Udtalelse
60 af de 2,1 millioner migrantarbejdere i Qatar, som blandt andet arbejder med at bygge stadioner, veje og hoteller til dette års VM i fodbold, er blevet arresteret. Og hvorfor? Fordi at de den 14. august gennemførte en demonstration imod, at de ikke havde modtaget deres løn i op til syv måneder.
Dét oplyser Mustafa Qadri, direktør for konsulentfirmaet med speciale i menneskerettigheder, Equidem Reasearch and Consulting, til den amerikanske nyhedsstation NPC News.
Siden har Qatar valgt af deportere de 60 arbejdere, som var med i protesten.
Sagen er endnu et eksempel på en lang række afsløringer om Qatars alvorlige krænkelser af arbejderes menneskerettigheder op til VM, der finder sted i november.
I februar 2021 kunne det britiske dagblad The Guardian afsløre, at 6500 migrantarbejdere havde mistet livet i Qatar siden 2010, da FIFA tildelte Qatar dette års verdensmesterskab i fodbold. Migrantarbejdere i Qatar har i mange tilfælde fortalt om, hvordan de lever fanget i slavelignende forhold uden mulighed for at rejse hjem til deres hjemlande.
I detention med over 40 graders varme
Arbejdernes demonstration fandt sted foran konglemoratet Bandary International Group bestående af virksomheder indenfor byggeri, hotel, fødevareservice og andre sektorer.
Her blokerede demonstranterne et vejkryds i protest mod, at deres arbejdsgiver ikke havde udbetalt deres løn i op til syv måneder.
Qatars regering, der i høj grad ledes af den monarkiske Al Thani-familie, stod frem og anerkendte, at de protesterende arbejdere havde arbejdet uden at få løn i en længere periode, men alligevel blev 60 af demonstranterne anholdt af politiet.
Flere af arbejderne har fortalt konsulentfirmaet Equidem, at de blev smidt i detention uden aircondition i over 40 graders varme.
Ifølge onlinemediet Middle East Eye har Qatar siden valgt at deportere de migrantarbejdere, som var med i demonstrationen.
Lokket til Qatar på løgne
De over to millioner arbejdere, som er migreret til Qatar fra lande som Indien, Pakistan, Bangladesh, Sri Lanka, Filippinerne og Kenya, kommer fra fattige kår og vil ofte sende penge hjem til deres familier.
Men mange migrantarbejdere har fortalt, at de er blevet lokket til Qatar med løfter om relativt høje lønninger, der ikke er blevet holdt.
En gartner med dæknavnet Rafiq fortæller eksempelvis The Guardian, at hans arbejdsgiver lovede ham 2375 kroner i måneden. Rafiq var dog bundet op på at afbetale 27.800 kroner i ansættelsesgebyr til den agent, der havde sikret ham jobbet. Da Rafiq stod i lufthavnen på vej til Qatar, blev han så bedt om at underskrive en kontrakt med en løn halv så høj, som han var blevet lovet.
– Jeg havde ingen anden mulighed end at skrive under. Jeg havde allerede betalt så meget. Vi var tvunget til at gå ombord på flyet, siger Rafiq.
Da The Guardian talte med Rafiq tre år senere, arbejdede han fortsat på at afbetale sit ansættelsesgebyr.
Fodbold på en massegrav
I en lang række dokumentarer, der blandt andet kan findes på YouTube, fortæller migrantarbejdere i Qatar om, hvordan de arbejder under usikre slavelignende forhold i Qatars glohede varme, ofte uden at modtage løn.
I de lejre, hvor arbejderne bor, kan ti mænd bo på ét lille værelse, hvor de kan være tvunget til at sove på gulvet, oplyser den Internationale Konføderation af Fagforeninger (ITUC).
Arbejderne fortæller desuden, at de ved ankomst til Qatar har fået konfiskeret deres pas af arbejdsgiveren, hvilket gør, at arbejderne ikke kan rejse hjem, selv når de får nok af de slavelignende forhold.
Fra 2010, da FIFA tildelte Qatar værtskabet for dette års VM i fodbold, og frem til 2020, har over 6500 migrantarbejdere mistet livet i Qatar. Og dette tal dækker kun over migrantarbejdere fra Sydasien og dermed ikke lande som Filippinerne eller Kenya, hvor en stor del af migrantarbejderne også kommer fra.
Bag nærmest hvert eneste dødsfald på en af disse arbejdere står en fattig familie, der foruden at miste et familiemedlem også mister deres primære indtægtskilde.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
