For første gang siden 1950 har ikke-finansielle virksomheder i USA et gennemsnitligt overskud efter skat på mere end 15 dollars for hver gang, de sælger for 100 dollars – altså en overskudsgrad på 15 procent. Det viser nye tal fra Bureauet for Økonomisk Analyse i USA, som Finansmediet Blomberg har beskrevet i november.
For blot et år siden, da corona stadig lammede store dele af økonomien, kom den gennemsnitlige overskudsgrad ned på omkring otte procent. Det vil sige, at yderligere syv procent af varernes pris i dag går til profit sammenlignet med situationen for et år siden.
Samtidig er inflationen i USA steget markant, så den i både oktober og november ligger over seks procent. Det betyder, at priserne i dag set i forhold til oktober og november for et år siden er steget med godt seks procent. Inflationen er dermed den højeste i årtier, så oplysningerne om de store overskudsgrader har selvfølgelig skabt debat i USA.
Den gennemsnitlige overskudsgrad dækker over store udsving i profitten afhængig af de økonomiske sektorer.
Som Blomberg konkluderer, at mens “superstjerne-teknologifirmaerne kan hive kontanter ind, kæmper mange små virksomheder såsom restauranter for at holde sig oven vande, efterhånden som deres omkostninger stiger”.
Store virksomheder skovler penge ind
Det afgørende er, i hvilken grad virksomhederne kan overføre de stigninger i omkostninger fra deres råvarer og deres ekstra profit til deres forbrugere gennem øgede priser.
Formand for Repræsentanternes hus, demokraten Nancy Pelosi har i en erklæring kommenteret situationen, og hun konkluderer:
“Store virksomheder samler flere penge ind end nogensinde – presser arbejdende familier og hæver inflationen med deres prisudslip og profitmageri.”
Det, Nancy Pelosi giver udtryk for, er, at de store selskaber udnytter den stigende efterspørgsel i USA til at hæve deres priser og dermed øge deres egne profitter. Dermed indfanger de store selskaber meget af den stimulans af økonomien, som Demokraterne i USA bruger for at sætte skub i økonomien med det erklærede formål at få alle i arbejde.
Historisk set er det dog ikke lykkedes arbejderne i USA at vinde kampen om at få deres del af den økonomiske vækst.
Det sker, uden at arbejderne i USA hidtil har fået tilstrækkelig gavn af prisstigningerne i form af øgede lønninger. Eller som senator og Demokraten Sherrod Brown konkluderede under en høring i Senatet:
Tanken, om at disse virksomheder ikke har råd til at betale arbejderne højere løn – løn der faktisk afspejler værdien af det arbejde, de udfører for at gøre disse virksomheder rentable, er latterlig.
Historisk set har overskudsgraden i USA svinget meget. I forbindelse med genopbygningen efter Anden Verdenskrig frem til 1950 svingende overskudsgraden omkring de 15 procent, men i 1950’erne og frem til slutningen af 1970’erne svingende den omkring værdier under 10 procent og lå endnu lavere helt frem til starten af nullerne i det nye årtusind. Op til finanskrisen og årene herefter har den ligget mellem 10 til 12 procent med store dyk i forbindelse med kriserne.
I forhold til den stigende inflation har medierne hidtil fokuseret på mangel af “kvalificeret arbejdskraft” og på de stigende priser på importerede varer som følge af dyrere råvarer og overbelastningen af det internationale transportsystem – og de heraf markant øgede fragtrater.
Transporten af varer fra Asien til USA med containere er steget markant i forlængelse af genrejsningen af økonomien, hvilket har fået de dominerende rederier til at hæve fragtraterne.
Det afspejler sig blandt andet i, at verdens største containerrederi, AP-Møller Mærsk, APM, har hævet sin egen overskudsgrad fra cirka syv procent i tredje kvartal af 2020 til 34 procent et år senere her i 2021, hvor APM forventer, at årets resultat efter skat bliver femdoblet i forhold til 2020, så det i år lander på over 100 milliarder kroner.
Dollaren steget med 10 procent
USA’s centralbank, Federal Reserve Bank (Fed), har hidtil stimuleret væksten ved at opkøbe regeringens statsobligationer, og private gældsbeviser steg for ekstraordinært store beløb.
