Læserbrev
Og Anders Fogh gør sig frem med “muligheden” for nu at få Finland og Sverige med på kundelisten.
Log ind for at svareFordi NATO “bogstaveligt talt kræver”, at nye medlemmer opgraderer deres våbenarsenal ved at købe krigsudstyr fra vestlige våbenfirmaer, investerer firmaerne millioner af dollars i lobbyisme for at udvide NATO, oplyser nonprofit-nyhedsorganisationen Truth Out.
Efter Den Kolde Krig blev våbenfirmaer “de mest aggressive fortalere for NATO-udvidelse”. Siden er 14 central- og østeuropæiske lande blevet medlemmer af NATO, hvilket har skabt spændinger mellem NATO-lande og Rusland.
Men også spændinger mellem lande gavner våbenfirmaerne, der siden 2014 har profiteret på Rusland og NATO’s konflikt over NATO’s forsøg på at optage Ukraine i militæralliancen.
Ifølge Truth Out har Greg Hayes, direktør for våbenfirmaet Raytheon, da også udtalt, at “spændinger i Europa” skaber muligheder, som firmaet kan forvente at “få gavn af”.
En direkte interesse i at udvide NATO
Det er en del af NATO’s reglement, at et nyt medlemsland skal opgradere sit våbenarsenal, så det kan måle sig med de øvrige medlemmer i den nordatlantiske militæralliance.
Af den grund skrev avisen The New York Times allerede i 1998, at NATO’s planer om at optage østeuropæiske lande først og fremmest ville være til “enorm gavn” for Vestens våbenfirmaer, der stod til at tjene milliarder af dollars på alliancens udvidelse.
Interessen for NATO’s udvidelse afspejles ifølge Truth Out i, at våbenfirmaer som Lockheed Martin og Bell Helicopter finansierede Rumæniens kampagne for at blive optaget i NATO i 2004.
I den forbindelse udtalte Mircea Geoană, Rumæniens ambassadør i USA, at de selskaber, der var mest interesserede i Rumæniens optagelse i NATO, var “forsvarsselskaber, fordi de har en direkte interesse i spørgsmålet”.
For fredeligt til profit
Interessen for at udvide NATO startede efter 1991, da Sovjetunionen gik i opløsning, og Den Kolde Krig fik en ende. Nu kunne USA og Vesten nemlig ikke længere retfærdiggøre det samme niveau af konstant militæroprustning.
Indtægtstabet fra en verden uden koldkrig mellem stormagter gjorde altså, at USA’s våbenfirmaer begyndte at finansiere landets politikere med mange millioner dollars – blandt andet for at fremme ideen om at udvide NATO.
Bruce Jackson, der var vicepræsident for verdens største våbenfirma Lockheed Martin, oprettede desuden interesseorganisationen “USA’s Komité for at Udvide NATO”, hvor han som præsident for organisationen holdt daglige møder med USA’s senatorer, oplyser Jackson selv ifølge Truth Out.
Siden er 14 lande i Central- og Østeuropa blevet optaget i NATO heriblandt Ruslands nabolande Polen, Estland, Letland og Litauen.
Ukraine
Imens våbenfirmaer har nydt godt af de mange nye NATO-medlemmers indkøb og opgradering af krigsudstyr, har udvidelserne skabt spændinger mellem militæralliancens medlemslande og Rusland.
Det skyldes, at NATO blev oprettet for at kunne bekæmpe Sovjetunionen og senere udvidet for netop at kunne inddæmme Rusland.
I 1990 havde USA’s statssekretær James Baker ellers lovet, at NATO ikke ville udvide sig med “én tomme østpå”, fremgår af Det Nationale Sikkerhedsarkiv i USA.
Men løftet blev altså brudt gang på gang. Og i 2014 støttede USA et kup mod Ukraines præsident Viktor Yanukovych, der havde nægtet at melde Ukraine ind i NATO.
Kort efter annekterede Rusland Krim-halvøen og støttede pro-russiske separatister i Ukraines østlige regioner Donetsk og Luhansk, hvor der opstod krig mellem det ukrainske militær og separatisterne.
Krig er en gave til våbenindustrien
NATO’s talsmænd brugte krigen i Ukraine for at retfærdiggøre en yderligere udvidelse af NATO, men: “I virkeligheden var det NATO-udvidelse, der var den primære årsag til krisen”, skriver Truth Out.
Krigen i Ukraine og spændingerne mellem Vesten og Rusland betød, at medlemslandene af Det Europæiske Forsvarsagentur i 2019 købte våben for et rekordhøjt beløb på 186 milliarder euro.
Truth Out beskriver derfor konflikten som “en gave til våbenindustrien”, fordi USA’s eksport af store våben steg med 23 procent, “mens fransk eksport alene registrerede et spring på 72 procent og nåede det højeste niveau siden Den Kolde Krig”.
Siden har Ruslands præsident Vladimir Putin understreget, at NATO’s fortsatte ambition om at optage Ukraine er hovedårsagen til, at Rusland begyndte sin invasion af Ukraine den 24. februar 2022.
Nyhedsorganisationen Truth Out konkluderer dermed, at våbenfirmaernes lobbyisme har været “dødbringende effektiv” i at udvide NATO langt ind i Østeuropa mod grænsen til Rusland og derved fremprovokere en krig, der får flere lande til at opruste deres militær ved at købe krigsudstyr fra de selv samme våbenfirmaer.
Blandt andet har Danmark netop fordoblet sit årlige militærbudget fra 18 til 36 milliarder kroner.
Læs også
Indland
Aftale om oprustning
Reaktioner på nationalt kompromis om oprustning for milliarder og afstemning om dansk deltagelse i EU-militær
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
