I den flamske del af Belgien ligger en havneby på størrelse med Esbjerg ved navn Ostend. Her er det en fast del af sensommeren, når fyldte tog kommer rullende ind med folk, der snakker en verden af forskellige sprog. De bærer T-shirts med Che Guevara, har dreadlocks og går med PFLP-halskæder.
Det er Belgiens Arbejderparti (PTB) – et af Europas største marxistiske partier – der med sin festival ManiFiesta formår at drage folk fra alle verdenshjørner til Ostends væddeløbsbane, Hippodrome Wellington.
I dag den 9. september suser ingen heste rundt i de sving, hvor der i stedet er opsat over 40 telte, madboder og scener. Duften af veganske burgere fylder luften, musik kommer fra flere retninger, og rundt i de mange telte deltager folk i debatter om faglige kampe, kvinderettigheder, den globale verdensorden, klimaforandringer og meget mere.
Kvinder imod imperialisme
Ikke langt fra bokseringen, hvor der bliver sparret, rampen, hvor skatere letter i vejret, og den opsatte væg, hvor graffitimalere er ved at male et piece, har den internationale solidaritetsbevægelse Intal fået tildelt et telt. Her sidder omkring 100 mennesker og venter i spænding på, at fire kvinder indtager scenen til en debat med titlen: Kvinder imod imperialisme.
Belgieren Ansje Vanbeselaere fra Intal er moderator i debatten. Med sig har hun Liz Oliva Fernandez, cubansk journalist for Belly of the Beast, Tings Chak, kinesisk forsker ved instituttet Tricontinental samt forsker og underviser Mikaela Nhondo Erskog, der arbejder med fagforeningen NUMSA i Sydafrika.
– Man kan ikke adskille feminisme fra antiimperialisme, siger Tings Chak, der peger på, at feminisme var en “forgænger for den kommunistiske kamp” og basis for den revolution, som Mao Zedong anførte i Kina fra 1966-1976.
Foto: Anders Sørensen
De andre kvinder i panelet nikker anerkendende, inden Mikaela Nhondo Erskog får ordet og sætter gang i et kampråb med publikum: “Globaliser solidaritet!” runger det fra teltet så højt, at de må kunne mærke kampgejsten ude i bokseringen.
Selv om mainstreammedier ofte overser ser det, så spiller kvinder en stor rolle i verdens antiimperialistiske kampe, fortæller Mikaela Nhondo Erskog og tilføjer, at kvinder bliver hårdt ramt af imperialismen. Hun peger på forholdet mellem Frankrig og dets tidligere kolonier i Afrika.
– Da jeg ankom med toget til Frankrig på vej hertil, stod jeg om natten på en kæmpe banegård, der var lyst op af et hav af lamper. Her blev jeg mindet om, at hver tredje pære i Frankrig er drevet af underbetalt uran fra Niger, hvor en stor del af befolkningen selv lever uden elektricitet, pointerer Mikaela Nhondo Erskog.
– Og da jeg så stod der på banegården, kunne jeg se, at det var en afrikansk kvinde, der gik og gjorde rent på toiletterne. Den franske imperialisme tager altså ikke kun ressourcer fra Afrika, den får også afrikanere til at underkaste sig det hårde arbejde, som franskmænd generelt ikke vil beskæftige sig med, fortsætter hun.
Foto: Anders Sørensen
Cubaneren Liz Oliva Fernandez nikker genkendende til den forskelsbehandling, der finder sted i den imperialistiske verden. “For at få mig hertil har Intal måttet kæmpe en brav kamp”, siger hun og minder om, at Cuba er det land i verden, der i længst tid har været underlagt sanktioner fra “imperialismens bedstefar” USA. Den ulovlige blokade mod Cuba, der har varet i over 60 år, stiller sig blandt andet i vejen for rejser og handel.
– Det er løgn, når politikere i Vesten siger, at blokaden mod Cuba kun rammer den cubanske regering. Blokaden forhindrer adgang til medicin, mad og råvarer, og det rammer de almindelige kvinder hårdest. Mange er bange for at få et barn under sanktionerne, siger Liz Oliva Fernandez.
– Verdens socialister skylder Cuba meget, understreger den kinesiske forsker Tings Chak, der er født i Hongkong.
Cuba og Kina har til fælles, at begge lande ledes af kommunistiske partier, som er kommet til magten ved at vinde en revolutionær kamp. Fordi Kina allerede har oplevet en revolution, adskiller kampen for et bedre samfund sig fra kampe i de fleste andre lande, forklarer Tings Chak.
Foto: Anders Sørensen
– I Kina er fagforeningerne en del af staten, de skubber på for forandringer indefra. Den kinesiske regering har over fem millioner basisorganisationer. En af dem er Kinas Kvindeforbund, som gennem masseundersøgelser har fundet frem til, at kvinder i Kinas landdistrikter har haft mindre adgang til uddannelse og til at starte egen forretning. Ved at identificere de største problemer for kvinder i Kina, har forbundet været med til at løfte 15 millioner kvinder ud af fattigdom, oplyser Tings Chak.
