Torsdag den 7. april nægtede togførere og andre jernbanearbejdere i den græske by Thessaloniki at betjene vognladninger med våben til krigen i Ukraine.
Dét glæder formanden for Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE), Dimitris Koutsoumbas, da han giver sig tid til en samtale med Arbejderen under sit nylige besøg i Danmark.
Arbejderne ved det græske jernbaneselskab TrainOSE nægtede at transportere amerikanske tanks på vej mod Ukraine, fremgår det af det græske netmedie 902.gr.
Fuld støtte til aktionen. Den giver kampvilje, gejst og viser konkret støtte til modstanden mod krigen.
Dimitri Koutsoumbas, formand KKE
Arbejdernes fagforening udtalte kort efter, at ingen græske arbejdere vil deltage i militære konflikter i Ukraine, “som sker på bekostning af alle arbejdere”.
– Fuld støtte til aktionen. Den giver kampvilje, gejst og viser konkret støtte til modstanden mod krigen, siger Dimitris Koutsoumbas til Arbejderen.
Han har lige talt til 150 herboende grækere i Arbejdermuseets store fællessal i København som et led i et to-dages besøg i Danmark 9.-10. april.
Formanden for KKE er lige ankommet fra Mindelunden i København, hvor blandt andre mange af de danske kommunister, der faldt under besættelsen, ligger begravet.
At arbejdere sætter en kæp i hjulet på NATO, der sender våben til Ukraine, gør Dimitris Koutsoumbas varm om hjertet.
Video: KKE
– I 1999 var masser af arbejdere og unge på gaden overalt i Grækenland for at protestere mod NATO’s imperialistiske krig i Jugoslavien. Vi så unge, der bevidst vendte vejskilte, så de amerikanske kampvognsførere ikke kunne finde vej nordpå til grænsen til Jugoslavien, erindrer Dimitris Koutsoumbas med et smil.
Og nu er fokus rettet mod græske havne, hvor amerikanske våben ankommer i stort antal for at blive videresendt til Ukraine.
I mandags meddelte USA’s præsident Joe Biden, at USA ville bruge 6,9 milliarder euro på våben til Ukraine og NATO-medlemsstater i området.
Den 4. april ankom et skib til Thessaloniki havn, hvor havnearbejdere samlede sig for at protestere, og de kastede rød maling – som et symbol på blod – på vognladningerne, skriver 902.gr.
Jernbanearbejderne i Thessaloniki, der nægtede at transportere de amerikanske tanks og andre køretøjer i torsdags, er tilfredse med, at jernbaneselskabet TrainOSE i mange timer ikke kunne få vognene til at rulle.
Firmaet forsøgte at få arbejdere i andre områder af havnen til at påtage sig arbejdet – men forgæves.
Desværre lykkedes det til sidst TrainOSE at tilkalde skruebrækkere (arbejdere, der bryder en strejke), så vognene kunne rulle, men det skete kun, efter at jernbanearbejdere havde kastet rød maling på dem i protest, skriver netmediet leftvoice.org.
Senere arresterede politiet otte arbejdere og faglige aktivister – blandt andre et medlem af KKE’s centralkomité, der protesterede mod våbentransporten i byen.
I andre lande i Europa har lignende aktioner forsinket transporter af NATO-våben til Ukraine, blandt andet ved lufthavnen i den italienske by Pisa i sidste måned, hvor arbejdere nægtede at laste våben, ammunition og sprængstoffer på fly til Ukraine.
Og i Berlin samlede “Jernbanearbejdere mod krigen” sig den 21. marts i protest mod, at de tyske statsbaner, Deutsche Bahn tjener store penge på våbentransporter til Ukraine.
Vil stoppe Grækenlands involvering i krig
Dimitris Koutsoumbas mener, at det er en pligt for arbejderbevægelsen at protestere mod krigen.
Flere videoer her: 902.gr
– Vi kæmper for at stoppe Grækenlands involvering i den imperialistiske krig, for at koordinere folkenes kamp, så de kan finde en vej ud – med fokus på deres egentlige modstander, siger han og tilføjer, at det gælder om at “organisere denne kamp mod den imperialistiske krig og de årsager, der afføder den, nemlig bourgeoisiet”.
– Vi vender os mod borgerskabet og den regering, de styrer, samt de imperialistiske alliancer der forsøger at trække os ind i krige, lyder kommentaren fra kommunistformanden.
Han er 65 år gammel, uddannet advokat og har været medlem af Grækenlands parlament siden 2015.
