Nyhedskommentar
Tirsdag den 14. januar udsendte Det Hvide Hus en kortfattet tekst underskrevet af Joseph R. Biden Jr., hvormed præsidenten, seks dage før han overlader præsidentposten til Donald Trump, bekendtgjorde sin beslutning om at fjerne Cuba fra USA’s liste over lande, der – alene ifølge USA – støtter terrorisme.
Dokumentet oplyser lakonisk, at beslutningen er taget på baggrund af, at Cuba ikke har støttet terrorisme de seneste seks måneder, og for det andet at Cubas regering har lovet, at man ikke fremover vil støtte terrorisme.
Bidens beslutning kommer fire år og to dage efter, at den daværende og afgående præsident Trump satte Cuba på listen den 12. januar 2021.
Cubas regering har igen og igen påpeget, at landet aldrig har støttet terrorisme, og Bidens administration har da heller aldrig fremlagt sådanne anklager, hvorfor Havanna påpeger, at Biden burde have taget dette skridt i starten af sin præsidentperiode, og ikke en lille uge inden den slutter.
- Det, vi spørger Biden-regeringen om, er, hvorfor den ventede indtil nu med at gøre det, som den burde have gjort lige efter sin indsættelse, idet Biden i sit valgprogram havde forpligtet sig til at gennemføre betydelige forandringer i USA’s politik over for Cuba, som Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez sagde på et pressemøde.
Dertil udtrykker Cubas regering bekymring for, at Trump inden længe vil optage landet på denne liste igen – med alle de vanskeligheder, som det indebærer.
USA’s blokadepolitik er et brud på international lov og har store konsekvenser for udenlandske investeringer i Cuba.
Det har dramatiske og skadelige konsekvenser for et land at blive sat på USA’s terrorliste. Det medfører, at banker over hele verden enten helt afbryder samarbejde med cubanske banker eller i det mindste indfører et meget omfattende og forsinkende kontrolbureaukrati i forbindelse med pengeoverførsler.
Det rammer erhvervslivet, turismen og almindelige private pengeoverførsler til Cuba.
Det har skadet Cubas økonomi voldsomt. Landet har i modsætning til andre turistmål i Karibien ikke været i stand til at genrejse turistsektoren markant efter covid-19-nedlukningen; og turisme er Cuba næststørste valutaindtjener.
To andre dekreter
Den afgående præsident Biden udstedte to andre dekreter vedrørende Cuba samme tirsdag den 14. januar 2025.
Han annullerede en “sortliste” med 231 cubanske virksomheder og 422 hoteller og lignende, som det siden Trumps første præsidentperiode har været forbudt for virksomheder og enkeltpersoner i USA at handle med eller investere i.
Det er en sortliste, som USA har påstået kun har konsekvenser for forholdet mellem USA og Cuba, men det holder ikke. Listen har ’ekstraterritoriale’ konsekvenser, idet den har afskrækket talrige virksomheder, banker og rejsebureauer fra handel og samarbejde med Cuba, fordi de risikerede, at deres erhvervsinteresser i USA kunne lide skade. Og for næsten alle virksomheder er USA et langt vigtigere marked end Cuba. På grund af de ’ekstraterritoriale’ konsekvenser er lovgivningen i strid med international lovgivning.
Bidens tredje dekret er forbundet med denne sortliste, idet han har suspenderet Kapitel III i den mest omfattende af alle blokadelovene – den såkaldte Helms-Burton lov fra 1996.
Ifølge dette kapitel III kan personer og virksomheder i USA rejse erstatningssager mod personer og virksomheder i tredjelande, som måtte handle med eller investere i ejendom i Cuba, som blev nationaliseret efter revolutionen i 1959.
Kapitel III vakte i 1996 stor international modstand. EU og andre lande truede USA med at rejse en sag ved Verdenshandelsorganisationen WTO. Det fik USA’s daværende præsident Clinton til at suspendere iværksættelsen af kapitel III. Loven fastslår, at præsidenten kan suspendere dele af loven i en periode på seks måneder, og alle USA’s præsidenter har siden Clinton systematisk hver sjette måned suspenderet iværksættelsen af kapitel III – indtil Donald Trump, i hvis præsidentperiode kapitlet blev aktiveret i 2019.
Det har ramt snesevis af virksomheder, herunder de danske shippingvirksomheder Mærsk og DSV, som i 2021 blev trukket i retten af den eksilcubanske familie Blanco Rosell, der kræver 97 millioner dollars i erstatning, fordi Mærsk og DSV havde losset og lastet containere fra en kaj i Havanna, der før revolutionen var ejet af familien.
De tre elementer i den samlede og langt mere omfattende blokadelovgivning har kostet Cuba dyrt ved at skræmme udenlandske handelspartnere og investorer væk:
Juraekspert i Cubas udenrigsministerium, Rodney González Maestrey, fastslår i et interview med dagbladet Granma, at USA’s Cuba-politik med “kirurgisk præcision identificerer og rammer med fuld kraft Cubas økonomi, kilderne til valutaindtjening, og medfører at økonomien bryder sammen, og den cubanske befolknings levevilkår forværres”.
Blokaden skal ophæves definitivt
Udenrigsminister Bruno Rodriguez sagde tilsvarende på sit pressemøde, at USA’s blokadepolitik er et brud på international lov og har store konsekvenser for udenlandske investeringer i Cuba, for Cubas adgang til teknologi og internationale markeder – til skade ikke kun for Cuba, men også andre lande, hvis suverænitet bliver truet og undergravet.
- Derfor er det rigtige og fornuftige næste skridt at ophæve flere dele af blokadelovgivningen og tillade cubanerne at leve i fred, konkluderer Cubas udenrigsminister.
Samtidig påpeger han, at der internationalt er en meget stor støtte til Cubas krav om ophævelse af blokaden.
I oktober 2024 var USA’s blokade mod Cuba således til debat i FN’s Generalforsamling. Ved en efterfølgende afstemning støttede 187 lande Cubas krav om ophævelse af blokaden, mens kun to land – USA og Israel – stemte imod.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
