OK26 sættes til afstemning
Den 13. marts suspenderede USA’s handelsminister Scott Bennett USA’s sanktioner mod russisk olie. Sanktionerne blev indført i 2022 efter den russiske invasion af Ukraine, af EU, samt G7-landende med USA i spidsen. Sanktionerne har forbudt tankskibe at lægge til i de omfattede lande, hvis de fragter russisk olie.
Men nu har USA suspenderet sin del af sanktionerne midlertidigt frem til den 11. april, beretter tv-stationen BBC. Det gælder for al russisk olie, der er lastet på skibe inden den 6. marts. I alt drejer det sig om op mod 60 millioner tønder olie, beretter shippingmediet Lloyd’s List.
Handelsminister Scott Bennett udtalte ifølge BBC, at den 30 dage lange suspendering sker for at stabilisere det globale marked for energi. USA’s beslutning blev kritiseret af Frankrig og Tyskland. Storbritannien har været mere forbeholden, idet udenrigsminister Yvette Cooper undlod at kritisere USA og beskrev tiltaget som et “specifikt, målrettet spørgsmål”.
Krig mod Iran skaber problemer
USA’s midlertidige ophævelse af sanktioner mod russisk olie skal ses i lyset af en stor udfordring mod verdensmarkedet for olie og gas, hvilket er et direkte resultat af USA’s og Israels ulovlige krig mod Iran. Israel og USA angreb Iran den 28. februar. Som svar har Iran lukket det strategisk vigtige Hormuzstræde for alle tankskibe, der sejler for USA eller lande allieret med Washington.
Dermed har USA, G7 og de fleste EU-lande reelt set ikke længere adgang til en femtedel af verdens produktion af olie. Den akutte mangel på olie har fået priserne til at eksplodere. Olien er gået fra omkring 60 dollar for en tønde før krigen, til at komme over 100 dollar for en tønde flere gange gennem marts måned.
At suspendere sanktionerne mod Rusland har ikke været ikke det eneste forsøg på at sænke priserne.
At suspendere sanktionerne mod Rusland har ikke været det eneste forsøg på at sænke priserne. To dage forinden, den 11. marts, besluttede Det Internationale Energiagentur (IEA) at frigive en stor del af de globale oliereserver. Det var den hidtil største frigivelse af oliereserver fra de enkelte landes lagre i historien, men IEA er ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency klar til at dykke dybere i reserverne i nær fremtid.
Sammenlagt 400 millioner tønder olie blev frigivet til markedet den 11. marts – næsten halvdelen fra reserver i USA. Prisen per tønde faldt fra 94 dollar per tønde til 83 dollar per tønde dagen efter – kun for at stige til 98 dollar den 13. marts, oplyser Trading Economics. Oliepriserne fortsætter med at stige og falde med store intervaller.
Forsyningskrisen har ikke blot fået USA til at suspendere sanktioner og frigive oliereserver. Den 17. marts gennemførte landet også en midlertidig ophævelse i 60 dage af en gammel lov. Loven, kaldet “Jones Act“, kræver, at kun skibe, der er bygget og ejet i USA, kan sejle fragt fra havn til havn (i USA, red.).
Den protektionistiske lov blev indført i 1920 for at beskytte USA’s skibsværfter. Det forbud er nu sat ud af kraft for al fragt, der har med olie, gas og petrokemisk last at gøre.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
