På fredag den 23. september vil Palæstinas præsident Mahmoud Abbas holde en tale på FN’s Generalforsamling i New York.
Her er det forventet, at han vil bede FN’s Sikkerhedsråd om at anerkende Palæstina som et fuldgyldigt medlem af FN. Ifølge presseorganisationen Middle East Monitor annoncerede Den Palæstinensiske Nationalmyndighed (PA) nemlig allerede i august, at Palæstina ville genoptage forsøget på af blive FN-medlem.
– Vi har al mulig ret til at blive fuldgyldigt medlem af FN, og der er ingen begrundelse for at udsætte behandlingen af denne sag, siger palæstinensernes FN-ambassadør, Riyad Mansour, ifølge Middle East Monitor.
Observatør ved FN
Palæstina ansøgte allerede i 2011 om at blive fuldt medlem af FN. Men sagen kom ikke op i FN’s Sikkerhedsråd, hovedsagelig på grund af modstand fra USA’s Barack Obama-administration, skriver det israelske dagblad Times of Israel.
I 2012 anerkendte FN’s Generalforsamling Palæstina som observatørmedlem. Selv om anerkendelsen i høj grad var symbolsk, betød det, at Palæstina kunne tilslutte sig over 100 internationale traktater og konventioner som en stat.
Palæstina blev blandt andet medlem af FN-agenturet UNESCO, hvis mål er at fremme verdensfred og sikkerhed gennem internationalt samarbejde indenfor uddannelse, videnskab, kunst og kultur.
Stor opbakning
Allerede nu modtager Palæstina stor støtte i forsøget på at blive fuldgyldigt medlem af FN. Blandt andet får Palæstina støtte fra de alliancefrie landes bevægelse NAM, der består af 120 lande i det globale syd, som ikke er allieret med nogen større magtblok.
- 1993: Oslo-aftalerne. Yassir Arafat anerkender på vegne af PLO Israels ret til at eksistere. I løbet af fem år skal der oprettes et palæstinensisk selvstyre på Vestbredden og i Gaza, herefter skal Israel ud af de besatte områder ifølge FN-resolutioner 242 og 338. Israel får ret til at kontrollere palæstinensernes handel med omverdenen. Israel opfylder ikke Oslo-aftalerne.
- 1991: Fredsforhandlinger i Madrid arrangeret af den spanske regering og sponsoreret af USA og Sovjetunionen skaber grundlaget for fredsprocessen.
- 1987: Første Intifada. Mellem 1987 og 1993 øger Israel antallet af bosættere med 136 procent.
- 1979: Fredsaftale Israel-Egypten.
- 1978: Under Camp David-aftalerne presser USA Egypten til at anerkende Israel. Stærke protester i den arabiske verden og blandt palæstinenserne. Aftalen betyder også fredsløsning mellem Egypten og Israel og israelsk tilbagelevering af Sinaiørkenen.
- 1974: PLO erklærer, at de vil befri palæstinensisk territorium og oprette en uafhængig national myndighed i alle dele af det palæstinensiske territorium.
- 1973: Fredsforhandlinger i Genève arrangeret af USA og Sovjet. PLO må ikke deltage.
- 1970: USA’s Rogers-plan om at løse blandt andet Israel-Egypten-problemer og det palæstinensiske flygtningespørgsmål. Israel afviser aftalen.
- 1969: Yassir Arafat bliver leder af PLO (Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation).
- 1967: Israel erobrer Sinai fra Egypten, resten af Palæstina og Syriens Golanhøjder.
- 1949: Israel erobrer 78 procent af Palæstina. 700.000-800.000 palæstinensere bliver etnisk udrenset.
- 1948: Israel oprettes.
- 1947: FN vedtager at dele Palæstina.
- 1922: Første folketælling i Palæstina: 757.182 indbyggere, heraf 11 procent jøder.
Kilder: leksikon.org, BBC, CNN
Desuden har forslaget støtte fra Den Arabiske Liga og dets generalsekretær Ahmed Abul Gheit, skriver den egyptiske avis The Egyptian Gazette.
I dag anerkender 138 lande Palæstina som et selvstændigt land. Ni europæiske lande inklusive Norge, Irland og Albanien anerkender Palæstina, men det gør Danmark ikke.
Vetoret i Sikkerhedrådet
Hvis Palæstinas præsident Mahmoud Abbas afleverer en ansøgning om palæstinensisk FN-medlemskab, kan sagen blive afgjort i FN’s Sikkerhedsråd.
I rådet sidder Brasilien, Indien, Mexico, Gabon, De Forenede Arabiske Emirater, Albanien, Ghana, Irland, Kenya og Norge. Alle disse lande har en ikke-permanent plads i Sikkerhedsrådet uden vetoret, men med stemmeret.
De eneste permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd er USA, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Kina. Disse fem lande har alle vetoret, hvilket betyder, at de som enkeltstående lande kan stille sig i vejen for enhver politisk beslutning, som de øvrige lande i Sikkerhedsrådet ønsker at træffe.
En lang række lande anser de permanente medlemskaber og deres vetoret i Sikkerhedsrådet som udemokratiske og ønsker, at vetoretten ophæves. Det gælder især lande i Afrika, der er et af de kontinenter i verden, som ikke har ét eneste permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd.
