Vinterpause i overenskomstkonflikt
GO globaloffice politics
Kineserne er ikke din fjende. – fjenden er dem som skaber fjendebillederne!
Kina er nu USA’s største konkurrent, konkluderer en bemærkelsesværdig rapport, “The Longer Telegram”. Den er forfattet af en anonym, tidligere højtstående embedsmand i USA, og udgivet af den højreorienterede amerikanske tænketank Atlantic Council den 28. januar i år.
Allerede i rapportens første sætninger slås tonen an:
“Den vigtigste enkeltstående udfordring, som USA står over for i det 21. århundrede, er fremkomsten af et stadigt mere autoritært Kina under præsident og generalsekretær Xi Jinping. Kinas opstigen, omfanget af dets økonomi og dets militær, hastigheden af dets teknologiske fremskridt og dets radikalt forskellige verdensbillede i forhold til USA’s påvirker nu dybt alle USA’s større nationale interesser.”
Joe Bidens Kina-politik går ud på at genskabe USA’s dominans og forhindre Kina og Rusland i at udfordre denne målsætning.
Jacques Hersh, professor emeritus
Rapporten peger på, at “Kina længe har haft en integreret, operationel strategi for at håndtere USA, men USA har ikke hidtil haft en sådan strategi med hensyn til Kina”.
Derfor bør USA udarbejde sin egen langsigtede strategi, som skal være en guide for indholdet i og gennemførelsen af strategien. Den bør dække en 30-årig periode og følges af hele statsapparatet og alle præsidenter, uanset deres partifarve, mener forfatteren til rapporten.
Frygter at Kina overhaler USA
“The Longer Telegram” – med undertitlen “For en ny amerikansk Kina-strategi” – er tilsyneladende opkaldt efter en rapport om det daværende Sovjetunionen, som blev udfærdiget i 1946 af George Kennan. Han var daværende amerikansk diplomat med base i Moskva og opfordrede til aggressivt at inddæmme det socialistiske Sovjetunionen.
Skydeskiven i rapporten er Kinas præsident, Xi Jinping, der også er generalsekretær i Kinas Kommunistiske Parti (KKP).
“Xi Jinping har drejet Kina tilbage til den klassiske marxisme-leninisme og fremmet en kvasimaoistisk personlighedskult, der systematisk eliminerer de politiske modstandere. Kinas markedsreformer er gået i stå, og dets private sektor er nu direkte under partiets kontrol”.
Læs også
Ifølge rapporten er det Xi Jinpings strategiske mål for det første at overhale USA som teknologisk magt og dermed fortrænge USA som verdens dominerende økonomiske magt. For det andet at underminere USA’s dominans i det globale finanssystem og dollarens stilling som global valutareserve. For det tredje at få tilstrækkelig militær magt til at afskrække USA og dets allierede fra at gribe ind i en konflikt om Taiwan.
For det fjerde at mindske troværdigheden af USA’s magt og indflydelse for at kapre allierede, der i dag støtter USA, For det femte at styrke forbindelserne til Rusland for at modstå Vestens pres og endeligt at styrke silkevejsprojektet BRI og lægge grundlaget for en kommende kinesisk orienteret verdensorden.
Vil frustrere Kinas ambitioner
Den nye strategi skal forhindre Kina i at nå sine mål, derfor må “enhver af USA’s tilgange forsøge at frustrere Xis ambitioner”.
Rapporten nærer ingen illusioner om, Kina vil bryde sammen af sig selv, men anbefaler, at USA’s arbejder for at få “Kinas herskende elite til at konkludere, at det er i Kinas bedste interesse at fortsætte med at operere inden for den USA-ledede liberale internationale orden i stedet for at opbygge en rivaliserende orden”.
Ifølge forfatteren syder “det med vrede i store dele af KKP’s elite på grund af Xi Jinpings koncentration af magten på egne hænder, hans kampagne for at eliminere politiske modstandere og hans opbyggede personlighedskult”.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Rapporten anbefaler, at USA går efter at svække Kinas økonomi.
“Xi Jinping er sårbar i forhold til økonomien”. Så en “handelskrig mellem USA og Kina eller kinesisk recession som følge af epidemien” kan rykke ved forholdet mellem kommunistpartiet og befolkningen. Der eksisterer nemlig en “skrøbelig social kontrakt” i Kina om vækst, job og levestandard, forlyder det i rapporten.
Streger i sandet
The Longer Telegram advarer direkte Kina og truer med, at hvis landet “overtræder adskillige streger i sandet”, kan det udløse militær konfrontation. Det kan ske, hvis:
- Kina udløser en “større fjendtlig handling” i Det Sydkinesiske Hav, for eksempel angriber de omstridte Senkaku-øer.
- Kina forsøger at forhindre Taiwans uafhængighed – for eksempel gennem et angreb.
- Nordkorea forsøger at angribe en af dets naboer. Det vil kræve et svar fra USA, skriver Atlantic Council, idet “Kina bør tage det fulde ansvar for, hvordan dets nordkoreanske allierede opfører sig”.
- Kina gennemfører “et massivt cyberangreb mod USA”.
