligt element af UNCTAD’s strategi for at omforme verden til et bedre sted at være for alle har været at inddrage udviklingslandene i den globale handel. Det har som mål, at de kan tilegne sig viden og opbygge egne kompetencer, så de kan opbygge en varieret produktion og eksport med flere brancher. Målet er, at deres produktion skal være mere kompleks og have højere værdi.
UNCTAD konstaterer i rapporten, at opbygningen af industri med forarbejdning af varer historisk set har været en vigtig drivkraft for hurtig vækst i produktivitet og skabelse af job.
Men der er stadig mange udviklingslande specielt i Afrika, som har en lav kompleksitet i deres produktion, og de er stadig meget afhængige af eksport af råstoffer, der ikke er forarbejdet.
Det er faktisk kun regionen i det sydøstlige Asien med de store økonomier som Kina, Indien og Indonesien, der har udviklet produktionen og er steget i det internationale produktionshierarki.
To tredjedele af udviklingslandene er stadig afhængige af eksport af de primære råvarer som mineraler, hvilket i følge UNCTAD’s definition betyder, at den form for eksport udgør mere end 60 procent af landets eksport. For de mindst udviklede lande udgør disse varer endda 80 procent af deres eksport.
Det betyder, at landene og deres indbyggere både har en lav indtjening, men de er samtidig også ekstra sårbare over for udviklingen af priserne på deres råstoffer. Og priserne svinger meget i forbindelse med internationale kriser, som den globale situation er præget af for tiden.
At deltage i de globale værdikæder er ikke uden risici. UNCTAD advarer mod, at uden en national strategi for forandringer i udviklingslandene selv risikerer de at øge deres afhængig af de førende globale virksomheder i værdikæden, hvilket begrænser muligheden for en bæredygtig og inklusiv udvikling.
Internationalt finansielt system forældet
For at udviklingslandene kan investere i mere produktiv produktion og en bæredygtig udvikling har de brug at få tilført kapital, men UNCTAD konstaterer, at “den internationale finansielle arkitektur i øjeblikket er forældet og ikke tilpasset udviklingslandenes behov”.
Der er ifølge UNCTAD brug for et finansielt system, der er moderne og udviklingsfokuseret, og som skal sikre stabile og positive finansielle strømme til udviklingslandene. Disse pengestrømme skal være afstemt med investeringskravene for at nå målene for en bæredygtig udvikling.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Udland
FN’s organisation for handel og udvikling:
Presset på verdensøkonomien rammer især de fattigste
Men i store dele af de sidste 60 år er de finansielle ressourcer hovedsagelig gået i den modsatte retning, fra udviklingslandene til de udviklede lande, konkluderer UNCTAD. De finansielle strømme har altså været negative set fra udviklingslandenes synspunkt. Det sker gennem betalinger fra udviklingslandene til de allerede udviklede lande som ydelser i forbindelse med lån, og når virksomhederne hjemtager profitter fra produktionen i udviklingslandene, som de har investeret i.
Denne udvikling har ført til, at nogle udviklingslande befinder sig i en skrøbelig situation, hvor de er ekstra sårbare over for udefra kommende chok, ligesom de også har svært ved at mobilisere ressourcer til at ændre den økonomiske struktur i landet i retning af en bæredygtig udvikling.
Rids til et nyt finansielt system
UNCTAD vurderer, at der brug for et nyt kollektivt finansielt system, hvor den offentlige finansiering er den grundlæggende del. Det skal samtidig være et system, “der sætter mennesker og planeten først”.
Det vurderes, at udviklingslandene har brug for 1100 milliarder dollars om året til at takle klimaudfordringerne, mens de samlet set har brug for 4000 milliarder dollars om året til at udvikle deres økonomi.
Så det kommende system skal opfylde følgende hovedprioriteringer:
A) Øg mængden af lånekapital.
B) Der er brug for længere løbetider på lånene. Siden 2010 er det gået den modsatte vej, hvor løbetiden er blevet forkortet med 4,4 år, hvilket udgør næsten en fjerdedel af løbetiden i 2010.
C) Lavere omkostninger. Udviklingslandene har oplevet en stigning i omkostningerne siden 2020, og nogle lande betaler op til 12 gange højere finansieringsomkostninger end i de udviklede lande.
D) Bedre finansielt sikkerhedsnet. Adgangen til det globale finansielle sikkerhedsnet er fortsat begrænset for mange udviklingslande, der er henvist til lån hos Den Internationale Valutafond ”med strenge betingelser”, som UNCTAD skriver.
E) Fokus på at låne til en bæredygtig udvikling.
