Tak til Aaja Chemnitz og Inuit Ataqatigiit i Grønland for en kritisk og detaljeret gennemgang af den sikkerhedspolitiske og militære situation på Grønland og i Arktis. Den analyse har vi manglet her i Danmark og i den internordiske fredskamp og i modstanden imod USA og NATO. Det er som i påpeger en af verdens kommende vigtigste brændpunkter i den globale konflikt om Arktis og det betyder krig. En krig som allerede er under forberedelse i Nordkap efterhånden som NATO har fået eksklusiv indflydelse på nordens lande, som nu alle er på vej ind i den samme nukleare militærpagt.
Det er en historisk farlig udvikling som truer os alle, som fratager os vores mest grundlæggende menneske – og borgerrettigheder som frie folk, og som vi nødvendigvis må afværge og modstå i fællesskab.
Den 8. februar afgav udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen en redegørelse til Folketinget om samarbejdet i Arktis og Danmarks indsats i regionen. Redegørelsen viste, at Danmark har planer om at optrappe sin aktivitet i Arktis for at imødegå Rusland og Kina.
Selvom Danmark ikke har færdiggjort sin arktiske strategi, der er blevet udskudt flere gange, står det klart, at Danmark vil øge sit samarbejde med USA og EU-landene for at vinde yderligere indpas i Arktis.
Militariseringen af Arktis er en sørgelig udvikling, som Danmark ihærdigt burde modarbejde.
Tom Vilmer Paamand, Aldrig Mere Krig
– Særligt Rusland er i færd med en markant udbygning og konsolidering af de militære kapaciteter langs landets lange arktiske kyst, sagde Lars Løkke i et advarende toneleje.
Ifølge NATO har Rusland igennem de sidste to årtier opbygget militær kapacitet langs landets kyst mod Det Arktiske Hav. Rusland har bygget atomdrevne isbrydere, flådefartøjer og ubåde, som opererer i området. Alt sammen i forventning om, at nye sejlruter mellem Asien og Europa langs den russiske kyst bliver isfri indenfor få år.
Derfor er Lars Løkke Rasmussen helt enig med NATO, der advarer mod “Ruslands evne til at forstyrre de allieredes forstærknings- og forsyningslinjer og den frie sejlads over Nordatlanten. Det er en strategisk udfordring for alliancen.”
“Tag angrebet ud af forsvaret”
Ruslands nordlige grænse optager mere end halvdelen af det arktiske havs kystlinje. 90 procent af Ruslands nuværende gasproduktion og 60 procent af olieproduktionen foregår i Arktis.
Tom Vilmer Paamand, formand for fredsorganisationen Aldrig Mere Krig, mener, at stormagterne helt skal lade være med at true militært i Arktis.
– Også i Arktis bør Danmark tage angrebet ud af forsvaret og bekæmpe krigstrusler med en fredsaktivistisk udenrigspolitik, fokuseret på ikke-militær konfliktløsning, diplomati og udviklingsbistand. Danmark kan og bør udvikle løsninger, der i stedet for sanseløs oprustning bygger på vor historisk anerkendte forebyggende indsats og mægling gennem FN, siger han til Arbejderen.
Tom Vilmer Paamand er dybt kritisk overfor udviklingen i Arktis-regionen.
– Militariseringen af Arktis er en sørgelig udvikling, som Danmark ihærdigt burde modarbejde i stedet for så aktivt at deltage i. Selv om Rusland og USA ønsker at udvide deres konflikt til dette område, har der løbende været gode initiativer, der kunne have trukket i andre retninger, siger han.
Gode initiativer
Som eksempel på “gode initiativer” i Arktis nævner Tom Vilmer Paamand hensigten om at holde et godt samarbejde kørende i Arktis Råd, uanset hvilke konflikter landene ellers måtte have.
Arktis Råd er et mellemstatsligt organ bestående af Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige, USA og seks organisationer for oprindelige folk i regionen.
Et andet eksempel på et initiativ, som der burde arbejdes mere på, er ifølge Tim Vilmer Paamand at gøre Arktis til et fredet område, en “Menneskehedens Nordpol”, som den tidligere grønlandske landsstyreformand Kuupik Kleist foreslog i 2011.
