Læserbrev
Søndag den 1. januar holdt Luiz Inácio Lula da Silva fra Arbejderpartiet i Brasilien (PT) sin første tale som præsident.
Talen blev holdt i Nationalkongressen, og her præsenterede Lula en plan for at udrydde fattigdom, sult og social ulighed. De første skridt i fattigdomsbekæmpelsen skal tages over de næste fire år.
Vores første handlinger er rettet mod at redde 33 millioner mennesker fra sult.
Luiz Inácio Lula Da Silva, Brasiliens præsident
Lula beskriver det som “rystende”, at hans forgænger – den højreradikale Jair Bolsonaros daværende regering – har forsømt de politiske opgaver i Brasilien.
– De har fjernet ressourcerne til sundhed. De har afviklet sektorerne for uddannelse, kultur, videnskab og teknologi. De har ødelagt miljøbeskyttelse. De har ikke efterladt nogen ressourcer til skolemad, vaccination, offentlig sikkerhed, sagde Lula ifølge den internationale medieorganisation Peoples Dispatch.
Jair Bolsonaro har efterladt Brasilien og rejst til Miami i USA efter Lulas valgsejr i oktober 2022.
Forandring – igen
Lula mindede i sin tale om præsidentvalget i 2002, hvor han for første gang blev valgt som Brasiliens præsident.
– Dengang startede jeg min indsættelsestale med ordet “forandring”. Vi ønskede at styrke de forfatningsmæssige forskrifter om retten til et værdigt liv uden sult, med adgang til beskæftigelse, sundhed og uddannelse, sagde Lula.
Han tilføjede, at hans livsmission vil blive opfyldt, når hver brasilianer oplever at få tre måltider om dagen.
Lula har også annonceret, at hans sociale program Bolsa Família (Familietilskud) vil blive fornyet og videreført “For at tjene de, der har mest brug for det”. Velfærdsprogrammet yder økonomisk støtte til brasilianske familier i fattigdom.
Da Bolsa Família blev indført under Lulas første præsidentperiode i 2003, bidrog velfærdsprogrammet til, at fattigdommen i Brasilien faldt med 27,7 procent frem mod 2011. I dag vil Lula igen skabe positive resultater for den fattige del af Brasiliens befolkning.
– Vores første handlinger er rettet mod at redde 33 millioner mennesker fra sult og redde mere end 100 millioner brasilianere fra fattigdom. Disse har lidt hårdest under det landsdækkende ødelæggelsesprojekt, der slutter i dag, lød det fra den nye præsident til store klapsalver.
Sideløbende med fattigdomsbekæmpelsen vil Lulas regering styrke den økologiske overgang til bæredygtigt landbrug og minedrift.
Til kamp mod bolsonarisme
Lula har også annonceret de første foranstaltninger for at bekæmpe den såkaldte “bolsonarisme”, der er en betegnelse for Bolsonaros højreradikale politik. Det første skridt bliver at skabe fred i samfundet, der med Bolsonaro som præsident er blevet oversvømmet af våben og organiseret kriminalitet, antydede Lula.
– Vi ophæver den kriminelle adgang til våben og ammunition, der har forårsaget så megen usikkerhed og skade, sagde han.
Kampen for miljøet kom også frem i Lulas tale.
– Vores mål er at opnå nul skovrydning i Amazonas og nul udledning af drivhusgasser. Landet behøver ikke at fælde skov for at bevare og udvide sit landbrug, sagde Lula.
Ifølge den tyske medieorganisation Deutsche Welle er skovrydning af regnskoven i Amazonas steget under Bolsonaros præsidentperiode fra 10.129 kvadratkilometer ryddet regnskov i 2019 til 13.038 i 2021.
Covid-19-pandemien fik også omtale af Lula. Han mindedes de, der er døde under pandemien, og kritiserede, hvorledes Bolsonaro-regeringen håndterede sundhedskrisen.
– Den periode, der slutter i dag, var præget af en af de største tragedier i landets historie – covid-19. I intet andet land har antallet af dødsofre været så højt, sagde Lula, der tilføjede, at landet egentlig var velforberedt mod “nødsituationer” indenfor sundhed, men at Bolsonaro intet satte i gang.
– Ansvaret for dette folkedrab skal fastlægges og må ikke forblive ustraffet. Det er op til os i dette øjeblik at vise solidaritet med familierne til de næsten 700.000 ofre, fortsatte Lula.
Hædrer landets kvindelige forskere
Lulas arbejderparti PT danner regering med flere andre venstrefløjspartier herunder kommunistpartiet PCdoB, hvis formand Luciana Santos nu er blevet minister for videnskab, teknologi og innovation. Hun er den første kvinde nogensinde, der leder ministeriet.
I en tale sagde Santos, at et af de første initiativer bliver at “hædre landets kvindelige forskere” samt styrke den “anti-racistiske kamp for at sikre sortes adgang til forskningsområdet.”
Hun erklærede, at videnskab og teknologi er “basale søjler i den nationale udvikling”.
Venstrefløjen rejste sig i 2022
Lulas parti PT er venstresocialdemokratisk, men vender sig kraftigt imod både fascisme, den generelle højrefløj og USA’s imperialisme. På den måde adskiller PT sig væsentligt fra andre socialdemokratiske partier i verden, der i høj grad er præget af nyliberalisme.
Lulas valgsejr spiller ind i en bredere tendens i Latinamerika, hvor den anti-imperialistiske venstrefløj i den seneste tid har taget væsentlige skridt fremad.
I Colombia, der traditionelt har været blandt de latinamerikanske lande med de tætteste forbindelser til USA, vandt Gustavo Petro en historisk sejr ved præsidentvalget i 2022 for den progressive valgalliance Pacto Historico (Historisk Pagt). Som tidligere guerillasoldat har Petro gennem hele sit voksne liv kæmpet imod Colombias højrefløj, der er kendt for at samarbejde med USA.
Og da USA’s præsident Joe Biden i juni valgte at ekskludere venstrefløjsregeringerne i Cuba, Nicaragua og Venezuela fra Topmødet for Nord- og Sydamerika, fik det konsekvenser. Lederne af Mexico, Bolivia, Honduras, Guatemala og El Salvador nægtede nemlig at deltage i begivenheden oven på USA’s gerning, der blev anset for at være politisk motiveret.
Chile er et andet eksempel på, hvor den latinamerikanske venstrefløj trådte frem i 2022. I årets første måned formede den nyvalgte præsident Gabriel Boric sin regering med ministre fra to venstrefløjsalliancer bestående af blandt andet Chiles Kommunistiske Parti (PCCh) samt en række socialistiske, socialdemokratiske og grønne partier.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
