Mindretal af modstand
Paddy Eileen Colligan har som amerikansk arktisk arkæolog i 20 år med møje og besvær gravet i Arktis’ hårde stengrund i både Alaska, Canada og Grønland for at finde spor efter brug af jernredskaber.
Hun har en omfattende viden om Alaska og har en klar besked til sin regering i Det Hvide hus i Washington, der lægger op til en meget aktiv kurs for at blokere for Rusland og Kinas sø- og handelsveje nord om Rusland og Skandinavien ved Det Arktiske Hav.
USA’s hær har ligefrem udfærdiget en arktisk strategi kaldet Reclaim US Dominance in the Arctic” – “Genvind USA’s dominans i Arktis”.
Vi bør gøre antikrigsbevægelsen opmærksom på imperialismen i Arktis, så vi ikke bliver overrasket, hvis der bryder en konflikt ud dér.
Paddy Colligan, USA
– Jeg siger til Washington, fingrene væk fra området. Enhver konflikt om ressourcerne i Arktis har en alvorlig indvirkning på den oprindelige befolknings liv, og antikrigsbevægelsen bør altid være opmærksom på det – og tage hensyn til de oprindelige folks interesser, siger hun til Arbejderen.
Paddy Eileen Colligan er medlem af det kommunistiske parti Workers World Party i USA og skriver jævnligt i partiets webavis workers.org.
Foto: Privat
Hun har blandt andet skrevet om Arktis, der er delt mellem Grønland, Norge, Sverige, Island, USA, Canada og Rusland.
Paddy Colligan er arkæolog med speciale i Arktis. Hun har forsket i felten, men også på flere museer i Alaska, Canada, Grønland og København.
Hun har blandt andet forsket i, hvordan mennesker har levet i tusinder af år i Arktis. I 2008 stiftede hun bekendskab med et hold, der udgravede en kirkegård fra 800-1400 i Alaska.
En del af arbejdet foregik med “bevæbnede bjørnevagter”, der holdt udkig efter isbjørne, som lejlighedsvis nærmede sig arkæologernes lejr.
Paddy Colligan har besøgt Utqiagvik i Alaska nær Ishavet, Nome nær polarcirklen ved Fairbanks og har besøgt små lokalsamfund langs Grønlands vestkyst.
Mens isen smelter
Arkæologen er yderst kritisk overfor sit lands regering, der ønsker mere kontrol i området, hvor Rusland og Kina satser på at udbygge Den Nordlige Sejlrute i takt med, at isen smelter.
– Klimakrisen og opvarmningen af Det Arktiske Hav har pludselig gjort Arktis værdifuldt — ikke kun strategisk, men som en kilde til råvarer, herunder energiressourcer, siger Paddy Colligan til Arbejderen.
Hun tilføjer, at Canada og Rusland kontrollerer mest af Arktis’ territorium, men også Norge og Grønland har længere grænser mod Arktis.
- I disse år udspiller der sig en magtkamp om kontrollen over Arktis mellem USA på den ene side og Rusland og Kina på den anden.
- Arktis får en stadig større strategisk betydning i takt med, at isen smelter og åbner for nye sejlruter og vigtige naturressourcer samt adgang til hele Ruslands nordlige flanke.
- Canada, Danmark (via Grønland), Island, Norge, Rusland og USA har ifølge internationale konventioner juridiske krav på at udnytte ressourcer på den arktiske havbund.
- Store dele af Arktis er russisk. 53 procent af kyststrækningen ligger i Rusland, og 40 procent af den arktiske befolkning er russere.
- Rusland kræver retten til cirka 70 procent af al havbund i Det Arktiske Ocean, som ikke allerede tilhører en af de arktiske kyststater.
- De arktiske stater har hver især fremsat territoriale krav. Danmark kræver ret til at udnytte havbunden hele vejen fra Grønlands nordlige kyst mod Polarhavet, under Nordpolen og frem til Ruslands 200-sømilegrænse på den modsatte side af Polarhavet.
- USA og NATO er uden sammenligning den største militærmagt i Arktis og i Grønland.
- I januar 2021 udsendte USA’s hær sin strategi for Arktis med titlen At genvinde arktisk dominans.
- Især Grønland og Norge er i centrum for USA’s strategiske planer i Arktis. Men også EU blander sig.
- Den danske militærbase Station Nord i Nordøstgrønland er erklæret som EU’s nordligste og nye grænseovergangssted i Schengenområdet.