Kiler mellem Kina og Rusland
For at træde op mod Kina kan USA – ifølge rapporten – “anvende sin styrke i det militære apparat”, bruge dollarens rolle som en global reservevaluta og kontrollere teknologi og kommunikation.
Et vigtigt led i at svække Kina er at sætte en kile ind mellem Kina og Rusland. Uanset hvilken administration der sidder i Det Hvide Hus. Der bliver ligefrem talt om, at USA skal “forhindre en alliance mellem Rusland og Kina”.
For “at lade Rusland glide fuldt ud ind i Kinas strategiske omfavnelse vil være den største geostrategiske fejl begået af nogen amerikansk administration”, står der i rapporten.
Rapporten vurderer, at Rusland udgør en mindre trussel mod USA – Rusland er blot “en irritation”, som ikke er så farlig som det fremadvoksende Kina. Derfor bør USA ikke presse Rusland så hårdt som Kina, lyder det.
Kina-kenderen Jacques Hersh, professor emeritus i udviklingsstudier og internationale forhold fra Aalborg Universitet, ser The Longer Telegram som et tydeligt tegn på, at det øverste lag af magttoppen i USA ønsker at optrappe konfrontationspolitikken mod Kina.
– Den transnationale kapitalistiske klasse befinder sig i en krise. Den amerikanske politiske elite er uenige om mange spørgsmål, men er enig, hvad angår både Kina og Rusland. Den nye præsident Joe Biden har forklaret flere gange, at den amerikanske Kina-politik går ud på at genskabe USA’s dominans og forhindre andre stater, som Kina og Rusland, i at udfordre denne målsætning, siger Jacques Hersh til Arbejderen.
“Banditten XI”
Den meget aggressive tone i The Longer Telegram overfor Xi Jinping undrer Jacques Hersh.
– Under et besøg i 2012 ledsagede Joe Biden, der dengang var vicepræsident, Xi Jinping, der blev rost af en stor del af USA’s politiske elite. Joe Biden var fuld af beundring for Xi, siger Jacques Hersh.
Han tilføjer, at under valgkampagnen i 2020 var lyden en anden fra Bidens side.
– Nu sagde Biden om Xi Jinping, at ”denne fyr er en bandit” (“a thug“).
USA på vej ned
Jacques Hersh, der har skrevet bøger om Kulturrevolutionen i Kina, imperialismen og kapitalismens udviklingssystem, mener, at USA’s forhold til Kina ikke altid har været så aggressivt, som det fremgår af rapporten.
– USA gennemgår i disse år en hegemonisk krise, der består i, at landets styrke er nedadgående. Allerede under Obama-administrationen var der en politisk erkendelse af, at Kina var en konkurrent, men samtidig var tonen endnu ikke så hysterisk, siger han.
I The Long Telegram står der:
“USA’s strateger bør forstå, at Kina fortsat er meget bekymret for militær konflikt med USA, men denne holdning vil ændre sig, når den militære balance skifter i løbet af det næste årti. Hvis militær konflikt skulle bryde ud mellem Kina og USA – og Kina ikke kan vinde – vil Xi Jinping sandsynligvis falde, og regimets samlede politiske legitimitet ville kollapse”.
Kan det komme til militær konflikt mellem USA og Kina i det kommende årti?
– Hvis der ikke var, at USA, Kina, Rusland havde et militær med atomvåben, ville risikoen sandsynligvis være større. Men man skal ikke glemme, at verden befinder sig i en hybrid kold krig, som risikerer at inddrage Europa og Østasien, siger Jacques Hersh.
– Så længe den herskende amerikanske ideologi bygger på “exceptionalisme”, samtidig med at regimeskifter og farverevolutioner forbliver en del af USA’s udenrigspolitik – også imod Kina og Rusland – vil faren for en militær konfrontation være til stede, siger Jacques Hersh, der også er blogger i Arbejderen.
Amerikansk exceptionalisme betyder troen på, at USA adskiller sig kvalitativt fra andre udviklede nationer med hensyn til idealer om demokrati og personlig frihed.
Penge fra våbenfirmaer
Tænketanken Atlantic Council, der står bag rapporten, beskriver sig selv som en organisation, der har til formål at fremme samarbejde tværs over Atlanten mellem USA og Europa. Den er NATO-orienteret og finansieres af USA’s regering og flere NATO-lande, men også en række arabiske golfstater.
Atlantic Council er understøttet af en række vestlige våbenfabrikker med penge, blandt andre Raytheon, Lockheed Martin, Northrop Grumman og Boeing samt en lang række transnationale selskaber, heriblandt kapitalfonden BlackRock.
Bestyrelsen er fuld af tidligere ministre og rådgivere fra Det Hvide Hus, blandt andre Henry Kissinger, Colin Powell og Condoleezza Rice samt pensionerede generaler som Wesley Clark og David Petraeus. Også syv tidligere CIA-direktører er med i bestyrelsen.
Lone Wisborg, Danmarks ambassadør i USA, sidder i Atlantic Councils råd for ambassadører, mens Helle Thorning-Schmidt sidder i Atlantic Council internationale bestyrelse for rådgivning. Henrik Breitenbauch er eneste dansker, der er tilknyttet Atlantic Councils ekspertpanel.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
