Sydkoreas højreekstreme præsident Yoon Suk Yeol kaster Sydkorea hovedkulds ind midt i den nye kolde krig, som USA fører mod Kina. Yoons ønske om at placere Sydkorea som en “global afgørende stat” gør Sydkorea til et større tandhjul i USA’s krigsmaskine og sætter Sydkoreas sikkerhed og økonomiske fremtid på spil i en aftagende amerikansk ledet verdensorden.
I sidste ende bringer Yoons handlinger Sydkorea ind på en farlig vej, der yderligere destabiliserer de interkoreanske relationer og gør Kina, landets største handelspartner, fjendtligt stemt.
Yoons støtte til USA’s globale orden har ført ham på en lang række besøg og møder rundt om i verden, fra det virtuelle topmøde i Indo-Pacific Economic Framework (IPEF) til NATO-topmødet i Madrid og møder på højt niveau i Japan og USA.
Senest annoncerede præsident Yoon og USA’s præsident Joe Biden under sit besøg i USA den 26. april “Washington-erklæringen” om at indsætte amerikanske atombevæbnede ubåde i Sydkorea og dermed genindføre amerikanske atomvåben i Sydkorea for første gang i over 40 år.
Set i forhold til Nordkoreas udvikling af atomvåben som et strategisk afskrækkelsesmiddel vil disse våben i Sydkorea sandsynligvis snarere give næring til et atomvåbenkapløb end at kontrollere Nordkoreas atomprogram. Som den tidligere sydkoreanske foreningsminister Jeong Se-hyun bemærkede, skete fire ud af Nordkoreas seks atomprøvesprængninger som reaktion på den hårde linje fra konservative sydkoreanske regeringer, der nægtede at gå i dialog med Nordkorea.
I sidste ende bringer Yoons handlinger Sydkorea ind på en farlig vej, der yderligere destabiliserer de interkoreanske relationer og gør Kina, landets største handelspartner, fjendtligt stemt. Samtidig svigter den koreanske regering også sin pligt til at kræve erstatning fra Japan for koreanere, der blev udnyttet under den japanske kolonialisme, og sin pligt til at forhindre udledning af radioaktivt affald fra atomreaktoren i Fukushima, som ligger opstrøms Sydkorea.
Yoons “globale afgørende stat”
Den alarmerende tilbagevenden af amerikanske atomvåben til Sydkorea kommer i kølvandet på, at Yoon i januar erklærede, at han vil udvikle atomvåben i Sydkorea som led i sin ekstremistiske og hårde Nordkorea-politik.
Mere generelt er det en del af Yoons større udenrigspolitiske dagsorden om at indføje Sydkorea i sikkerhedsarkitekturen i USA’s store strategi mod Kina i Asien og Stillehavsområdet. Yoon-regeringens “Strategi for en fri, fredelig og velstående Indo-Stillehavsregion” følger ligesom Yoons seneste aktiviteter tæt op på USA’s Indo-Stillehavsstrategi med det mål at opbygge og håndhæve en amerikansk ledet “regelbaseret orden” i regionen med “ligesindede allierede” for at dæmme op for Kina.
- Ligger i Asien med grænser op til Nordkorea i nord, Japan i mod øst, Kina mod vest og Taiwan mod syd.
- Areal: 100.431 kvadratkilometer.
- Hovedstad Seoul.
- Indbyggere: 51,7 millioner (2021)
- Bruttonationalprodukt per indbygge: 50.897 U.S dollars (2022). Til sammenligning havde Danmark 74.962 U.S dollars samme år.
Kilder: Danmarks ambassade i Sydkorea og OECD
Trods alle erklæringer om retfærdighed og overholdelse af reglerne er denne USA-dominerede “regelbaserede orden” i strid med den multipolære verden, der er ved at tage form rundt om i verden, og med den multilaterale karakter af den internationalt vedtagne FN-baserede orden.
USA har stået i spidsen for oprettelsen af regionale minilaterale organer som eksempelvis Quadrilateral Security Dialogue (Quad) eller Indo-Pacific Economic Framework som led i sin “hybridkrig mod Kina” og har engageret sig i unilateral aggression mod Kina i form af “militær, økonomisk, informationsmæssig og militær krigsførelse”.
For eksempel lægger USA op til at bestride Kinas handlinger i Det Sydkinesiske Hav, ikke gennem FN’s “havretskonvention“, som USA ikke har underskrevet, men snarere gennem den indopacifiske sikkerhedsramme. Dette giver USA mulighed for at angribe Kinas handlinger og samtidig undtage sine egne flådeoperationer fra de “globale bureaukraters” – det vil sige FN’s – tilsyn.
