Europæiske lande slår i stigende grad ned på fredelige demonstranter og aktivister.
Det konkluderer ngo’en Amnesty International i en 209 sider lang rapport, der kortlægger retten til at protestere i 21 lande i Europa.
Rapporten “Underbeskyttet og overbegrænset: Status for retten til at protestere i 21 lande i Europa” afslører, hvordan undertrykkende love, brug af unødvendig og overdreven magt og vilkårlige anholdelser og retsforfølgelser går igen overalt i Europa.
– Retten til at protestere i Europa risikerer at lide en pinefuld død, når mennesker, der går på gaden, bliver mødt af en lavine af undertrykkende restriktioner, sanktioner, politivold, diskrimination og overvågning, siger kampagneleder i Amnesty Internationals Europa-kontor Catrinel Motoc.
Skaber frygt
Omfattende overvågning, hårdhændet politi, forbud mod demonstrationer og risikoen for at blive retsforfulgt skaber frygt blandt demonstranter og udgør en risiko for, at folk ikke længere tør gøre brug af deres ytrings- og forsamlingsfrihed, advarer Amnesty International.
– Over hele Europa ser vi, at undertrykkende love kombineret med misbrug af overvågningsteknologier udgør en alvorlig trussel mod fredelige demonstrationer og demonstranter, siger generalsekretær i Amnesty International Agnès Callamard.
Hun uddyber:
– En sådan udvikling ville være foruroligende i blot et enkelt land. Men når vi er vidne til snesevis af eksempler på tværs af et kontinent, er det rent ud sagt skræmmende.
Aktivister og demonstranter er nemlig den drivkraft, der presser politikerne til at vedtage love, der fremmer menneskerettigheder og lighed, understreger Amnesty International.
“Protester har spillet og spiller fortsat en afgørende rolle for at sikre, at institutioner med magt respekterer menneskerettighederne, stopper skadelige love og praksisser og vedtager ny og mere rettighedsrespektfuld lovgivning. Mennesker har ret til at protestere fredeligt, og stater har pligt til at respektere, beskytte og fremme denne ret. I en verden, der kæmper med stigende ulighed, vedvarende diskrimination, racisme, væbnede konflikter og klimaforandringer, er protester et vigtigere redskab end nogensinde for mennesker, der søger retfærdighed og menneskerettigheder”, fastslår Amnesty International blandt andet i sin rapport.
Bruger terrorlove mod demonstranter
I flere lande – som Tyskland, Italien, Spanien og Tyrkiet – bruger myndighederne terrorlove, der angiveligt er indført for at bekæmpe alvorlig organiseret kriminalitet og for at beskytte den nationale sikkerhed, til at ramme borgere, der deltager i demonstrationer og fredelig civil ulydighed.
Amnesty advarer om, at love, der skal beskytte den offentlige orden og den nationale sikkerhed, bliver brugt til at “bringe uenighed til tavshed og modvirke den legitime udøvelse af menneskerettigheder”.
Den 2. november blev slagordet “fra floden til havet” forbudt af Tysklands Indenrigsministerium.
I flere lande forbyder myndighederne – rent administrativt – borgere adgang til bestemte steder og aktiviteter. I nogle lande bliver aktivister endda administrativt tilbageholdt for at forhindre dem i at deltage i eksempelvis civil ulydighed.
Det er blandt andet tilfældet i Tyskland, hvor klimaaktivister er blevet administrativt tilbageholdt i op til 30 dage for at forhindre dem i at deltage i protester.
Ifølge Amnesty International har mindst 16 ud af de 21 lande, som menneskeretsorganisationen har kortlagt, indført uklare og indgribende love, der åbner op for at straffe demonstranter og aktivister, der forstyrrer “den offentlige ro og orden” eller forstyrrer trafikken.
I Holland er demonstranter blevet anklaget for at blokere en vej og sigtet efter en paragraf, der kan give op til ni års fængsel eller en bøde på over 750.000 kroner.
I Portugal er foreløbig ti aktivister – ud af en gruppe på 46 klimaaktivister – blevet idømt et års fængsel for “angreb på vejtransportsikkerheden” og ulydighed.
Samtidig bruger politiet i stigende grad højteknologisk overvågningsteknologi – som eksempelvis videoovervågning og ansigtsgenkendelse – til at angribe retten til at protestere.
Myndighedernes brug af digital masseovervågning samt politiets indsamling og opbevaring af data om aktivister bekymrer Amnesty International.
