Læserbrev
Vi lever i en tid, hvor drastiske forandringer finder sted. Den verden vi har kendt siden “murens fald”, hvor USA blev den absolut dominerende magt i verden, hvor globalisering og nyliberalisme gik sin sejrsgang, er slut. Efter Sovjetunionens sammenbrud gik verden fra at være bipolær til unipolær. I dag går udviklingen fra unipolær til multipolær.
Gennem den nye kolde krig forberedes krigsretorikken. De vestlige medier fører en systematisk og voldsom propagandakrig mod Kina.
Kina står til at overhale USA som verdens største økonomi. Derudover spiller Kina en aktiv rolle i udviklingen af en multipolær verden, som anfægter USA’s hegemoni. USA vil på ingen måde tillade, at det sker. Det vil på enhver måde forsvare sine transnationale selskabers interesser og har derfor nu indledt en ny kold krig mod Kina som forberedelse til en varm krig med Taiwan som den udløsende årsag efter samme model som proxykrigen i Ukraine.
Biden-administrationen har udnævnt Kina til at være den største trussel mod USA’s sikkerhed. EU følger trop som altid. Som USA hævder også EU, at Kina er en systemisk trussel.
NATO, som er den USA-ledte vestlige imperialismes militære redskab, udtrykker det således efter alliancens topmøde i Madrid i juni 2022:
”Det (Kina m.a.) bruger sin økonomiske indflydelse til at skabe strategiske afhængigheder og øge sin indflydelse. Det stræber efter at undergrave den regelbaserede internationale orden, herunder på rum-, cyber- og søfartsområdet.”
Og videre:
”Vi vil som allierede arbejde ansvarligt sammen for at tage de systemiske udfordringer op, som Kina udgør for den euro-atlantiske sikkerhed, og sikre NATO’s vedvarende evne til at garantere de allieredes forsvar og sikkerhed.”
NATO og EU står klar til at sende krigsskibe til fjerne kyster som Det Sydkinesiske Hav for at forsvare USA’s interesser. Den vestlige imperialisme legitimerer sin fremfærd med, at Kina udviser truende adfærd.
USA’s krig mod Kina er allerede i gang på det økonomiske område. Mens USA har brugt ressourcer på krige i Mellemøsten og Centralasien, har Kina udviklet sig fra at være verdens fabrikshal til en højtudviklet techindustrination. For USA har krigen i Ukraine været et wakeupcall. Supermagtens militære kapacitet viser sig ikke at kunne matche en krig mod en større magt. Blandt andet derfor ønsker USA at blokere for salg af chips til Kina for at forhindre yderligere udvikling af en højteknologi, som også kan sikre en udvikling af en moderne kinesisk hær.
Kina erklærer sig selv som et socialistisk land. Så på den måde forstår man godt, at den vestlige imperialisme ser landet som en systemisk trussel. Også blandt venstrekræfterne er der forskellige opfattelser af Kina. Nogle argumenterer med, Kina er et autoritært regime. Andre at der er tale om kamp mellem to imperialistiske supermagter, Kina og USA, der begge stræber efter verdensherredømme, og som er lige farlige. Atter andre går så langt som til at forsvare den vestlige imperialismes udsagn. Ja, man kunne sige, at de er blevet imperialismens venstrefløj. I en artikel i Solidaritet den 13. maj 2022 skriver en række fremtrædende medlemmer af Enhedslisten:
”For os er det åbenlyst, at et krav om en øjeblikkelig og ensidig nedlæggelse af NATO eller krav om en ensidig afrustning i NATO-landene ikke bare ville efterlade Ruslands naboer til Putins nåde. Det ville også efterlade to brutale antidemokratiske autokratier som de dominerende militære verdensmagter, og det vil næppe gøre verden til et bedre sted.”
SF er repræsenteret i den vestlige imperialismes kampagne mod Kina med Karsten Hønge, som er medlem af IPAC (Inter-Parliamentary Alliance on China). IPAC er oprettet af Trumps udenrigsminister Mike Pompeo i juni 2020 for at koordinere en kampagne mod Kina til forsvar af den såkaldt regelbaserede orden.