Det er hidtil sket, samtidig med at inflation har været stigende ud fra den vurdering, at den høje inflation er et midlertidigt fænomen. Men i slutningen af november antydede centralbankdirektør Jerome Powell, at Fed nu overvejer at fremrykke nedtrapningen af de store indkøb og hæve renten tidligere end hidtil annonceret for at bremse væksten og de stigende priser.
De finansielle markeder afventer derfor med spænding de signaler, der kommer fra en række er verdens dominerende centralbanker, der afholder nationale møder i denne uge. Disse møder afholdes med henblik på at vurdere den økonomiske situation, fremlægge prognoser for udviklingen de næste år og i forlængelse heraf informere om, hvornår de enkelte centralbanker vil tage skridt til at nedtrappe stimuleringen af økonomien.
Den stigende inflation har ført til, at renten korrigeret for inflation er på minus fem procent, og renten på den 10-årige statsobligation i USA er på minus 3,5 procent. Dette rammer specielt den lokale kapital, der søger en sikker investering.
For på trods af denne udvikling er der så meget udenlandsk kapital, der er søgt mod USA, at dollaren gennem 2021 er steget 10 procent i værdi sammenlignet med euroen og dermed også den danske krone.
Når den øgede værdi af dollaren ikke slår mere igennem til lavere inflationen, men derimod i stigende priser i USA, hænger det sammen med, at cirka 80 procent af al varehandel på verdensmarkedet foregår i dollar ifølge Jyllands-Posten. Flere banker vurderer, at dollaren vil stige yderligere fem procent i 2022 i forhold til euroen, netop på grund af de store profitter.
Jyske Banks valutastrateg Morten Poulsen forklarer i sin seneste prognose hvorfor: “Investeringerne er fosset ud af euroområdet i 2021, mens USA’s suveræne virksomheder og stærke evne til at forrente egenkapitalen tiltrækker globale kapitalforvaltere”.
Med andre ord er de store profitter, som USA’s store virksomheder hiver hjem, en afgørende faktor i, at der strømmer kapital til USA i øjeblikket. Ifølge Jyllands-Posten udgør USA’s virksomheder 58 procent af verdens børsmarked, hvor USA’s andel af verdens samlede produktion målt som BNP kun udgør omkring 20 procent.
De finansielle investorer frygter dog, at inflationen vil øge presset for højere lønninger til arbejderne, hvilket fremadrettet vil svække USA’s virksomheders evne til at give store afkast til aktionærerne.
Lønnen halter bagefter
Historisk set er det dog ikke lykkedes for arbejderne i USA at vinde kampen om at få deres del af den økonomiske vækst.
En ny “Rand Education and Labor”-undersøgelse viser, at væksten i USA’s økonomi målt som landets samlede produktion, BNP, per indbygger blev jævnt fordelt fra 1950’erne og frem til 1975, således at indkomsten for rige og for fattige stort set steg i takt med udviklingen af BNP per indbygger.
Dette billede ændrede sig imidlertid markant i perioden fra 1975 og frem til 2018, som viser, at de 95 procent lavest lønnede har haft en dårligere udvikling af deres indkomst end udviklingen i BNP per indbygger i USA. Til gengæld har den ene procent højestlønnede høstet de største stigninger.
I 1975 fik den højestlønnede procentdel i gennemsnit syv gange så meget i løn som medianindkomsten. Medianindkomsten er den løn, som 50 procent af befolkningen enten får eller får mindre end.
I 2018 fik den højestlønnede procent knap 28 gange så meget i løn som medianindkomsten.
Professor Hart-Landeberg har i sin seneste blog på “Rapporter fra den økonomiske front” konkluderet, at denne udvikling er blevet forstærket af økonomiske politikker.
“Ved at fremme globalisering, finansialiseringen, dereguleringen og privatiseringen af USA’s økonomiske aktiviteter, styrkede disse politikker i høj grad virksomhedernes rentabilitet og magt på bekostning af arbejdende mennesker og sikrede derved, at fordelene ved vækst i stigende grad ville flyde til stadig færre hænder.”
Han henviser også til analyser, der viser, at den højestlønnede procent af USA’s voksne befolkning erobrede 68 procent af væksten i den reale familieindkomst i perioden fra 1993 til 2012, men dens andel var stigende i perioden frem til, at de tilegnede sig hele 95 procent af væksten i Obamas økonomiske genopretning fra 2009 til 2012.
Det er udbredt, også i Danmark, at det især er den rigeste procentdel af befolkningen, der høster gevinsterne ved udviklingen på de finansielle markeder herunder aktiemarkedet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.