Et af de områder, hvor udviklingslandene også selv kan spille en større rolle, er i forhold til at mobilisere nationale ressourcer. Generelt er beskatningen lavere i udviklingslandene, men der er også brug for et større samarbejde internationalt for at forhindre ulovlige pengestrømme – herunder hvidvask og korruption. Det anslås, at alene de afrikanske økonomier mister 89 milliarder dollars om året af den grund.
Fem MEGA-trends omformer verden
UNCTAD fremhæver, at verden i dag bliver omformet af fem såkaldte “MEGA-trends”, der på hver deres måde spiller en afgørende rolle i de ændringer, der skal til, for at verden bevæger sig mod en mere bæredygtig udvikling.
MEGA-trend 1: Fremkomsten af en multipolær verden, hvor lande i det globale syd – inklusive Kina – forventes at stå for 70 procent af den globale vækst i fremtiden. Den interne handel mellem landene i syd overstiger nu handelen mellem landene i det globale nord. Den økonomiske vækst i det globale syd er også ujævnt fordelt og er koncentreret i det sydøstlige Asien med store økonomier som Kina, Indien og Indonesien.
De internationale institutioner bygger imidlertid stadig på den internationale situation, der opstod kort efter Anden Verdenskrig. Men som UNCTAD understreger, så ser verden meget anderledes ud i dag, hvorfor der er behov ændringer, der afspejler disse forandringer.
MEGA-trend 2: En accelererende teknologisk udvikling – som blandt andet kunstig intelligens – er på vej til at ændre det globale billede af, hvad der er øverst i værdikæden, og hvad som har mest værdi. Et kapløb som de mindst udviklede lande har svært ved at følge med i.
I Afrika er der for eksempel stadig knap 700 millioner mennesker, som ikke har adgang til elektricitet, oplyser UNCTAD.
Som grafen nedenfor viser, så sker der en markant hurtigere udvikling i serviceydelser som IT end i vareeksporten (merchandise).
MEGA-trend 3: Tredobbelt planetarisk krise i form af klimaændringer, biodiversitetskrise og forurening, hvor konsekvenserne rammer især de fattig lande, der ikke har for mange ressourcer i forvejen.
I løbet af de sidste 50 år er 69 procent af alle dødsfald, der er forårsaget af klimarelaterede katastrofer, sket i de mindst udviklede lande.
Til gengæld åbner behovet for en grøn omstilling også for et skift til renere energikilder, og ligesom med digitale varer er den rene energi afhængig af kritiske mineraler, som findes i det globale syd.
UNCTAD peger på, at det skal sikres, at disse rigdomme bliver forvaltet på en måde, så de skaber bæredygtig udvikling i udviklingslandene i stedet for at skabe nye former for afhængighed af råvarer, som er et problem, der i dag bremser udviklingen mod en kompleks og bæredygtig økonomi.
MEGA-trend 4: Ændringer i befolkningens sammensætning.
Der bliver flere ældre i specielt det globale nord, samtidig med at en stigende andel af de unge, der står over for at komme ud på arbejdsmarkedet, kommer fra Afrika, som har den yngste befolkning i verden.
Unge udgør i dag 16 procent af verdens befolkning eller cirka 1,2 milliarder mennesker, oplyser UNCAD. Mange af de unge står imidlertid over for udfordringer såsom manglende adgang til uddannelse og arbejdsløshed. UNCTAD opfordrer til, at der indføres både køns- og ungdomsinkluderende politikker for at takle udfordringerne.
MEGA-trend 5: Urbaniseringen af landene, hvor stadig flere bor i byerne. I dag bor 56 procent af verdens befolkning i byer, og de tegner sig for 80 procent af det globale BNP.
Det forventes, at udviklingen fortsætter, så i 2050 er det 70 procent af verdens befolkning, der bor i byer.
Det er specielt kvinder, der bliver hårdt ramt i denne proces, da de som ufaglærte er koncentreret i lavtlønnede job og samtidig fortsætter deres ulønnede omsorgsopgaver i hjemmet, men nu uden det traditionelle støttenetværk fra landsbyerne. “Denne situation forværrer de eksisterende kønsforskelle”, konkluderer UNCTAD.
Mere end bare økonomi
På UNCTAD’s kongres bliver der også afholdt forskellige seminarer.
Tirsdag afholder UNCTAD et seminar om at have fokus på andet end økonomi og bruttonationalprodukt, BNP.
I indkaldelsen til seminariet skriver UNCTAD, at “mens bruttonationalproduktet (BNP) måler produktion af varer og levering af tjenesteydelser, handler udvikling om mennesker, velvære og planeten”.
Den dagsorden skal ses i lyset af de store udfordringer med de planetære grænser og for at forme en politik, der sikrer, at fremtidige generationer kan leve i en retfærdig verden og i harmoni med klimaet på planeten.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