– NATO-landenes stigende militærudgifter, oprustning og krigsprædikenerne fra deres ledere er et yderligere bevis på, at krigen i Ukraine udløser en farlig udvikling for Europas befolkninger, for hele verden, efterhånden som imperialistisk rivalisering går ind i en ny fase, siger Koutsoumbas.
Socialdemokratiske regeringer opruster
Dimitris Koutsoumbas er ikke overrasket over, at socialdemokratiske regeringer atter er i front for at skaffe flere våben. Han nævner de tyske socialdemokrater, som har annonceret et kæmpe oprustningsprogram for første gang siden Anden Verdenskrig. Han nævner også regeringspartiet Partido Socialista i Spanien og socialdemokraterne i Portugals regering.
– Se også på Italiens centrumvenstre-regering, men også socialdemokraterne i dit eget land, Danmark, ja selv Finland, siger Dimitri Koutsoumbas.
Et flertal i det danske Folketing har i forbindelse med ukrainekrigen vedtaget, at Danmarks udgifter til militæret skal stige med 18 milliarder til i alt 53,4 milliarder kroner om året.
Koutsoumbas tilføjer, at beslutninger om at øge militærudgifterne “naturligvis” ikke kun er et resultat af udviklingen i Ukraine.
– Men de signalerer, at vi går ind i en periode med mere voldelige konflikter, modsætninger og rivalisering, siger kommunisten, der også retter kritik af den græske regering, ledt af det konservative parti Nyt Demokrati.
– Ligesom de tidligere regeringer med Pasok og Syrizai i spidsen, har den nuværende regering i mit land gået videre med store oprustningsprogrammer, som folket kommer til at betale for, siger Dimitri Koutsoumbas.
Han tilføjer, at disse oprustningsprogrammer er fuldt integreret i NATO og EU’s “offensive planer”.
Bliver til muligt militært mål
Dimitris Koutsoumbas anfører, at russiske regeringsembedsmænd nyligt har udtalt, at fordi Grækenland huser NATO’s militære baser, gør det landet til et muligt militært mål.
– At vort land er involveret i USA’s, NATO’s og EU’s imperialistiske planer gør Grækenland til en magnet for mulige angreb og et klart mål for gengældelse, fortæller Dimitri Koutsoumbas.
– At den græske regering opgraderer militæret er ikke alene en støtte til NATO’s beslutninger om militært at omringe Rusland. Det handler også om, at NATO-baserne som i Souda på Kreta og havnen i Alexandroupolis forvandler vort land til en krigsbase, siger kommunisten, der gør opmærksom på, at KKE har arrangeret store demonstrationer mod krigen i Ukraine, vendt mod både Ruslands invasion og NATO’s rolle i konflikten.
“Vi vælger ikke en lejr mellem tyve”
Dimitri Koutsoumbas mener, at krigen i Ukraine er enormt farlig for arbejderklassen og folkene i både Ukraine og Rusland, men også i hele verden.
Partiet udtalte allerede kort efter Ruslands invasion af Ukraine, at “vi vælger ikke en lejr mellem tyve”. KKE beskriver desuden krigen i Ukraine som “en imperialistisk krig” mellem imperialistiske magter.
– Krigen i Ukraine afslører, at risikoen for krigskonfrontation generelt er kraftigt stigende, siger Koutsoumbas, der som ung deltog i oprøret ved Polyteknisk Læreanstalt i Athen i november 1973 mod den fascistiske junta.
Han blev medlem af det dengang forbudte KKE i 1974. Partiet er i dag landets ældste parti, stiftet i 1918.
Foto: KKE
– På bekostning af befolkningen i Ukraine handler stormagterne i uoverensstemmelse med hinanden. De imperialistiske lejre, Rusland, USA, NATO og EU, kæmper for at dele markeder, ressourcer, jord, arbejdskraft, rørledninger og fragtnetværk, siger Dimitris Koutsoumbas.
Han understreger, at det “selvfølgelig” ikke er nye fænomener, men “komponenter i monopolkapitalismens æra”.
– Det vil sige imperialismen, som vi har oplevet igennem et helt århundrede. I dag befinder vi os i det tredje årti af det 21. århundrede, og vi er nu på mange måder gået ind i en ny fase, vurderer kommunisten.
– Vi ser nu en ny omfordeling mellem verdens imperialistiske stater og centre. En omfordeling, hvor fortsættelsen af den samme reaktionære politik i økonomien og samfundet som helhed vinder terræn – med flere voldelige krigsmidler, altså med imperialistiske interventioner og krige til følge, siger Koutsoumbas.
