Vinterpause i overenskomstkonflikt
Da USA’s atomubåd USS New Mexico sidst i maj lagde til kaj i den nordnorske by Tromsø, stod Jens Ingvald Olsen parat og protesterede.
Han er medlem i byrådet i Tromsø og amtsrådet for Troms og Finnmark for partiet Rødt. Sammen med mange bekymrede nordmænd vender han sig imod, at USA opbygger sin militære slagstyrke højt mod nord i Arktis. De vil ikke være en brik i et storpolitisk spil om området, der er fuld af olie og andre råstoffer.
Vi, som bor langt mod nord, ønsker ikke at blive opmarchområde for nye krige.
Jens Ingvald Olsen, Tromsø, Norge
– Atomubåden fra USA lagde endda til ved en civil kaj i Tromsø, og der har været stærke protester både fra kommunalbestyrelsen i Tromsø og fra civile organisationer i flere år mod, at man på denne måde anvender Tromsø som logistikhavn for sine atomubåde, siger han til Arbejderen.
Nordmanden tilføjer, at hverken de norske myndigheder eller civilbefolkningen får at vide, om ubådene har atomvåben om bord.
– Beredskabet til at håndtere ulykker er meget ringe og virkelig ikke-eksisterende, siger han.
- I disse år udspiller der sig en magtkamp om kontrollen over Arktis mellem USA på den ene side og Rusland og Kina på den anden.
- Arktis får en stadig større strategisk betydning i takt med, at isen smelter og åbner for nye sejlruter og vigtige naturressourcer samt adgang til hele Ruslands nordlige flanke.
- Canada, Danmark (via Grønland), Island, Norge, Rusland og USA har ifølge internationale konventioner juridiske krav på at udnytte ressourcer på den arktiske havbund.
- Store dele af Arktis er russisk. 53 procent af kyststrækningen ligger i Rusland, og 40 procent af den arktiske befolkning er russere.
- Rusland kræver retten til cirka 70 procent af al havbund i Det Arktiske Ocean, som ikke allerede tilhører en af de arktiske kyststater.
- De arktiske stater har hver især fremsat territoriale krav. Danmark kræver ret til at udnytte havbunden hele vejen fra Grønlands nordlige kyst mod Polarhavet, under Nordpolen og frem til Ruslands 200-sømilegrænse på den modsatte side af Polarhavet.
- USA og NATO er uden sammenligning den største militærmagt i Arktis og i Grønland.
- I januar 2021 udsendte USA’s hær sin strategi for Arktis med titlen At genvinde arktisk dominans.
- Især Grønland og Norge er i centrum for USA’s strategiske planer i Arktis. Men også EU blander sig.
- Den danske militærbase Station Nord i Nordøstgrønland er erklæret som EU’s nordligste og nye grænseovergangssted i Schengenområdet.
Tromsø bliver kaldt “Porten til Arktis”. Størstedelen af polarekspeditionerne startede fra netop Tromsø i det forrige århundrede.
Olie og dominans
Ifølge Jens Ingvald Olsen er USA – ud over militær konkurrence med Rusland – på jagt efter olie og råstoffer i Arktis.
Det anslås, at området indeholder 13 procent af verdens uopdagede olieressourcer og 30 procent af dens uopdagede naturgasressourcer. Canada, Danmark (via Grønland), Island, Norge, Rusland og USA har ifølge internationale konventioner juridiske krav på den arktiske havbund.
Klimaforandringer åbner op for en langt større og billigere udnyttelse af regionens råstoffer og energi. Samtidig betyder afsmeltningen af isen og de højere havtemperaturer, at der åbnes nye handels- og transportveje gennem de arktiske farvande af både økonomisk og militær betydning.
USA’s argument for at være til stede i Arktis er, at Rusland og Kina opruster militært her. Rusland har nemlig genoprettet baser på Kola-halvøen og andre dele af Arktis, ligesom Ruslands nordlige flåde flere gange de seneste år har gennemført øvelser ud for Norges nordlige kyst, lyder anklagerne fra USA.