Selv om USA opfordrer til et “åbent” og “frit” Indo-Stillehavsområde, fører USA desuden en “chip-krig” ved at lægge pres på sine allierede i Indo-Stillehavsområdet for at hindre Kinas adgang til halvlederchips, en af verdens mest kritiske højteknologiske ressourcer i dag.
Trods alle erklæringer om retfærdighed og overholdelse af reglerne er denne USA-dominerede “regelbaserede orden” i strid med den multipolære verden.
Yoon-regeringen har bidraget til opbygningen og styrkelsen af denne “regelbaserede orden” gennem sin deltagelse i Indo-Pacific-rammen, det globale NATO og ved at konsolidere den trilaterale militæralliance mellem USA, Japan og Sydkorea. I maj 2022, få uger inde i sin embedsperiode, deltog Yoon praktisk talt i IPEF-mødet.
I december vedtog administrationen sin egen Indo-Stillehavsstrategi, som forpligtede sig til at “stabilisere forsyningskæderne af strategiske ressourcer” og “søge samarbejde med partnere, som vi deler værdier med” – det vil sige IPEF-staterne. Sydkorea er nu ved at blive rekrutteret til USA’s chip-krig mod Kina.
I juni 2022 udvidede Sydkoreas deltagelse (herunder Yoons etablering af en diplomatisk NATO-mission) og tre andre stater i Asien-Stillehavsområdet i NATO-mødet i juni 2022 NATO’s rækkevidde fra Nordatlanten til Stillehavet.
I år banede Yoon vejen for en konsolidering af den trilaterale alliance mellem USA, Japan og Sydkorea ved at give afkald på krav om, at Japan skal tage ansvar for sin koloniale udnyttelse af koreanske arbejdere.
Derefter genskabte han under sit besøg i marts med den japanske premierminister Fumio Kishida den kontroversielle efterretningsudvekslingspagt GSOMIA (General Security of Military Information Agreement) fra 2016 og lagde dermed grunden til direkte militær koordinering mellem Sydkorea og Japan.
I april mødtes amerikanske, japanske og sydkoreanske embedsmænd og blev enige om at afholde missilforsvars- og anti-ubådsøvelser for at imødegå Nordkorea og “fremme fred og sikkerhed i Indo-Stillehavsregionen” med særlig vægt på “fred og sikkerhed i Taiwanstrædet”.
Som et yderligere bevis på engagement i USA’s globale krigsstrategi vendte Yoon i et Reuters-interview den 19. april sin holdning til Ukraine og rejste muligheden for at sende våben og forværrede USA’s provokationer i Taiwan i forhold til princippet om ét Kina, hvilket vakte vrede hos kinesiske embedsmænd.
En drejning mod fred
Aktivister i Sydkorea og i udlandet har uophørligt arbejdet for fred på halvøen, og de vigtigste kampe er blevet ført langs de steder, hvor USA’s militære installationer i Asien-Stillehavsområdet, der omkranser Kina, ligger, såsom opførelsen af den militære flådebase i landsbyen Gangjeong.
De har også været en del af en langvarig transnational aktivisme for at opnå en fredstraktat for Korea-krigen. Som disse aktivister og den amerikanske forsker Noam Chomsky for nylig har gentaget på baggrund af atomvåbenaftalen mellem USA og Sydkorea af 26. april, vil kun en fredstraktat, der afslutter Korea-krigen, kunne danne grundlag for en atomnedrustning på den koreanske halvø, gøre en ende på USA’s militære besættelse af Sydkorea og skabe fred og stabilitet i Nordøstasien.
For at fortsætte med at opbygge større udveksling, dialog og solidaritet og dreje regionen i retning af fred vil medlemmer af Retfærdighedspartiets nationale forsamling sammen med International Strategy Center og andre civilsamfundsorganisationer i Sydkorea, USA og Japan den 16. maj arrangere et internationalt forum for fred i Nordøstasien og mod en ny koldkrigsordning.
Denne artikel er produceret af Globetrotter.
Dae-Han Song er ansvarlig for netværksholdet på International Strategy Center og er en del af kollektivet No Cold War.
Alice S. Kim fik sin ph.d. fra retorikafdelingen på UC Berkeley. Hun er forfatter, forsker og oversætter og bor i Seoul. Hendes publikationer omfatter “The ‘Vietnamese’ Skirt and Other Wartime Myths” i The Vietnam War in the Pacific World (UNC Press, 2022) og “Left Out: People’s Solidarity for Social Progress and the Evolution of Minjung After Authoritarianism”, i South Korean Social Movements (Routledge, 2011).
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
