Høring på Arbejdermuseet 6. august
Norge: Få uger efter Israels angreb på Gaza rejste flere aktivister et telt på Eidsvolls Plads foran det norske parlament Stortinget.
– Vi ønsker, at Stortinget skal se, at folk i Norge er imod folkemord, besættelse, og at norske våben bruges til at dræbe børn i Gaza, siger Rami Samandar, en af initiativtagerne til aktionen.
Men nu er det slut. Politiet fjernede fredag den 5. januar både telt og aktivister efter anmodning fra Stortingets administration.
To gange, den 19. december og 1. januar, har Stortingets administration skriftligt bedt aktivisterne om at forlade pladsen.
Stortingets direktør Kyrre Grimstad anklager aktivisterne for at bruge pladsen uden at søge om tilladelse, og den permanente tilstedeværelse på pladsen bryder flere af Stortingets bestemmelser for markeringer på pladsen.
Han mener desuden, at aktivisterne har haft tid nok til at fremføre deres budskab.
Palæstina: Siden 7. oktober har Israels regering nægtet at betale de skatter og afgifter, som den israelske besættelsesmagt opkræver på vegne af det palæstinensiske selvstyre (PA) på Vestbredden.
Det drejer sig om cirka 150 millioner dollars om måneden, som Israel er forpligtet til at udbetale til PA ifølge Oslo-aftalerne.
De 150 millioner dollars, som altså tilhører palæstinenserne, udgør mere end to tredjedele af PA’s indtægter. Pengene bruges blandt andet til lønninger og import af medicin og elektricitet fra Israel.
Ukraine: Kun få af de 18 2A6-Leopard-kampvogne, som Tyskland leverede til Ukraines militær i marts 2023, er funktionsdygtige.
Det siger den tyske politiker Sebastian Schäfer fra partiet De Grønne. Han besøgte sammen med Tysklands forsvarsminister Boris Pistorius kort før jul det værksted i Litauen, der står for reparation og vedligeholdelse af kampvognene.
Årsagen er dels mangel på reservedele, dels at Ukraines militær selv har forsøgt at reparere kampvognene, men blot har forværret problemerne.
NATO: Ni europæiske NATO-lande opfyldte i 2023 militæralliancens mål om at bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt på militær. Det viser en undersøgelse fra det tyske institut Ifo.
De fleste lande, der opfylder målet, ligger tæt på grænsen til Rusland. Der er blandt andre Finland, Sverige, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Rumænien og Ungarn. Dertil skal lægges Grækenland og Storbritannien.
Libanon/Israel: Israel optrapper sin krig mod Hizbollah-bevægelsen i Libanon. Mandag dræbtes Wissam al-Tawil, en af Hizbollah-militsens ledere i det sydlige Libanon i et luftangreb.
Wissam al-Tawil er den højst placerede militære leder, som Israel har dræbt siden 7. oktober 2023.
Argentina: Det sydamerikanske land forbereder sig på omfattende strejker mod landets nye præsident, Javier Milei, der tiltrådte den 10. december 2023.
Efter sin tiltrædelse har Milei lagt sig ud med fagbevægelsen og dele af parlamentet, Kongressen. Milei har blandt andet erklæret økonomisk undtagelsestilstand og bedt Kongressen om at godkende, at præsident Milei kan regere med dekret uden om Kongressen i de næste to år.
Milei er faktisk allerede i færd med at regere pr. dekret. Den 26. december udstedte præsidenten dekret 84/2023, der betyder, at alle offentligt ansatte, ansat efter 1. januar 2023, skal fyres, bortset fra handicappede og transkønnede. Det har fået de offentligt ansattes fagforening ATE til at indkalde til national aktionsdag på mandag den 15. januar.
Milei har blandt andet fremsat en lov, der privatiserer over 40 statslige selskaber. Desuden har han fremsat en lov, der begrænser forsamlingsfriheden og retten til at demonstrere.
Og flere aktioner er i støbeskeen. Den argentinske landsorganisation CGT har indkaldt til generalstrejke den 24. januar i protest mod præsidentens varslede arbejdsmarkedsreform, som han også vil indføre med dekret.
Storbritannien: Torsdag den 25. januar nedlægger arbejdere ved Amazons lager i Birmingham arbejdet. Det sker på årsdagen for den første strejke ved Amazons lagre i Storbritannien.
Lageret i Birmingham er Amazons tredje i landet og åbnede i slutningen af 2023. Det har altså blot været åben i få uger. Også de to øvrige lagre står over for strejkeaktioner. De ansatte kræver anerkendelse af deres fagforening GMB, og at Amazon dropper sine sultelønninger.
– Det industrielle kaos, Amazon står overfor, vil ikke forsvinde; det vokser hver dag. Vi er kun få uger inde i det nye år, men ser allerede strejken sprede sig til nye Amazon-arbejdspladser, siger Rachel Fagan fra GMB.
Tyskland: Togførernes fagforening GDL indledte onsdag en tre-dages strejke ved det statslige selskab Deutsche Bahn (DB) for højere løn og krav om at sænke arbejdstiden fra 38 timer til 35 timer ugentlig.
Forhandlingerne mellem fagforeningen og DB har stået på siden november uden resultat. Strejken omfatter både gods- og passagertransport i hele Tyskland. DB forventer, at kun 20 procent af fjerntrafikken vil fungere.
Tyskland: Landmænd aktionerer hele ugen imod regeringens planer om at skære ned i den tyske stats økonomiske støtte til landbruget. Regeringen vil blandt andet sænke statstilskuddet til diesel.
Over hele Tyskland er der demonstrationer og blokader med krav om, at regeringen fjerner de planlagte nedskæringer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