Gennem den nye kolde krig forberedes krigsretorikken. De vestlige medier fører en systematisk og voldsom propagandakrig mod Kina. Vi hører, at Kina fører et aggressivt diplomati, udbytter Afrika og Latinamerika med gældsfældediplomati, skaber et afhængighedsforhold hos de fattige lande og undertrykker nationale mindretal i Kina.
Kina har på et-årsdagen for krigen i Ukraine offentliggjort en 12-punkts-plan for en politisk løsning af krigen. Men papiret kan også ses som et udspil til, hvordan den nye multipolare verden skal reguleres. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan Kina ser sin egen rolle internationalt, og hvordan praksis er.
Fred i verden
Kina er gennem sin forfatning forpligtiget til at opretholde fred i verden og udvise solidaritet med befolkningerne i andre lande.
Kina baserer sig på fem udenrigspolitiske principper for fredelig sameksistens, som ligeledes er indskrevet i landets forfatning: Gensidig respekt for national selvstændighed og territorial integritet, gensidigt ikke-angreb, gensidig ikke-indblanding i indre affærer, lige og gensidig fordel og fredelig sameksistens.
For Kina spiller den nationale selvbestemmelse en vigtig rolle. Under opiumskrigene blev Kina koloniseret og ydmyget af vestlige nationer og bragt i dyb fattigdom. Genforeningen af den kinesiske nation er et stort anliggende for den kinesiske stat og et dybfølt ønske i det kinesiske folk. Man kan ikke forstå Kina, hvis man ikke er opmærksom på det. Kina slår igen og igen fast, at det er dets nationale ret selv at løse sin genforening uden de tidligere kolonimagters indgriben.
Den samme ret mener de, at alle nationer har. I beretningen til Kinas Kommunistiske Partis, KKP’s 20. kongres i oktober 2022 siger partiets leder Xi Jinping:
”Kina respekterer alle landes suverænitet og territoriale integritet. Kina er tro mod princippet om lighed mellem alle lande, store som små, stærke som svage, rige som fattige, og det respekterer de udviklingsveje og sociale systemer, som alle verdens befolkninger uafhængigt har valgt”.
Princippet om ikke at blande sig i andre nationers valg af udviklingsvej er vigtigt for Kinas forhold til andre nationer. Kina understreger, at intet land i verden har monopol på at vide, hvilken udviklingsvej, hvilket demokrati, hvilken kultur der er den rigtige. Hvert folks særpræg er netop kendetegnet ved sin historie. Derfor skal man respektere hver nations historie og egne valg af styreform uden at blande sig i det.
I en tale fra 2014 ved markeringen af 60-året for de fem principper for fredelig sameksistens udtaler Xi Jinping:
”Civilisationernes mangfoldighed er et kendetegn ved det menneskelige samfund. I verden af i dag er der syv milliarder mennesker fra mere end 2.500 etniske grupper, som lever i over 200 lande og regioner og taler mere end 5.000 sprog. Forskellige nationer og civilisationer er rige på mangfoldighed og har deres egne særpræg. Ingen er overlegen eller underlegen i forhold til andre.”
I dokumentet “CPC: Its mission and contributions” fra august 2021 i anledning af partiets 100-års jubilæum hedder det:
”Den nuværende verden er langt fra fair og retfærdig. Et lille antal lande ignorerer folkeretten, tramper på international retfærdighed, foragter den internationale offentlige mening, krænker åbenlyst andre landes suverænitet, blander sig i andres interne anliggender og misbruger og dikterer ofte mindre og svagere lande, hvilket forvandler “den globale landsby” til en urjungle, hvor de stærke jager de svage. Deres politikere opdigter og spreder løgne ud fra egeninteresse og nedgør andre lande og folk.”
Et godt eksempel på dette er EU’s udenrigsminister, den spanske Josep Borrells tale i Brugge i oktober sidste år, hvor han kort fortalt hyldede EU som en civiliseret have, den bedste som menneskeheden har kunnet frembringe, hvad angår demokrati, økonomi og frihed. Alle andre bor i junglen og er ikke civiliserede som os andre, men underlegne. Og hvis ikke vi får styr på dem, kommer de efter os!