Jens Ingvald Olsen er uforstående overfor USA’s optrappede Arktis-interesse. I de seneste år er der sket en firedobling af amerikanske ubåde, der sejler i norske farvande.
Det foruroliger generelt Jens Ingvald Olsen, at USA udbygger sine atomubådshavne og militærbaser i Norge. Den 16. april blev en ny militær aftale med USA annonceret. Den norske regering tillader USA at etablere, hvad der i virkeligheden er militærbaser på norsk jord. De etableres i Moss Lufthavn Rygge i Østfold, syd for Oslo, i Stavanger Lufthavn Sola og i Evenens Lufthavn i Sør-Troms samt på Ramsund flådestation i Sør-Troms.
– Aftalen skal behandles i det norske parlament Stortinget efter valget til efteråret, oplyser han.
USA må bruge baser
I foråret besluttede den norske Høyre-regering selv at købe ubåde til 33 milliarder kroner. I februar meddelte USA’s luftvåben, at det sender fire B-1 bombefly og mindst 200 udstationerede soldater til Orland-luftbase på Norges centrale vestkyst, fremgik det af en artikel i magasinet Forbes.
Ifølge Geir Hem fra fredsorganisationen Stopp NATO Norge, er USA’s forstærkede pres på Norge en “skandale”.
Han minder om, at på samme tid som Norge blev medlem af NATO i 1949, blev der i Stortinget vedtaget en såkaldt “basiserklæring”. Erklæringen havde til formål at opretholde godt naboskab til Sovjetunionen. I basiserklæringen står det klart, at Norge ikke må “åbne sig for udenlandske magters væbnede styrker i Norge – så længe vi ikke blev angrebet eller truet”.
I 1975 blev der så vedtaget klare begrænsninger om atomvåben på norsk grund. I dokumentet står der, at “Vores forudsætning for ankomsten af udenlandske krigsskibe har været og er, at atomvåben ikke bæres om bord. Norske myndigheder forventer, at både allierede og andre atommagter respekterer denne forudsætning.”
– Men disse grænser har aldrig været helt klare, men i dag ser vi, at de er blevet overtrådt mere åbent end før. Norge indgår aftaler med USA om soldater og militært udstyr flere steder. Atomdrevne ubåde har tilladelse til at anløbe flere havnefaciliteter. Og militære aktiviteter med øvelser med hærenheder, fly og fartøjer i arktiske områder er steget dramatisk, siger Geir Hem til Arbejderen.
Amerikansk Arktis-plan
Geir Hem mener, USA’s hærs arktiske strategi fra i år – kaldet “Reclaim US Dominance in the Arctic” – er farlig for Norge. I planen, der på dansk hedder “At genvinde USA’s dominans i Arktis“, står der rent ud, at hæren “genfokuserer og analyserer mulighederne for at genopbygge vores arktiske kapaciteter”.
Geir Hem har ingen illusioner om, at USA er i Arktis af fredelige grunde.
– Det, der sker, er en klar tilpasning af den amerikanske strategi for dominans og kontrol over Arktis. Det er en del af det faktum, at USA på en måde kæmper en krig på flere fronter, siger han til Arbejderen.
Jens Ingvald Olsen mener også, at det for USA handler om storpolitiske “ambitioner”.
– USA’s voksende fokus på Arktis er en forlængelse og forstærkning af USA’s verdensomspændende ambitioner som supermagt. Det er også en vigtig del af den amerikanske belejring og offensiv mod Rusland. Der er stigende skibstrafik i Arktis på grund af reduceret havis i de seneste år, og Den Nordlige Sejlrute til Asien er farbar i en længere tid af året, siger Tromsø-politikeren.
Men USA’s præsident Joe Biden og NATO hævder, at Rusland og Kina er aggressive i Arktis. Hvad mener du om det?