Dette var i øvrigt noget, den daværende danske udenrigsminister Lene Espersen støttede – i hvert fald når det gjaldt havet – og hun afviste i øvrigt også en øget dansk oprustning i og omkring Grønland.
Før dette havde den daværende sovjetiske præsident Mihail Gorbatjov desuden foreslået at gøre Arktis til en fredszone og tilbudt forhandlinger for at begrænse militær aktivitet i området.
Til slut nævner Tom Vilmer Paamand, at Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i 2010 afholdt en international konference, der opfordrede til at skabe en atomvåbenfri zone i Arktis.
Den arktiske dominans
Som reaktion på Ruslands militære aktivitet ved Arktis lancerede USA i februar en månedlang række af militærøvelser i regionen med Finland og Norge som værter.
Pentagons europæiske kommando beskriver øvelserne Arctic Forge 23, Defense Exercise North og Joint Viking i Norge som en måde “at demonstrere parathed ved at indsætte en troværdig kampstyrke til at forstærke magten i NATO’s nordlige flanke”.
Øvelserne samlede mere end 10.000 militært personel fra USA, Storbritannien, Tyskland, Holland, Danmark, Finland og Norge.
Tidligere har Vijay Prashad fra medieplatformen Globetrotter påpeget, at NATO har oprettet et center i Norge kaldet Center of Excellence – Cold Weather Operations, der har til formål at koordinere NATO’s halvårlige militærøvelser i Arktis.
USA forventer desuden at etablere en ny Arktisk Kommando, har udnævnt en ambassadør for Arktis og gør i stigende grad militæret i stand til at kunne operere i regionen.
USA og Grønland
USA’s interesse for Grønland, hvis territorium strækker sig langt ind i Arktis-regionen, er steget i de seneste år.
I 2018 meddelte USA, at det ønsker at kaste penge efter grønlandsk infrastruktur som kystradarer, der kan have både et militært og civilt formål. Samme år erklærede USA’s forsvarsministerium sig interesserede i at investere i at udbygge og etablere grønlandske lufthavne – men det grønlandske landsstyre sagde nej.
I stedet vil USA sætte flere radarer op for at holde øje med russiske og kinesiske skibe. Blandt andet vil USA opgradere radarudstyr på Pituffik-basen, som de har benyttet siden 1951. En oplysning, som hverken det grønlandske parlament Naalakkersuisut eller Folketinget er blevet orienteret om.
Alle beslutninger, også om udenrigs- og sikkerhedspolitik, skal involvere os fra Arktis.
Aaja Chemnitz, Inuit Ataqatigiit, Folketinget
Også USA’s Thulebase i Nordgrønland får opgraderet udstyret. Basen fungerer i dag som fremskudt varslingsanlæg i forbindelse med mulige atomangreb. Men der skal også flere fly til basen.
– Selv om USA officielt kun har en passiv radarstation på Grønland, har Thule Air Base langt fra været en rent defensiv foranstaltning. Flyvepladsen blev brugt af USA’s atombombefly, og der var planer om, at selve radaranlægget skulle indgå i præsident Reagans såkaldte Stjernekrigsprojekt, siger Tom Vilmer Paamand.
– Dette var dog så provokerende, at selv en borgerlig regering med Uffe Ellemann-Jensen som udenrigsminister i 1987 stemte for, at USA ikke måtte anvende Thule-anlægget så offensivt, fortsætter han.
Danmark og Grønland
Ifølge det amerikanske magasin Foreign Policy har Danmark ligeledes revideret sin sikkerhedspolitik i Arktis, der er blevet en ny “geopolitisk kampplads”.
I slutningen af sidste år indgik Danmark og Grønland en samarbejdsaftale om at styrke cyberforsvaret, der blandt andet indebærer, at danskere træner ansatte i Grønlands digitaliseringsstyrelse.
For den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er “cyberspionage desværre et middel, som både Rusland og Kina kan anvende til at fremme deres handlemuligheder og interesser i området”, skrev han i en pressemeddelelse den 13. marts.