Kina har stort set overholdt princippet om gensidigt ikke-angreb i praksis på nær én gang. Det var i februar 1979, hvor Kina angreb Vietnam, efter eget udsagn for at straffe Vietnam for dets krig mod Cambodja. Vietnam havde på det tidspunkt nok verdens mest veltrænede hær til at bekæmpe angribende tropper efter USA’s nederlag i landet. Og Kina måtte trække sig ud af krigen efter en måned. Det har været Kinas eneste militære krigseventyr.
Til en sammenligning har USA været involveret i 469 militære interventioner siden 1798, heraf mindst 251 militære interventioner mellem 1991 og 2022. Det fremgår af et dokument, godkendt af den amerikanske Kongres, med titlen “Instances of Use of United States Armed forces Abroad, 1798-2022”, som blev offentliggjort 8. marts 2022 og udarbejdet af Congressional Research Service (CRS).
Når USA og EU sender krigsskibe til Det Sydkinesiske Hav langt fra egne kyster, sker det med henvisning til, at Kina viser truende adfærd her. Ifølge kineserne selv har de løst en række grænseproblemer:
”Kina har forpligtet sig til at løse land- og vandgrænsestridigheder gennem forhandlinger og konsultationer. Kina har løst alle tvister om landegrænser med 12 af sine 14 naboer og har afgrænset søgrænsen i Beibu-bugten med Vietnam. Dette er en ny model for en fredelig løsning af historiske grænsespørgsmål og andre internationale tvister.” (CPC: Its mission and contributions).
Kina er i besiddelse af atomvåben, og om det siger de samme sted, at siden den dag hvor det fik atomvåben, har Kina aktivt arbejdet for et omfattende forbud mod og en grundig destruktion af atomvåben og har over for verden lovet, at det aldrig vil angribe først med brug af atomvåben og aldrig vil bruge eller true med at bruge atomvåben mod atomvåbenfrie lande og regioner.
Denne politik står Kina stadig ved, mens USA allerede forlod first strike-princippet i 2004 efterfulgt af Frankrig og af Rusland i november 2022.
På den nyligt afholdte München-konference i februar 2023 gentog Wang Yi, at atomvåben aldrig måtte komme i brug, og at Kina derudover vil arbejde mod brugen af kemiske våben. Og dette genbekræftes i det 12-punkts-papir, som Kina offentliggjorde på et-årsdagen for krigen i Ukraine.
Den nye silkevej og win-win
Princippet om lige og gensidig fordel mellem nationer kalder kineserne i daglig tale win-win. Belt and Road Initiative, også kaldet BRI eller den nye silkevej, er en del af dette princip:
”Bælt- og Vejinitiativet udgør en vigtig platform for opbygningen af et globalt fællesskab med en fælles fremtid. Hvis BRI skal blive en reel succes, er det bydende nødvendigt at følge silkevejens ånd, der er kendetegnet ved fred og samarbejde, åbenhed og rummelighed, gensidig læring og gensidig fordel.” (CPC: Its mission and contributions).
Kina har en strategi for reform og åbning, som går ud på at udvikle, hvad kineserne kalder et moderne socialistisk samfund, og den giver andre nationer en ny mulighed for at stræbe efter modernisering. Xi Jinping omtaler den kinesiske modernisering af samfundet som en ny mulighed for menneskelig udvikling (Global Times, 12. februar 2023). BRI er med til at virkeliggøre denne mulighed for det globale syd. Kina opfordrer ikke andre nationer til at følge dets udviklingsstrategi som en nøjagtig model, men snarere til ligesom Kina at søge en udviklingsvej, der passer til deres egne nationale forhold.
BRI består ikke kun af én, men mange silkeveje, som forbinder Asien med Europa via handelsruter mellem kontinenterne. I dag er mange lande i Sydamerika blevet en del af BRI. Mange af de aftaler, der indgås, handler blandt andet om at opbygge infrastruktur, så landene får mulighed for at udvikle sig. Højhastighedstog, som Kina er verdens førende i at bygge, er et led i denne infrastrukturopbygning.
