Kommentar
Indien: Det indiske havnearbejderforbund har meddelt, at det nægter at laste eller losse nogen form for “våbenlast”, der er beregnet til brug i Israels igangværende folkemord i Gaza. Det gælder lasten, som kommer fra Israel eller en anden stat.
“Israels nylige angreb på Gaza [har kastet] tusindvis af palæstinensere ud i umådelige lidelser og tab. Kvinder og børn er blevet sprængt i stykker i krigen,” sagde fagforeningen i en erklæring dateret 14. februar.
“På nuværende tidspunkt har vores medlemmer kollektivt besluttet at nægte at håndtere alle former for våbenlast. Lastning og losning af disse våben er med til at give organisationer mulighed for at dræbe uskyldige mennesker.”
Forbundet repræsenterer mere end 3500 arbejdere i 11 større havne over hele landet. Forbundet har opfordret til øjeblikkelig våbenhvile og opfordret “arbejdere i hele verden og fredselskende mennesker til at støtte kravet om et frit Palæstina.”
Senegal: Tusindvis af mennesker samledes i Senegals hovedstad Dakar den 17. februar med krav om, at regeringen fastholder sin tidsplan for valget.
Landets præsident Macky Sall udsendte i starten af februar et dekret, der udskyder det planlagte valg fra 25. februar til december.
Fredag den 16. februar havde Senegals præsident Macky Sall meddelt, at han ville overholde forfatningsrådets beslutning om at afholde valg “så hurtigt som muligt”.
Erklæringen kommer i kølvandet på flere dages protester mod udskydelsen af det længe ventede valg. Demonstrationerne blev mødt med dødelig vold fra statens side, hvilket førte til tre unge menneskers død.
Den 15. februar omstødte forfatningsrådet, landets øverste valgmyndighed, et dekret fra præsidenten, som havde udskudt præsidentvalget, der var planlagt til den 25. februar.
De syv dommere i forfatningsrådet bemærkede dog, at med blot ti dage til valget kunne det ikke gennemføres. I stedet “inviterede rådet de kompetente myndigheder til at afholde det så hurtigt som muligt.”
Storbritannien: To dages høringer ved en domstol i London er slut i sagen om udlevering af den australske journalist Julian Assange til retsforfølgelse i USA. Nu ventes de to dommere at afgive deres dom i løbet af de kommende uger.
Hvis dommerne fastholder en tidligere beslutning om udvise Assange til USA, vil han gå videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Assange er en af grundlæggerne af WikiLeaks, der lækkede flere tusinde dokumenter om blandt andet USA’s krigsforbrydelser i Mellemøsten.
Skiftende amerikanske præsidenter har jagtet Assange i årevis for brud på landets spionagelov og han får op til 175 års fængsel, hvis han kendes skyldig. Mens myndighederne målbevidst forsøger at straffe Assange, er ingen af de store medier, der har videreformidlet WikiLeaks’ afsløringer, blevet retsforfulgt.
Assange søgte tilflugt på Ecuadors ambassade i London i 2012. I 2019 Blev Assange anholdt af britisk politi på ambassaden. Siden har han siddet fængslet i Belmarsh-fængslet på anmodning af USA.
USA: For tredje gang siden 7. oktober har USA den 20. februar nedlagt veto i FN’s Sikkerhedsråd mod en resolution, der kræver våbenhvile i Israels krig mod Palæstina.
Resolutionen, der var fremsat af Algeriet, afviser tvangsforflyttelse af palæstinensere og kræver, at både Israel og Hamas “nøje overholder” international lov, samt at Hamas frigiver alle gidsler.
Ud af Rådets 15 medlemmer stemte 13 for resolutionen, mens Storbritannien undlod at stemme, og USA stemte imod.
Afstemningen i Sikkerhedsrådet kommer blot dagen efter, at FN’s internationale domstol i Hang (ICJ) havde indledt en ugelang høring om de retlige konsekvenser af Israels besættelse af Vestbredden og Gaza – inklusiv Østjerusalem. Høringerne slutter mandag den 26. februar.
Ecuador: USA’s militær vender tilbage til Ecuador, efter at landets daværende præsident Rafael Correa i 2009 afsluttede det militære samarbejde med USA.
Ecuadors højreorienterede præsident Daniel Noboa ratificerede en militær samarbejdsaftale med USA den 15. februar, efter at landets forfatningsdomstol den 23. januar erklærede aftalen i overensstemmelse med Ecuadors lovgivning.
Selve aftalen var indgået af Noboas højreorienterede forgænger på præsidentposten, Guillermo Lasso.
Aftalen mellem USA og Ecuador indeholder samme beskyttelse af amerikanske personel som den baseaftale, den danske regering har indgået med USA.
Amerikanske soldater eller civile med tilknytning til USA’s militær kan ikke retsforfølges i Ecuador, hvis de begår kriminelle handlinger; de betaler ikke skat i Ecuador, og myndighederne har ingen mulighed for at kontrollere, hvad de bringer ind eller ud af landet.
Belgien: EU-kommissionen og det belgiske EU-formandskab har indgået en aftale om de nye økonomiske regler for eurozonen.
Aftalen forpligter både føderale og regionale regeringer til at arbejde for at nedbringe den offentlige gæld til 60 procent og budgetunderskuddet til 3 procent af BNP, men vil også pålægge en kurs mod et strukturelt underskud på 1,5 procent. Det eneste område, der er undtaget krav om nedskæringer for at overholde budgetkravene, er det militære.
– Dette er strengere end Maastricht-kriterierne, som kvalte de portugisiske og græske økonomier, siger Marc Botenga, der er medlem af EU-parlamentet for PTB, det belgiske kommunistparti.
Aftalen, som den belgiske regering har indgået, betyder, at landet over de kommende syv år skal skære hele 27 milliarder euro af de offentlige budgetter. Det er en trussel mod pensioner, lønninger, sundhed og uddannelser, mener PTB, der opfordrer til at modsætte sig reglerne, der skal vedtages på et EU-topmøde, og flere af reglerne kræver enstemmighed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