Generalstrejke
Onsdag den 6. april var der generalstrejke i Grækenland, hvor demonstranter gik på gaden for at protestere mod nedskæringer på løn og pension. Også krigen i Ukraine var en af de ting, som titusindvis af demonstranter vendte sig imod.
– Den storslåede landsdækkende strejke den 6. april blev organiseret af hundredvis af fagforeninger og forbund. Den var et vigtigt skridt for at intensivere arbejderbevægelsens kamp i Grækenland, mener Dimitri Koutsoumbas.
Strejkens krav var at beskytte og kræve højere løn, højere pension og fremme kollektive forhandlinger.
– Der var meget stor deltagelse i strejken, især på møderne i Athen og i alle større byer. Det var den første strejke, siden regeringen vedtog Hatzidakis-loven, som lægger hindringer i vejen for fagforeningerne på arbejdsmarkedet, fortæller Dimitris Koutsoumbas.
Hatzidakis-loven er opkaldt efter regeringens arbejdsminister, Kostis Hatzidakis. Ifølge KKE og den militante arbejderfront PAME er loven arbejderfjendsk.
- 16. juni 2021 vedtog et flertal i det græske parlament en enorm lovpakke på arbejdsmarkedet, der afskaffer 8-timersdagen.
- Fremover kan ansatte arbejde op til 10 timer om dagen.
- De ansatte kan dog beslutte at arbejde færre timer på en anden dag eller tage fri.
- Regeringen introducerer også et digitalt kort, der overvåger de ansattes arbejdstimer.
- Betaling for overarbejde afskaffes.
- Arbejdsgiverne kan i højere grad pålægge ansatte at arbejde på søndage.
- Der bliver indført elektronisk afstemning blandt medlemmer af en fagforening før strejkeaktioner.
- Derudover må fagforeningerne acceptere, at en tredjedel af de ansatte i det offentlige bliver en del af et “beredskab”, der kan arbejde under strejker.
- Lovpakken blev foreslået af det konservative regeringsparti Nyt Demokrati (ND).
Kilder: pamehellas.gr
Loven tillader, at ansatte kan arbejde op til 10 timer om dagen, selv om arbejdstiden er otte timer.
Loven indfører også et digitalt arbejdskort for at overvåge de ansattes arbejdstid. Loven gør det lovligt at have 150 timers overarbejde om året.
Desuden er søndag blevet til en arbejdsdag, mens retten til at strejke er blevet indskrænket.
Den nye lov indeholder en række EU-direktiver og beslutninger, som er blevet vedtaget af de tidligere regeringer, men aldrig praktiseret på grund af den brede modstand fra arbejderbevægelsen.
– De mange, der deltog i strejken den 6. april, sender et budskab om, at de ikke accepterer loven. Modstanden er et bevis på, at arbejdernes kamp kan overvinde alle forhindringer og gøre den nye lov ubrugelig og ineffektiv, siger Dimitri Koutsumbas, der mener, at strejken “styrker samarbejdet mellem arbejdere, selvstændige, bønder, studerende og kvinder.”
Snart valg
Selv om det næste græske parlamentsvalg først er planlagt til at blive afholdt i august næste år, går alle rygterne på, at regeringen vil udskrive valget før tid. Derfor er vi klar til valget, siger KKE’s formand Dimitri Koutsoumbas.
KKE fik 5,3 procent svarende til 300.000 stemmer ved valget i 2019 og har i dag 15 medlemmer af parlamentet samt to medlemmer af EU-parlamentet.
– De borgerlige partier er allerede begyndt at tale om samarbejder og regeringsdannelser. Men den kommende regerings program er jo allerede skrevet: Det kommer til at handle om den “grønne” omstilling, som folket allerede betaler dyrt for, forudser Koutsoumbas.
– Men den nye regering kommer også til at implementere et nyt memorandum fra EU’s Recovery Fund (Genopretningsfonden). Regeringen vil – uanset hvem der vinder – også omfavne USA, NATO og EU’s farlige krigsplaner.
Foto Klaus-Henrik Andreasen
– Så uanset hvem der bliver valgt, har folket brug for et så stærkt KKE som muligt. Derfor opfordrer vi folk til at tilslutte sig partiet og slutte op i rækkerne, siger Dimitris Koutsoumbas.
Et vigtigt skridt for KKE har i de seneste uger været at gennemføre en række offentlige massemøder med tusinder af deltagere, fortæller kommunisten.
– Vi henvender os til alle de, der ikke går på kompromis. Vi gider ikke vente på en ny antifolkelig regering. Vores mål er at styrte det kapitalistisk barbari og skabe socialisme, slutter Dimitris Koutsoumbas.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