”Kina har underskrevet mere end 200 dokumenter om BRI-samarbejde med 140 lande og 32 internationale organisationer. En rapport fra Verdensbanken viser, at BRI kan bidrage til at løfte 7,6 millioner mennesker ud af ekstrem fattigdom og 32 millioner ud af moderat fattigdom, øge handelen med 2,8 til 9,7 procent for de deltagende lande og med 1,7 til 6,2 procent for verden og øge de globale indkomster med 0,7 til 2,9 procent. BRI er opstået i Kina, men de muligheder og fordele, som det skaber, tilhører hele verden. Det forfølger udvikling, går ind for et win-win-samarbejde og giver håb.” (CPC: Its mission and contributions).
USA og EU anklager Kina for at fange de afrikanske lande i en gældsfælde og føre gældsdiplomati. Men så sent som den 18. august 2022 meddelte daværende udenrigsminister Wang Yi, at Kina ville eftergive 23 rentefrie lån, der var udløbet i 2021 til 17 afrikanske nationer. Det skete i forbindelse med et møde Forum on China-Africa Cooperation. Eftergivelsen er et supplement til Kinas eftergivelse af mere end 3,4 milliarder dollars i gæld og omstrukturering af omkring 15 milliarder dollars gæld i Afrika mellem 2000 og 2019.
Wang Yi foreslog i stedet en model baseret på et gensidigt samarbejde mellem Kina og Afrika, der giver “win-win-resultater” for alle parter, er til gavn for befolkningens velfærd og ikke baserer sig på rivalisering mellem store lande for at opnå geopolitiske gevinster.
For at styrke handelen mellem Kina og Afrika har Kina indgået aftaler med 12 lande på kontinentet om at fjerne tolden på 98 procent af de produkter, de eksporterer til Kina, hvilket øger konkurrenceevnen for afrikanske varer.
Fakta er, at det er vestlige regeringer, finansielle institutioner, banker og gribbefonde, der er ansvarlige for langt størstedelen af den gæld, som landene i det globale syd er fanget i. Og med lån følger der krav til landenes politiske og økonomiske udvikling såsom privatiseringer og dereguleringer.
Forskere ved Johns Hopkins University og Harvard Business School fastslår i The Atlantic, at den kinesiske gældsfælde er en myte. Det samme bekræftes fra Chatham House i artiklen Debunking the Myth of ”Debt-trap Diplomacy”. Begge artikler gennemgår, at det er private vestlige virksomheder, der står for hovedparten af lånene i Afrika, at de vestlige har en rentesats, der er mere end det dobbelte af de kinesiske, og at de kinesiske lån er med en længere varighed og uden politiske krav.
Kinas voksende handel er en trussel for USA, fordi den har givet verdens nationer en mulighed for at vælge. USA’s svar på denne trussel er at erstatte globalisering med deglobalisering i et forsøg på at “disrupte” Kina fra den globale økonomi.
Multipolaritet
Kina spiller en drivende rolle i udviklingen frem mod multipolaritet. Det ser vi i dannelse af organismer som BRICS og Shanghai Cooperation Organisation og tilsvarende organisationer. Kina, Indien og Rusland har omfattende handelsaftaler, og i det hele taget ser vi et eurasisk marked, som gør sig klar til at agere uden om Vesten. Snart vil verdens to største økonomier, Kina og Indien, findes her.
Flere lande står i kø for at blive optaget i BRICS, blandt andre Saudi-Arabien, som officielt har erklæret, at de er villige til at sælge olie i alle mulige valutaer. Det er et slag mod den amerikanske petrodollar, som har garanteret USA’s dominans i verden.
Kina ser multipolaritet som den herskende tendens i verden. Verden er i bevægelse fra en unipolær situation til en multipolær.
Kina erklærer, at det ønsker at sikre verdensfreden, og det kan kun ske ved et opgør med den unipolære verden. Det skal være slut med unilateralisme og hegemoni. Der skal være gensidig respekt mellem alle stater – gensidig respekt for national selvbestemmelse.
En del af USA’s strategi – blandt andet i forbindelse med Ukraine-krigen – har været at skabe splittelse mellem Rusland og Kina: Først omringe og splitte Rusland op og derefter gå videre til den egentlige hovedfjende, Kina. Denne strategi har indtil videre fejlet, og samarbejdet mellem Kina og Rusland er tværtimod blevet stærkere.