Den omfattende overvågning kan “underminere retten til fredeligt at forsamle sig og direkte krænke denne ret”, advarer ngo’en.
Stemplet
Amnestys rapport er fuld af eksempler på, hvordan højtstående politikere og myndigheder stempler demonstranter som “terrorister”, “kriminelle”, “udenlandske agenter” og “ekstremister”.
Især propalæstinensiske solidaritetsprotester bliver udsat for dæmoniserende retorik fra højtstående politikere, konstaterer Amnesty.
I Storbritannien blev propalæstinensiske demonstrationer beskrevet som “hademarcher” af den daværende indenrigsminister Suella Braverman og “pøbelstyre” af den daværende premierminister Rishi Suna.
I Slovenien opfordrede myndighederne i 2023 på det sociale medie X deres følgere til at tage billeder af demonstranter, fordi de kunne være “terrorister”.
I Tyskland, Italien, Spanien og Tyrkiet er klimaaktivister blevet kaldt “økoterrorister” eller “kriminelle”.
Tyskland og Palæstina-bevægelsen
En af de folkelige massebevægelser, der bliver undertrykt overalt i Europa, er Palæstina-solidaritetsbevægelsen.
Israels folkemord i Gaza har fået hundredtusindvis af mennesker til at gå på gaden for at kræve våbenhvile og protestere mod Israels krigsforbrydelser over for palæstinenserne.
Siden april 2024 har studerende eksempelvis opført protestlejre på universiteter i Europa for at kræve, at man afbryder al samarbejde med og investeringer i Israel.
Myndighederne i mange europæiske lande har reageret på disse protester ved at indføre præventive forbud mod møder og demonstrationer samt forbudt slagord, palæstinensiske flag, de palæstinensiske tørklæde keffiyeh og andre symboler.
I Tyskland har myndighederne præventivt forbudt adskillige sammenkomster til støtte for palæstinenserne med henvisning til den “offentlige sikkerhed”.
I Berlin har politiet desuden forbudt adskillige solidaritetsmøder med henvisning til uspecificerede risici for “opildnende, antisemitiske udråb, forherligelse af og tilskyndelse til vold og voldshandlinger”.
I Frankfurt blev myndighedernes forbud mod en demonstration den 14. oktober sidste år erklæret ulovligt af Frankfurts forvaltningsdomstol med den begrundelse, at myndighederne ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at demonstrationen udgjorde en trussel mod den offentlige sikkerhed.
Men efter dommen blev demonstrationen gjort forbudt igen. Samme dag fik en demonstration i Frankfurt “i solidaritet med Israel” lov til at finde sted.
Overdreven magtanvendelse
I de tilfælde, hvor protester har kunnet gennemføres, har der efterfølgende været talrige rapporter om unødvendig og overdreven magtanvendelse fra politiets side med hundredvis af vilkårlige anholdelser og øget racistisk profilering af mennesker, der blev opfattet som arabiske eller muslimske, konstaterer Amnesty International.
Den 2. november blev slagordet “fra floden til havet” forbudt af Tysklands Indenrigsministerium.
Forbuddet kom, på trods af at domstolen i Berlin i august 2023 slog fast, at slagordet ikke opfordrer til vold eller diskrimination. Siden Indenrigsministeriets forbud har også forvaltningsdomstolen i Münster slået fast, at det er lovligt at bruge slagordet. Münsters forvaltningsdomstol fastslog, at slagordet ikke er ulovligt, fordi det er rettet mod staten Israel og ikke mod den jødiske del af den tyske befolkning.
Også i lande som Østrig, Tjekkiet og Schweiz er protester i solidaritet med palæstinenserne blevet forbudt i flere byer.
I Frankrig annoncerede indenrigsminister Gérald Darmanin den 12. oktober 2023 et forbud mod alle forsamlinger, der udtrykte solidaritet med palæstinenserne, da “de sandsynligvis ville skabe forstyrrelser af den offentlige orden”, og tilføjede, at “enhver organisering af sådanne protester vil føre til anholdelser”.
Amnesty International har undersøgt 21 lande med tilsammen 570 millioner indbyggere: Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien, Sverige, Finland, Østrig, Belgien, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Irland, Luxembourg, Holland, Polen, Portugal, Serbien, Slovenien, Schweiz, Tyrkiet og Storbritannien.
Alle 21 lande har tilsluttet sig internationale traktater, der sikrer retten til at demonstrere.
Rapporten er en del af Amnesty Internationals internationale kampagne “Beskyt Protesten“, som forsvarer retten til at demonstrere verden over.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
