Efter næsten fem måneders strejke har omkring 12.000 manuskriptforfattere sikret sig en foreløbig aftale med USA’s største filmselskaber.
Det er fagforeningen Writers’ Guild of America (WGA), som har organiseret strejken.
Forfatterne arbejder for filmselskaber, tv-shows, streamingtjenester som Netflix – både på Broadway, New York samt i Hollywood, Californien.
Vi kan med stor stolthed sige, at denne aftale er enestående.
Nicole York, manuskriptforfatter, USA
Det er cheferne i filmbranchen, samlet i Alliance of Motion Picture and Television Producers (AMPTP), der indædt har kæmpet mod WGA igennem det seneste halve år.
Men nu er det endt med sejr til manuskriptforfatterne, hvilket betyder højere løn, bedre sundheds- og pensionsordninger samt betydelige værn mod brugen af kunstig intelligens i branchen.
Sikret sig sejren
Manuskriptforfatternes strejke er en ud af mange arbejdskampe, der i den seneste tid har udfoldet sig i USA. Blandt andet har 150.000 bilarbejdere startet en strejke mod de tre store firmaer Ford, Stellantis og General Motors.
Læs også
Op mod 150.000 arbejdere hos tre store bilproducenter i USA gør klar til strejke
Men det er opsigtsvækkende, at manuskriptforfatterne anført af fagforeningen WGA har formået at vinde deres strejkekamp. I den anledning har Arbejderen taget kontakt til WGA for en kommentar.
Nicole York, der er bestyrelsesmedlem af WGA’s afdeling for det vestlige USA, skriver i en Messenger-besked til Arbejderen, at sejren over filmselskaberne ene og alene skyldes medlemmerne kampkraft.
– Medlemmernes villighed til at udøve sin magt, demonstrere sin solidaritet, udholde smerten og usikkerheden igennem de seneste 146 dage har sikret os sejren, skriver Nicole York.
– Vi kan med stor stolthed sige, at denne aftale er enestående – med meningsfulde gevinster, som beskytter forfatterne, fortsætter hun.
Hun fortæller desuden, at solidariteten fra andre fagforeninger har været altafgørende i kampen. Blandt andet har SAG-AFTRA, en fagforening for skuespillere og andre mediefolk, officielt erklæret sin støtte til manuskriptforfatterne. Ifølge Nicole York har den form for solidaritet været altafgørende.
– De var den løftestang, der gjorde os stærke nok til at tvinge selskaberne tilbage til forhandlingsbordet og indgå en aftale, skriver hun.
Kunstig intelligens
Vigtigt for WGA er især aftalen om at opsætte “stærke grænser” for mediechefernes brug af kunstig intelligens (AI). Alle shows skal have mindst tre forfattere ansat, forklarer Nicole York.
Hun oplyser, at WGA har fået igennem, at selskaberne ikke må lave eller omskrive litterært materiale med kunstig intelligens. Desuden kan de ikke bruge AI-materiale til at “underminere en forfatters copyright eller rettigheder.”
I aftalen står der også, at selskaberne ikke må “træne” AI til at efterligne forfatteres arbejde.
Med andre ord må AI ikke bruges til at erstatte forfattere.
Som en vigtig delsejr har WGA trumfet igennem, at den har adgang til filmselskabernes ellers fortrolige statistikker om seertal, så manuskriptforfatterne kan opkræve “det rimelige beløb” for deres arbejde, hvis film eller serier bliver store hit.
Nicole York mener, at strejken er en total succes, og oplyser, at der er presset en såkaldt principaftale igennem, som imødekommer alle WGA’s krav. Aftalen gælder for de næste tre år.
Resultatet er lige nu lagt ud til en afstemning blandt WGA’s medlemmer, og resultatet kommer 9. oktober.
Manuskriptforfatterne gik i arbejde igen den 27. september. På dét tidspunkt havde strejken allerede været en af de længste på området.
Står bedre
Med WGA’s sejr over filmselskaberne ser en række andre igangværende strejker i filmbranchen ud til “stå bedre”, vurderer netmediet People’s World. Disse strejker har nu varet i 80 dage.
Strejkerne er organiseret af SAG-AFTRA, som repræsenterer 160.000 skuespillere, tv-journalister, dansere, DJ’s, nyhedsskribenter, programværter, sangere, stuntmen og indtalere.
Kampene har tiltrukket sig bred offentlig støtte, da kravene gælder højere løn, flere pauser og bedre sundhedsordninger. Det er netop disse krav, manuskriptforfatterne har fået trumfet igennem.
SAG-AFTRA kæmper mod filmselskaberne, der i stor fart anvender kunstig intelligens til at producere. Fagforeningen forklarer, at selskaberne anvender computerbaseret kunstig intelligens til at “kopiere” kunstneres krop, ansigt, bevægelser og stemme for at anvende dem – uden at betale løn eller vederlag.
“Vi må kæmpe sammen”
En af de sejrende strejkevagter fra Writers’ Guild of America, Kyra Jones, siger ifølge nyhedsbureauet Associated Press, at de 160.000 medlemmer af SAG-AFTRA nu kan forvente massiv støtte fra manuskriptforfatterne.
– De yngre forfattere samt minoritetsforfattere stod i spidsen for denne strejke, og jeg føler mig virkelig stolt over at være en del af denne gruppe. Derfor er det klart, at vi må blive ved med at kæmpe. Der vil nemlig opstå nye problemer eller problemer, som vi ikke behandlede, om tre år, understreger hun.
Hun tilføjer, at en af grundene til, at filmselskaberne i årevis har sluppet afsted med at behandle ansatte dårligt, er, at fagforeningerne ikke stod sammen og “kæmpede for hinanden”.
– Vi må kæmpe sammen. Vi kan ikke lade dem alene tilbage. Vi må troppe op og støtte SAG-strejken, siger Kyra Jones.
På sin side kvitterer SAG-AFTRA for støtten fra manuskriptforfatterne.
“Efter en 146 dage lang strejke med utrolig kampkraft, modstandsdygtighed og solidaritet vandt manuskriptforfatterne. Vi er derfor opsat på at sejre”, skriver fagforeningen.
Der har hele tiden været mange manuskriptforfattere til de symbolske blokader – de såkaldte “picket lines” – foran filmselskaberne.
“Vores medlemmer har støttet forfatterne fra dag ét. Vi er fortsat i strejke for en fair deal for vore medlemmer”, lyder det fra SAG-AFTRA.
Nicole York lover fuld støtte til skuespillernes og de andre film- og tv-ansattes strejker.
– Vores medlemmer vil fortsætte med at møde op til picket lines, indtil vores søstre og brødre vinder. Frem for alt er den styrkede solidaritet vejen frem – solidaritet for altid, skriver hun.
Læs også
Fagforeningsleder for Amazon-arbejdere: Gør din fagforening tiltalende i kampen!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.