Umiddelbart før krigen i Ukraine udsendte Rusland og Kina en fælles erklæring op til vinterolympiaden i 2022, hvor de fastslog, at de har en strategisk alliance. Efter at krigen brød ud, har der været lagt massivt pres på Kina for at bryde alliancen med Rusland. Men Kina har holdt fast og kræver diplomati og fredsforhandlinger.
På trods af pres fra USA og EU har Kina ikke fordømt den russiske invasion. Kinas holdning har været, at folkeretten skal overholdes, og krævet, at der skal iværksættes fredsforhandlinger. Kina har ligeledes tilkendegivet, at krigen i Ukraine ikke er en uprovokeret krig, og at alle lande har ret til sikkerhedsgarantier op til deres grænser. Et flertal af verdens lande har fulgt den samme linje.
Kina støtter heller ikke de økonomiske sanktioner. Netop de økonomiske sanktioner har i øvrigt forstærket den udvikling, hvor den multipolære verden materialiserer sig.
Kinas rolle i FN
Siden FN’s 26. møde oktober 1971 og vedtagelsen af resolution 2758 har Folkerepublikken Kina haft alle rettigheder til at repræsentere Kina i FN. Resolutionen regulerer alle juridiske, politiske og proceduremæssige spørgsmål for Kina, inklusive Taiwan. Indtil da var Kina repræsenteret ved Chiang Kai-shek, der var flygtet til Taiwan (dengang Formosa) under revolutionen. Kina er i dag et af de faste fem medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd.
De fem principper for fredelig sameksistens blev indarbejdet i FN-pagten i 1945 under indtryk af den socialistiske verdens eksistens og styrke efter Anden Verdenskrig. Siden har imperialismen fået overherredømmet i de internationale relationer, hvilket har svækket FN-pagten og FN’s rolle. Kina insisterer imidlertid på den internationale ret, som i dag kun kan håndhæves i kamp mod imperialismen.
Xi Jinping anfører:
”De fem principper for fredelig sameksistens er blevet de grundlæggende normer for internationale forbindelser og de grundlæggende principper i folkeretten. Disse fem principper er et integreret, indbyrdes forbundet og udeleligt koncept, der indfanger essensen af nutidens internationale forbindelser og kan anvendes på forbindelserne mellem alle lande uanset deres sociale system, udviklingsstadium eller størrelse”.
Kina bekæmper, hvad det kollektive Vesten kalder “den regelbaserede verdensorden” i modsætning til FN-pagtens definerede folkeret.
”Kina er fast besluttet på at beskytte det internationale system med FN som kerne, den internationale orden, der understøttes af folkeretten, og de grundlæggende normer for internationale forbindelser baseret på formålene og principperne i FN-pagten. Kina er imod alle former for unilateralisme og dannelse af blokke og eksklusive grupper, der er rettet mod bestemte lande.” (KKP’s beretning til partiets 20. kongres).
Kinas opfattelse af den regelbaserede verdensorden er, at det er USA’s selvdefinerede orden for den unilaterale verden, hvor USA har retten til at bestemme – i modsætning til folkeretten, som er defineret i FN-pagten. Den regelbaserede verdensorden ses benyttet, hvis den vestlige imperialisme ikke kan få sit mandat fra FN.
Når Kina beskyldes for at udføre et aggressivt diplomati, sker det ofte i sammenhæng med, at de taler imod den såkaldt regelbaserede verdensorden. Kinas diplomater bliver kaldt “ulvekrigerne” efter en populær kinesisk Rambo-lignende actionserie.
Vi så konfrontationen for rullende skærm, da Antony Blinken som ny udenrigsminister på et møde i Alaska mellem USA og Kina anklagede Kina for at angribe den regelbaserede verdensorden og undertrykke minoriteter. Den kinesiske udenrigsminister svarede igen og påpegede, at USA på ingen måde har ret til at belære Kina, at USA ikke repræsenterer hele verden, og at USA burde feje for egen dør, når det gælder om at undertrykke mindretal. Så var tonen sat mellem Biden-administrationen og Kina.
På FN’s generalforsamling 24. september 2022 opfordrede Kinas daværende udenrigsminister Wang Yi til en multipolær verden baseret på fred og win-win-samarbejde.