USA har kun direkte adgang gennem sin delstat Alaska.
– De amerikanske strateger ønsker at sikre, at de med succes kan konkurrere. Derfor har den amerikanske hær lanceret strategien “Reclaim US Dominance in the Arctic”, mener Paddy Cooligan.
USA skifter fokus
Paddy Colligan tilføjer, at USA’s hær i den omstridte rapport erkender, at USA’s “alt for store” opmærksomhed på at føre ørkenkrig i de sidste årtier har fået deres indsats i Arktis til at blegne.
– Så nu skifter de fokus og øger militærøvelserne i regionen, siger Paddy Colligan og tilføjer, at hæren så sent som sidste år gennemførte militærøvelser i Alaska.
I forordet til den omtalte rapport skriver hærlederen James C. McConville, at det gælder om at:
“Beskytte vores nation og bevare freden. Hæren skal træne, udstyre og organisere sig for at vinde i Arktis, der er en arena for konkurrence – en angrebslinje fuld af konflikt – samt et vigtigt område med mange naturressourcer – og så er det en platform for global magtprojektion”.
James C. McConville slutter med ordene: “Hæren er forpligtet til at forsvare vores arktiske interesser”, og målet er at “genvinde den amerikanske hærs arktiske dominans”.
Opgave for fredsbevægelsen
Det har Paddy Colligan ikke meget til overs for. Heller ikke erklæringer fra USA’s præsident Joe Biden og NATO, om at Rusland og Kina er aggressive i Arktis.
– Rusland har den største adgang til Arktis. De amerikanske strateger derimod planlægger at dominere på alle områder. Det gjorde de allerede klart i et strategisk dokument fra 1992. Hvis Arktis bliver åben for udnyttelse, fordi isen er smeltet, ønsker amerikansk imperialisme naturligvis at bestemme, hvem der får den største andel, siger hun til Arbejderen.
Foto: Privat
Hendes forskning blev blandt andet finansieret af American Scandinavian Foundation og City University of New York Graduate Center. Her har hun deltaget i et mangeårigt forskningssamarbejde i Nordatlanten med et tværfagligt forskerhold fra USA, Storbritannien, Canada, Island, Grønland, Danmark, Norge og Skotland.
Paddy, hvad kan almindelige mennesker gøre for at hindre, at Arktis bliver en militær slagmark og udplyndret af stormagten USA?
– Vi bør gøre antikrigsbevægelsen opmærksom på konkurrencen i Arktis, så vi ikke bliver overrasket, hvis der bryder en konflikt ud dér. Men en konflikt kan også bryde ud i Ukraine, Taiwan, Korea, Iran eller i Afrika. Vi er nødt til at påvise, at NATO-landene er og bliver udbyttende rovdyrnationer, og at de alle er en del af en imperialistisk alliance med USA i spidsen – uanset om det er i Arktis eller i Afrika.
- Arktis dækker området omkring Nordpolen fra den nordlige polarcirkel og er på 30 millioner kvadratkilometer hav og landområde.
- Der er polarklima, det vil sige under 10 °C i den varmeste måned. Denne grænse er også trægrænsen.
- Området består af det Nordlige Ishav samt landområder i Rusland, Norge Sverige, Finland, Island, Grønland, Færøerne, Canada og Alaska (USA).
- Der bor fire millioner mennesker i Arktisk, heraf tilhører omkring 500.000 mennesker de oprindelige folk, inuitter og samer.
- Tre fjerdedele af isen på Nordpolen er smeltet indenfor de sidste 30 år på grund af klimaforandringer.
- Den arktiske region kan indeholde op til 30 procent af verdens olie-og gasreserver.
- Det er forbudt at bore efter olie og gas uden beboernes samtykke, men det er lovligt at bore ud for kysterne.
- Der er konstateret meget store forekomster af mineraler som nikkel, kobber, kul, guld og diamanter, uran, zink. Der til kommer ferskvand og fiskeressoucer.
Kilder: Gyldendalds Leksikon, Wikipedia, Arktisk Råd
Dette er den fjerde i en række artikler om Arktis – et område, der er blevet et aktuelt fokuspunkt for stormagter, i takt med at isen smelter, og der har vist sig rige råstofressourcer under havbunden. Læs alle artikler, efterhånden som de bliver publiceret her på Arbejderens temaside om Arktis.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