Officielt er det danske militærs opgave i Arktis at udøve “militært forsvar af Grønland og Færøerne”. Danmark har “en luftvarslingsradar på Færøerne og en militær basisuddannelse i Grønland.” Desuden patruljerer den danske Sirius-patrulje i det ubeboede nordøstlige Grønland.
Danmark har øget sit militærbudget med en såkaldt “Arktisk Kapacitetspakke” på omkring 1,6 milliarder kroner for at styrke sin suverænitet og øge overvågningen i Arktis.
Som en del af Danmarks øgede oprustning i Arktis begyndte dansk militær allerede i 2018 – for første gang nogensinde – at invitere alle grønlandske unge mellem 18 og 30 år til session – eller “afprøvning af værnepligt“, som Forsvaret kaldte det i Grønland. Afprøvning af værnepligt i Grønland er nu afløst af en decideret beredskabsuddannelse.
Atomvåben i Grønland
Glemt er tilsyneladende, at Arktis i århundreder har været en stort set en fredelig zone, der rummede samarbejdende international videnskabelig forskning.
Dét får Tom Vilmer Paamand til at kommentere Danmarks indsats i Arktis.
– Danmark har allieret sig alt for tæt med USA, især da denne alliance helt er på USA’s præmisser. Dem har Danmark så høfligt accepteret, oftest ved bevidst at vende det blinde øje til, siger han.
Han advarer om, at USA i lang tid havde atomvåben i Grønland, og
henviser til et internt diplomatisk dokument i 1957, skrevet af USA’s daværende viceforsvarsminister, hvor der sort på hvidt står følgende:
“Det er muligt, at den [danske] regering helst ikke officielt vil vide noget om vores opbevaring af atomsprænghoveder på Grønland. … Det ville nok være bedre blot at tage skridtet uden at skabe mulighed… for at den danske regering kan gøre indsigelse.”
Tom Vilmer Paamand tilføjer, at USA afprøvede planer om at bygge en togbane til atommissiler under indlandsisen i Grønland uden at informere hverken Danmark eller Grønland om dette.
Vil demiltarisere Grønland
Også Aaja Chemnitz, den enlige repræsentant for det socialistiske grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA) i Folketinget, ønsker at holde våben væk fra Grønland.
– “Intet om os, uden os” er budskabet fra os fra Grønland. Alle beslutninger, også om udenrigs- og sikkerhedspolitik, skal involvere os fra Arktis. Vi ønsker en fredelig udvikling og fokus på konsekvenserne af klimaforandringer, oprindelige folks rettigheder og selvbærende økonomisk udvikling i vores land og region, siger hun til Arbejderen.
Da IA i 2021 vandt landsstyrevalget, skrev partiet, at de vil “demilitarisere Grønland”.
I regeringaftalen mellem de to partier – IA og Naleraq – der gik i regering sammen, står der desuden, at “koalitionen vil arbejde for, at Grønland i højere grad optræder selvstændigt på den udenrigspolitiske scene”.
Senere skrev de to partier i regeringsgrundlaget:
“Ud fra Grønlands geografiske placering i det arktiske område, vil vi kræve større indflydelse på forsvarspolitikken. Vi vil understrege, at Grønland skal demilitariseres, og at der ikke kan ske noget om os uden os”.
Aaja Chemnitz er indtil videre tilfreds med, at “Intet om Grønland uden Grønland” er indskrevet i det danske regeringsgrundlag efter pres fra IA.
– Jeg ser lysere på grønlandsk involvering i de kommende år i Folketinget, siger hun.
Danmark rydder op efter USA
I sin redegørelse til Folketinget bekendtgør Lars Løkke Rasmussen, at “der er afsat midler til rydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland, herudover miljøoprydning i Grønnedal (Kangilinnguit, red).”
I 1947 blev Kangilinnguit hovedkvarter for USA’s flådeoperationer i Grønland, og basens navn blev “Naval Base Groennedal.” Danmark overtog basen, der ligger i Vestgrønland, i 1951. Siden er det kommet frem, at jorden er forurenet, der hvor USA havde olietankanlæg. Olie er sivet ned i jorden og truer vandet i Arsuk-Fjorden.