Selvom han ikke navngav USA specifikt, opfordrede den kinesiske udenrigsminister til, at dets brug af ulovlige sanktioner stoppes. “Nogle få lande har vilkårligt indført ensidige sanktioner, afskåret udviklingsbistand og frosset lovlige aktiver i andre lande. Dette er en uacceptabel praksis, der skal rettes op på,” sagde Wang.
Ifølge rapporten til den 20. partikongres vil Kina gerne forandre og forbedre FN, så det tilpasses udviklingen i verden:
”Kina arbejder for, at multilaterale institutioner som WTO og APEC spiller deres rolle bedre, at samarbejdsmekanismer som BRICS og Shanghai-samarbejdsorganisationen (SCO) får større indflydelse, og at nye markeder og udviklingslande bliver bedre repræsenteret og får større indflydelse på globale anliggender.
Kina er aktivt involveret i fastsættelsen af globale sikkerhedsregler, arbejder for at fremme det internationale sikkerhedssamarbejde og deltager aktivt i FN’s fredsbevarende operationer. Kina spiller en konstruktiv rolle i beskyttelsen af verdensfreden og den regionale stabilitet.”
Kina deltager aktivt i udførelsen af FN’s verdensmål, som skal opfyldes inden 2030. På generalforsamlingen kunne udenrigsministeren fastslå, at Kina står for over 70 procent af målopfyldelsen for den globale fattigdomsbekæmpelse.
Forskydning af magtcentre
Så længe Kina aktivt understøtter nationernes ret til national selvbestemmelse, åbner det for at spille en positiv rolle, der tvinger den vestlige imperialisme tilbage. Der er ingen tvivl om, at Kina forfølger egne interesser (win-win-princippet), men det vil være fejlagtigt at sidestille Kina og USA som to imperialistiske stormagter, der stræber efter verdensherredømme og er lige farlige. Gør man det, risikerer man at stille sig helt forkert, hvis det lykkes USA at fremprovokere en krig mod Kina.
Kina spiller en aktiv rolle i udviklingen og materialiseringen af den multipolære verden. Der ses ingen tegn på, at Kina ønsker en bipolær verden delt mellem to blokke, hvor Kina leder den ene og USA den anden.
Den multipolære udvikling er en proces, som udvikler sig, uanset hvad vi mener om den. Den er ikke en teoretisk mulighed, men udvikler sig i praksis som et udtryk for styrkeforholdet i verden. Set i et globalt perspektiv indebærer den, at magtcentre forskyder sig, og kampen om økonomiske interessesfærer spidser til. Det er ikke nødvendigvis en situation, der skaber fred, men derimod en situation der skaber uro, gnidninger og konflikter. Men den multipolære verden åbner på den anden side mulighed for folkene i verdens fattige nationer til at udnytte disse modsætninger til at opbygge sig på deres egne betingelser og få udbytte af deres egne værdier.
Kina er ikke en krigsførende nation, men arbejder for fred og sikkerhed gennem FN og diplomati. Verdensfreden kan sikres for en stund. Men så længe der eksisterer imperialisme, vil der altid opstå konkurrencer og krig. Set i det lys kan Kina alene ikke være en garant for verdensfreden i den nuværende verden.
Denne artikel har været bragt i Magasinet Arbejderen nr. 2, 2023.
Kilder
CPC: Its mission and contributions fra august 2021:
http://english.scio.gov.cn/topnews/2021-08/26/content_77715570.htm
Beretningen til KKP’s 20. kongres:
https://www.fmprc.gov.cn/eng/zxxx_662805/202210/t20221025_10791908.html
Xi om fredelig sameksistens: https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/wjdt_665385/zyjh_665391/201407/t20140701_678184.html
Solidaritet:
https://solidaritet.dk/6-teser-om-anti-imperialisme-efter-putins-krig/:
The Atlantic:
https://www.theatlantic.com/international/archive/2021/02/china-debt-trap-diplomacy/617953/
Chatham House:
https://www.chathamhouse.org/2020/08/debunking-myth-debt-trap-diplomacy
Global Times:
https://www.globaltimes.cn/page/202302/1285303.shtml
China’s Position on the Political Settlement of the Ukraine Crisis
https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/zxxx_662805/202302/t20230224_1103071
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