– Arktis er stort set inde på Ruslands eget territorium, og de har naturligvis ret til at have militær aktivitet på deres område. Samtidig er det meget vigtigt for vores sikkerhed, at der er den lavest mulige militære aktivitet, ikke mindst når det kommer til atomvåben. USA’s øgede offensiv i Arktis bidrager til en negativ spiral, hvor Rusland også øger sin aktivitet.
Regering er USA’s skødehund
Geir Hem kritiserer den officielle retorik om, at Norges samarbejde med USA og NATO-medlemskabet skal give sikkerhed.
– Det er det modsatte, som sker. Det er netop konsekvenserne af norsk deltagelse i stormagtsrivaliseringen, som kan blive katastrofale – og vi kan blive en krigsskueplads og et bombemål – ud over at vi i forvejen er involveret i uretfærdige krige andre steder, siger han.
Stopp NATO Norge vender sig mod regeringens tætte forhold til især USA.
Foto: Vinay Deep/CC2.0
– USA bruger Norge til at skaffe sig adgang til havne, lufthavne, lagre og så videre. NATO er sædvanen tro et talerør for den amerikanske positionering. Og Norge er en af de pæneste i klassen i forhold til at følge både USA og NATO, lyder kritikken fra nordmanden.
Situationen er særdeles farlig for almindelige mennesker, siger han.
– Vi er stærkt påvirkede af dette fokus – både på grund af Norges placering og lange kystlinje, men også fordi Norge har stillet sig til rådighed for USA siden slutningen af 1940’erne. Dette er sket både gennem NATO, men ikke mindst gennem omfattende bilaterale aftaler mellem USA og Norge, siger Geir Hem.
- Arktis dækker området omkring Nordpolen fra den nordlige polarcirkel og er på 30 millioner kvadratkilometer hav og landområde.
- Der er polarklima, det vil sige under 10 °C i den varmeste måned. Denne grænse er også trægrænsen.
- Området består af det Nordlige Ishav samt landområder i Rusland, Norge Sverige, Finland, Island, Grønland, Færøerne, Canada og Alaska (USA).
- Der bor fire millioner mennesker i Arktisk, heraf tilhører omkring 500.000 mennesker de oprindelige folk, inuitter og samer.
- Tre fjerdedele af isen på Nordpolen er smeltet indenfor de sidste 30 år på grund af klimaforandringer.
- Den arktiske region kan indeholde op til 30 procent af verdens olie-og gasreserver.
- Det er forbudt at bore efter olie og gas uden beboernes samtykke, men det er lovligt at bore ud for kysterne.
- Der er konstateret meget store forekomster af mineraler som nikkel, kobber, kul, guld og diamanter, uran, zink. Der til kommer ferskvand og fiskeressoucer.
Kilder: Gyldendalds Leksikon, Wikipedia, Arktisk Råd
Er optimist
For Jens Ingvald Olsen fra Tromsø er der grund til at være optimist, trods de flere våben i Arktis og stormagtstruslerne.
– Det er meget vigtigt for antikrigsbevægelsen og bevægelsen mod NATO at øge sit fokus mod nord. Alle fredselskende bør åbne øjnene for den hurtigt voksende militære aktivitet i Arktis og ikke mindst fra USA’s side, men også fra England. For danskerne er situationen i Grønland og amerikanske aktiviteter naturligvis central. Rusland er vores evige nabo, og vi, der bor langt mod nord, vil ikke agere grobund for nye krige, slutter han.
I disse dage planlægger han og andre nordmænd nye protester, for at være klar når nye atomubåde fra USA sejler ind i fjorden.
Dette er den første i en række artikler om Arktis – et område, der er blevet et aktuelt fokuspunkt for stormagter i takt med, at isen smelter, og der har vist sig rige råstof-ressourcer under havbunden. Læs alle artikler, efterhånden som de bliver publiceret her på Arbejderens temaside om Arktis.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