Alligevel lægger Lars Løkke i sin redegørelse til Folketinget ikke skjul på, at han ønsker, at også EU øger sin aktivitet i Arktis.
Løkke roser EU-projektet EU-PolarNet2, som er verdens største konsortium for arktisk ekspertise og infrastruktur. Projektets formål er blandt andet at komme med anbefalinger til EU-kommissionen om EU’s indsats inden for arktisk forskning.
Polar Silkevej
Selv om Kina ikke er nævnt særlig mange gange i Lars Løkke Rasmussens redegørelse om Arktis, kommer den vestlige rivalisering med den asiatiske stormagt alligevel til udtryk i Grønland.
Det ville være fint, om man kunne nå til enighed om, at det er Menneskehedens Nordpol.
Kuupik Kleist, tidligere landsstyreformand, Grønland
Tilbage i 2018 stillede den danske regering sig i vejen for et planlagt byggeri af lufthavne i Grønland, fordi et kinesisk byggekonsortium havde budt på projektet. Fremfor at lade den kinesiske regering få indflydelse, valgte Danmark selv at investere 700 millioner kroner til at forlænge de korte landingsbaner i Ilulissat og i hovedstaden Nuuk, så de kan modtage jetfly – og bygning af en ny lufthavn i Qaqortoq.
Kina har interesse i at sejle igennem Arktis. Den smeltende is forkorter nemlig Kinas handelsrute til Europa og tilbyder et alternativ til ruten gennem Malaccastrædet i Sydøstasien, som USA kan blokere i tilfælde af en konflikt. Derfor planlægger Kina at oprette en “Polar Silkevej” nord om Rusland og Norge.
Rusland lagt på is i Arktisk Råd
Ifølge Lars Løkke Rasmussen er det ikke underligt, at “den russiske invasion af Ukraine har sat en brat stopper for samarbejdet i Arktisk Råd med den nødvendige beslutning om at sætte samarbejdet på pause”.
Illustration: Library of Congress/CC 1.0
Det Arktiske Råd, der blev oprettet i 1996, definerer sig selv som “det førende mellemstatslige forum, der fremmer samarbejde, koordinering og interaktion mellem de arktiske stater, arktiske oprindelige folk og andre arktiske indbyggere om fælles arktiske spørgsmål”.
Rusland har formandskabet frem til maj måned, men rådet er i år blevet boykottet, mens syv medlemslande har besluttet at “genåbne visse dele af samarbejdet i Arktisk Råd – uden Rusland”, som Lars Løkke udtalte.
Boykotten kommer som følge af Ruslands invasion af Ukraine og har blandt andet betydet, at samarbejde mellem de otte arktiske kystvagter er begrænset, så eftersøgning, redning og havmiljø har lidt skade.
Løkke beklagede, at EU’s Arktis-strategi er blevet “udskudt i lyset af Ruslands invasion af Ukraine”.
Den sidste bastion i verden
Tom Vilmer Paamand ønsker et Arktis, hvor der er fred.
– Sporene skræmmer, men selv under de mest ophidsede år af Den Kolde Krig bestod Danmarks egen primære overvågning i territoriet af en lille flok soldater på hundeslæder – og for Danmark var dette åbenbart rigeligt. I stedet for at opruste Arktis med tungt militært isenkram bør forsvaret i vor sydlige del af kongeriget tilsvarende kunne indskrænkes til hundeslæder, siger han ironisk.
Han er i øvrigt helt enig i de tanker, som Grønlands tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist kom med i 2011, da Kleist argumenterede for at gøre Grønland til et fredet område.
– Det ville være fint, om man kunne nå til enighed om, at det er Menneskehedens Nordpol. Den måtte også gerne være fredet for visse former for aktiviteter – militære aktiviteter og olieefterforskning. Nordpolen er jo stort set den sidste bastion i verden – det sidste ubesatte sted, sagde Kleist.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
