Den 12. februar 2015 underskrev lederne af Rusland, Ukraine, Frankrig og Tyskland en aftale i Hvideruslands hovedstad Minsk for at opnå våbenhvile mellem Ukraine og separatister fra de ukrainske regioner Donetsk og Luhansk, der tilsammen betegnes som Donbas.
Aftalen ved navn Minsk II blev enstemmigt vedtaget i FN’s Sikkerhedsråd den 17. februar 2015 og var det andet forsøg på at skabe fred i de sydøstlige regioner af Ukraine, hvor det ukrainske militær har været i væbnet kamp mod de separatistiske styrker siden marts 2014.
I dag er Minsk II-aftalen nødvendig for at forstå, hvilken rolle de separatistiske regioner spiller i konflikten mellem Rusland og Ukraine.
Kuppet i Ukraine
Da Ukraines daværende præsident Viktor Janukovitj suspenderede underskrivelsen af en frihandelsaftale med EU, brød det ukrainske Maidan-oprør ud i 2014, der væltede Janukovitjs regering ved et kup.
Den folkevalgte Janukovitj havde anført Regionernes Parti, der havde sin højborg i de russisk-talende regioner i Ukraine herunder Donbas. Her har størstedelen af befolkningen traditionelt ønsket et godt naboskab med Rusland, blandt andet fordi at de fleste familier er etniske russere med slægtninge på den anden side af grænsen.
Janukovitj blev udskiftet af Arsenij Jatsenjuk, leder for partiet Fædrelandet, som politisk og økonomisk ville rykke Ukraine tæt på EU og NATO og væk fra Rusland.
Ifølge den internationale avis Fair Observer afslører et lækket telefonopkald, at Ukraines nye regering gennemførte kuppet i samarbejde med partiet Svoboda, der betegnes som et nynazistisk parti af den jødiske føderation WJC. Dét oplyser Ukraines statslige nyhedsbureau Ukrinform.
Efter kuppet erklærede Donetsk og Luhansk sig for selvstændige republikker, hvor styrker greb til våben og gik til kamp mod Ukraines militær for at overtage ministerier, institutioner og lufthavne i forsøget på at løserive regionerne fra den nye EU-venlige og antirussiske regering i Ukraine.
Minsk II-aftalen
Efter den første Minsk-aftale ved navn Minsk-Protokollen fra september 2014 mislykkedes med at implementere våbenhvile mellem Ukraine og de separatistiske styrker i Donbas, tilbød USA at sende våben til Ukraines regering for at gøre militæret bedre i stand til at besejre separatisterne.
Ifølge det amerikanske dagblad The New York Times advarede Tysklands daværende kansler Angela Merkel om, at USA’s våbenleverancer kun ville forværre konflikten i Ukraine. For at undgå dette mødtes lederne af Rusland, Ukraine, Donetsk, Luhansk, Frankrig og Tyskland igen i Minsk i 2015.
Efter 16 timers forhandlinger vedtog de Minsk II-aftalen, som blandt andet skulle sikre, at våbenhvile blev implementeret i Donbas, at tunge våben blev trukket tilbage fra frontlinjen, at krigsfanger blev løsladt, og at Ukraine vedtog en ny forfatning.
Ukraines nye forfatning skulle inkludere loven om specialstatus for Donetsk og Luhansk, hvilket blandt andet indebar, at Ukraine skulle forhandle med ledelsen af de to regioner, for at de kunne gennemføre demokratiske valg.
Ukraines kommende forfatning skulle desuden sikre, at de etniske russere i Donetsk, Luhansk og resten af Ukraine ikke længere skulle være forhindret i at tale deres russiske modersmål. Siden 2019 havde det ellers været ulovligt at snakke russisk i blandt andet offentlige institutioner, valgkampagner, skoler, hospitaler og plejehjem.
Aftalen bliver brudt
Ifølge den amerikanske tænketank Freedom House er det i Ukraine et udbredt problem, at højreekstreme grupper “udfordrer statens legitimitet, underminerer dens demokratiske institutioner og miskrediterer landets retshåndhævende myndigheder.”
Ifølge den danske samfundsforsker Aksel V. Carlsen har Ukraines regering været underlagt pres fra disse højreradikale grupper, der anser en overholdelse af Minsk II-aftalen som “landsforræderi”.
The Washington Post oplyser da også, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij har afvist at leve op til Minsk II-aftalen ved at nægte at forhandle med lederne af Donetsk og Luhansk i forbindelse med gennemførelsen af demokratiske valg i regionerne.
Heller ikke våbenhvilen er blevet overholdt i mere end et par måneder ad gangen, da det ukrainske militær har været i nærmest konstant væbnet kamp mod de selverklærede republikker i Donbas, siden aftalen blev underskrevet. Begge sider har beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.
“Europas glemte krig”
Den fortsatte konflikt i Donbas blev af BBC beskrevet som “Europas glemte krig”, der i maj 2021 havde kostet omkring 14.000 mennesker livet.
Mellem den 18. og 20. februar 2022 registrerede Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) en intensivering af konflikten, der inkluderede 2158 brud på våbenhvile og 1100 eksplosioner.
På den baggrund var myndighederne i Donetsk og Luhansk nødsaget til at “masseevakuere civile befolkninger som følge af hyppige angreb fra ukrainske styrker”, oplyser det russiske statsmedie Sputnik.
Det var efter denne intensivering, at lederne af Donetsk og Luhansk appellerede til den russiske regering for at få Rusland til at anerkende dem som selvstændige republikker. Det valgte Rusland at gøre og rykkede herefter sine styrker ind i Donbas og senere videre ind i Ukraine.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér