Analyse
20 organisationer for pressefrihed, ytringsfrihed og journalister sender sammen et brev til Storbritanniens indenrigsminister Priti Patel for at kræve, at hun afviser USA’s anmodning om at få udleveret Julian Assange, stifteren af WikiLeaks.
Siden 2019 har den australske journalist og medstifter af WikiLeaks Julian Assange siddet fængslet i London, efter han stod i spidsen for at lække tusindvis dokumenter, som afslører USA’s krigsforbrydelser i Irak og Afghanistan.
Ifølge det britiske dagblad Morning Star advarer Assanges advokat om, at Assange risikerer at blive idømt 175 års fængsel for spionage, hvis han bliver udleveret til USA. Advokaten understreger desuden, at retsforfølgelsen af Assange er politisk motiveret.
- Julian Assange er født i Australien i 1971, er uddannet journalist og forfatter til flere bøger.
- Er medstifter af WikiLeaks, der blandt andet har publiceret tusindvis af hemmelige dokumenter om USA’s krigsførelse i Afghanistan og Irak.
- August 2010: Julian Assange er i Sverige for at fortælle om arbejdet med WikiLeaks. Han sigtes for voldtægt, men afviser anklagerne.
- December 2010: Assange anholdes i London, men løslades mod kaution.
- Maj 2012: Den britiske højesteret beslutter, at Assange skal udleveres til retsforfølgelse i Sverige.
- Juni 2012: Assange søger tilflugt på Ecuadors ambassade i London, hvor han får politisk asyl med den begrundelse, at man frygter, at hans rettigheder bliver brudt, hvis han udleveres.
- Maj 2017: De svenske myndigheder dropper retssagen mod Assange.
- April 2019: Ecuador ophæver sit asyl til Assange, der afhentes af britisk politi.
- Maj 2019: En byretsdommer i London idømmer Assange 50 ugers fængsel for i 2012 ikke at møde op hos politiet, men i stedet søge asyl på Ecuadors ambassade.
- Maj 2019: Sverige genåbner sagen om voldtægt.
- Juni 2019: USA kræver Assange udleveret og præsenterer 17 anklager om spionage og offentliggørelse af hemmelige dokumenter, der bringer agenters liv og USA’s sikkerhed i fare.
- Juni 2019: Byretten i London beslutter, at retssagen om udlevering til USA starter den 25. februar 2020.
- November 2019: De svenske myndigheder lukker sagen om voldtægt.
- Januar 2021: Britisk distriktsdomstol beslutter, at Assange ikke kan udleveres til USA på grund af frygt for hans mentale tilstand.
- Februar 2021: USA appellerer kendelsen.
- Juni 2021: Islandsk hovedvidne trækker beskyldninger mod Assange tilbage.
- December 2021: USA vinder appellen. To dommere sætter lid til USA’s forsikringer om, at Assange ikke vil blive indsat i isolation i et såkaldt super-sikkerhedsfængsel, og at han vil modtage både læge og psykologhjælp.
- April 2022: En domstol udsteder en formel ordre om at udlevere Assange til USA.
- December 2022: Assange appellerer udvisningen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
De 20 organisationer har sendt brevet til Storbritanniens indenrigsminister Patel, efter en høring sidste onsdag den 20. april ved retten i Westminster på bare syv minutter formelt afgjorde, at Assange kan blive udleveret til USA.
Løslad Assange
Nu har Patel så ansvaret for at afgøre, om Storbritannien rent faktisk vil udlevere Assange eller ej. Hun har to måneder til at beslutte sig.
Da høringen ved retten i Westminster fandt sted, protesterede en gruppe aktivister foran retssalen. Ifølge The Guardian deltog blandt andre Jeremy Corbyn, der tidligere har været leder for partiet Labour.
Til slut beder vi om, at De offentligt forpligter Dem til at sikre, at intet forlag, journalist eller kilde nogensinde igen skal opleve at blive varetægtsfængslet i Storbritannien for at offentliggøre informationer i offentlighedens interesse.
Og blandt de 20 organisationer, der nu forsøger at tale Patel fra at udlevere Assange, er Journalister Uden Grænser, de britiske journalisters fagforening (NUJ), International Føderation for Journalister (sammenslutning af fagforeninger), menneskeretsorganisationen Artikel 19 samt Pen International.
- WikiLeaks er en non-profitorganisation, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra statsmagter også videre på nettet.
- Kilderne (whistleblowere) tilbydes anonymitet.
- Lanceret i 2006 af den australske journalist Julian Assange.
- Afslørede fra 2010 en række hemmeligholdte dokumenter om invasionerne af Irak, Syrien og Yemen.
- Indeholdt afsløringer om tortur, drab på civile om bombekampagner.
Wikileaks stod også for at afsløre:
- USA’s rolle i snesevis af lande, blandt andet Washingtons forsøg på at vælte valgte regeringer, såsom Venezuelas.
- Detaljer om USA’s besættelse af Afghanistan.
- Samspillet mellem amerikanske politikere for at kvæle en torturundersøgelse i USA.
- CIA’s Vault 7-kampagne, der vender din mobiltelefon, dit TV til en spion mod dig selv.
- En million dokumenter fra Rusland, som tillod russiske borgere at stå op for deres rettigheder.
- Om at den australske regering havde indgået et samarbejde med USA mod sin egen borgere. WikiLeaks navngav de australske politikere, der har “informeret” USA.
- Forbindelsen mellem Clinton Foundation og den øgede aktivitet fra jihadistiske grupper i USA-støttede arabiske Golf-stater.
- USA-kampagnen for at undertrykke lønninger i sweatshop-lande som Haiti.
- Indiens tortur-kampagne i Kashmir.
- Storbritanniens regerings hemmelige aftale om at beskytte “amerikanske interesser” i sin officielle Irakundersøgelse.
- Julian Assange risikerer 175 års fængsel, hvis han ender i USA.
“Vi beder Dem, indenrigsminister, om at respektere den britiske regerings forpligtelse til at beskytte og fremme mediefrihed og afvise den amerikanske udleveringsanmodning. Vi beder Dem om at løslade hr. Assange fra Belmarsh-fængslet og tillade ham at vende tilbage til sin unge familie efter mange år i isolation”, skriver organisationerne i brevet.
Mulighed for appel
“Til slut beder vi om, at De offentligt forpligter Dem til at sikre, at intet forlag, journalist eller kilde nogensinde igen skal opleve at blive varetægtsfængslet i Storbritannien for at offentliggøre informationer i offentlighedens interesse”, fortsætter de.
Hvis Priti Patel alligevel ender med at afgøre, at Assange skal udleveres til USA, har stifteren af WikiLeaks mulighed for at anke dommen i Højesteret.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