Det er også USA’s vetoret, der gør, at Palæstina endnu ikke er lykkedes med at blive et fuldgyldigt medlem af FN.
USA advarer Palæstina
Og USA advarer allerede nu Palæstina mod at ansøge om medlemskab igen. Tyskland, der dog ikke er en del af Sikkerhedsrådet, tenderer til at støtte USA, melder det tyske nyhedsmedie DW.
Tyskland og en række EU-medlemslande mener, at Israel og Palæstina skal forhandle sig til enighed om retten til land, før Palæstina kan blive et medlem af FN.
Forhandlinger med Palæstina blev stoppet af besættelsesmagten Israel mellem 2010-2013, da landet besluttede at fortsætte med at bygge illegale bosættelser på palæstinensisk jord.
Ifølge Middle East Monitor har Den Palæstinensiske Nationalmyndighed været i kontakt med højtstående embedsmænd i USA’s administration, der udtrykte stærke forbehold og antydede, at et skridt mod palæstinensisk FN-medlemskab ikke ville føre til nogen politisk fremgang. De tilføjede, at USA ville nedlægge veto, hvis spørgsmålet blev sat til afstemning.
Palæstina under pres
I mange år har USA fastholdt, at et palæstinensisk medlemskab af FN ville være “kontraproduktivt” for forhandlingerne med Israel.
– Den eneste realistiske vej til en omfattende og varig fred er gennem direkte forhandlinger mellem parterne. Der er ingen genveje til palæstinensisk statsdannelse uden for direkte forhandlinger med Israel, sagde en talsmand for USA’s udenrigsministerium i august.
Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas vil føle sig for presset til at tage skridtet videre og ansøge om fuldt FN-medlemskab.
USA’s Kongres har tidligere vedtaget klausuler i lovgivningen for budgetter, der betyder, at Den Palæstinensiske Nationalmyndighed vil miste USA’s økonomiske bistand, hvis den opnår FN-medlemsstatus, skriver Times of Israel.
I 2014 stoppede USA sin direkte bistand til Den Palæstinensiske Nationalmyndighed, der regerer over Vestbredden. I stedet omdirigerede USA støtten til USA-drevne humanitære projekter på Vestbredden samt til FN-agenturet for palæstinensiske flygtninge, UNRWA.
USA straffer FN-agentur
Også FN er mål for USA’s utilfredshed. Da Palæstina i 2011 fik observatørstatus i FN og blev medlem af agenturet UNESCO, standsede USA en planlagt transaktion på 60 millioner dollars som støttebeløb til UNESCO, oplyser det britiske dagblad The Guardian.
USA’s tidligere præsident Donald Trump trak USA helt ud af UNESCO i 2019 på grund af dets påståede anti-israelske partiskhed, men hans efterfølger, Joe Biden, har taget skridt til at slutte sig til agenturet igen for at mindske Kinas indflydelse.
Vores Sydafrika-øjeblik nærmer sig!
BDS-bevægelsen
Demokrater i Kongressen har i månedsvis foreslået, at USA atter tilslutter sig UNESCO, forudsat at palæstinenserne ikke tilslutter sig yderligere FN-organer, skriver nyhedswebsitet Al-Monitor.
Med loven Foreign Relations Authorization Act udelukkede USA’s Kongres allerede i 1990, at landet “finansierer FN eller nogen af disses specialiserede agenturer, som giver Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) samme status som medlemslande.”
PLO samler de palæstinensiske modstandsorganisationer under én paraply, men er ikke det samme som Den Palæstinensiske Nationalmyndighed eller Palæstina som helhed.
Sidste tale
Når præsident Mahmoud Abbas går på talerstolen hos FN på fredag, bliver der højst sandsynligt tale om hans sidste optræden i FN som præsident for Palæstina.
Ifølge Al-Monitor træder den 86-årige Abbas af efter den kommende kongres i modstandsorganisationen Fatah, der leder Den Palæstinensiske Nationalmyndighed.
På sin tale sidste år for FN’s Generalforsamling gav Abbas ifølge Reuters udtryk for, at hvis arbejdet for en tostatsløsning på konflikten mellem Israel og Palæstina ikke bliver til noget, kan palæstinenserne i stedet forsøge at få oprettet én stat for både palæstinensere og israelere – på betingelse af, at de har lige politiske rettigheder.
“Undersøg Israel”
Under FN’s Generalforsamling, der vil vare til den 27. september, lægger aktivister fra den globale BDS-bevægelse pres på kravet om, at FN indleder en undersøgelse af Israels apartheid.
BDS står for “boykot, deinvest & sanction” (boykot, afinvester & sanktioner).
“I dag tilslutter Amnesty International, Human Rights Watch, B’Tselem og hundredvis af globale institutioner, eksperter, ledere og et stigende antal FN-medlemslande sig den globale konsensus – Israel er skyldig i apartheidens forbrydelse mod menneskeheden”, skriver BDS.
“Vores Sydafrika-øjeblik nærmer sig”, slutter bevægelsen med henvisning til starten af 1990’erne, da kampen mod apartheid i Sydafrika blev vundet.
BDS-bevægelsen opfordrer folk til at støtte forsøget på at få FN til at undersøge israelsk apartheid ved at dele hashtagget #UNInvestigateApartheid på sociale medier.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