Kinesiske kvindeforbund har ifølge det kinesiske statsråds informationskontor gennemført uddannelsesprogrammer inden for e-handel, hvilket har spillet en afgørende rolle for at øge indkomsten for 15 millioner kvinder i Kina.
Selv om både Tings Chak og Liz Oliver Fernandez kommer fra lande, der har oplevet en socialistisk revolution, så prøver de ikke at tegne billeder af hverken Kina eller Cuba som værende perfekte lande, hvor der ingen udfordringer er på spørgsmål om ligestilling.
– Det forholder sig ikke sådan, at Cuba er totalt fri fra patriarkat og racisme. Dét har vi arvet fra kolonitiden, siger den sorte cubaner Liz Oliver Fernandez.
Foto: Anders Sørensen
Mange af verdens problemer i dag synes at stamme fra kolonitiden. Mikaela Nhondo Erskog fra Sydafrika kritiserer, at verdens 22 rigeste mænd ejer mere værdi end alle kvinder i Afrika tilsammen.
– En eller anden, råb “skam”! kræver hun, hvortil publikum højlydt råber “skam!”
Polykrise og nye internationale relationer
Klokken 13.00 starter en ny debat. Denne gang er hovedpersonerne Jeremy Corbyn, medlem af Storbritanniens parlament og tidligere leder af partiet Labour, Sevim Dağdelen, medlem af det tyske parlament for partiet Die Linke, og Peter Mertens, generalsekretær og medlem af Belgiens parlament for det marxistiske parti PTB.
Debatten har overskriften “Polykrise og nye internationale relationer” og handler altså om det virvar af kriser, der definerer vores verden i dag: Klimakrise, krig, inflation, sundhedskriser og deres samlede indflydelse på verdensordenen.
Jeremy Corbyn starter debatten ud med at takke for invitationen til ManiFiesta. Derefter takker han “dem, der væltede Pinochet i Chile”. Det er nemlig 50 år siden, at general Augusto Pinochet med støtte fra USA gennemførte et blodigt militærkup mod Chiles venstrefløjsregering Unidad Popular.
Et emne, der kommer til at fylde meget i debatten, er BRIKS-samarbejdet, der består af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. BRIKS bliver af de tre debattører anset for at være bannerfører for en ny fremtid for lande i det globale syd. Til næste år vil BRIKS bestå af yderligere seks lande: Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Iran, Etiopien og Argentina.
Foto: Anders Sørensen
Belgieren Peter Mertens peger i den forbindelse på “et økonomisk vendepunkt”, der fandt sted i marts 2023. Her opnåede BRIKS-landene en milepæl ved tilsammen at have en større andel af den globale BNP end G7-landene, der består af USA, Canada, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien og Japan.
– G7 har i lang tid opført sig som verdens regering, mener Mertens, der opfatter BRIKS som et “mytteri” imod den vestligt dominerede verdensorden.
– Lige siden jeg var ung, har jeg været fan af mytteri, fortsætter belgieren og minder publikum om, at de første mytterier blev begået af afrikanske slaver mod besætningerne på de europæiske slaveskibe, hvoraf ét ud af ti oplevede mytteri.
Peter Mertens understreger, at man sagtens kan støtte BRIKS-mytteriet mod Vesten, samtidig med at man støtter de mytterier, som befolkninger i de individuelle BRIKS-lande begår mod regeringerne. Her peger han blandt andet på bøndernes oprør i Indien i 2021 og minearbejdernes igangværende kampe i Sydafrika. “Vi kan sagtens støtte det dobbelte mytteri”, fastslår Mertens.
Elon Musk har brug for litium til sine elbiler.
Peter Mertens, generalsekretær, Belgiens Arbejderparti
Tyskeren Sevim Dağdelen genkender, at BRIKS bliver opfattet som en udfordring i Vesten. “BRIKS giver den tyske regering søvnløse nætter”, siger hun.
Sevim Dağdelen anser blandt andet Den Nye Udviklingsbank (NDB), der er oprettet af BRIKS og har hovedsæde i Kina, for at være et alternativ til Vestens måde at agere på. Det skyldes, at et land i det globale syd vil kunne låne penge fra NDB til at opbygge infrastruktur uden yderligere betingelser. På den måde adskiller NDB sig fra den vestlige Internationale Valutafond (IMF), der typisk har krævet privatisering eller nedskæring i et lands offentlige sektor som betingelse for lån.
Peter Mertens kalder udviklingsbanken for en “game changer” for det globale syd, hvor 64 lande bruger flere penge på at afbetale gæld til udlandet, end de bruger på deres offentlige sundhedssektor. Lande som disse vil ikke længere være tvunget til at optage lån under hårde betingelser fra Vesten, men vil i stedet kunne benytte sig af BRIKS-banken.
Foto: Anders Sørensen
Den britiske parlamentariker Jeremy Corbyn kommer med et eksempel på, hvordan lande i det globale syd i sin tid blev gjort forgældet. Han peger på Den Haitianske Revolution, der i 1804 endte med, at slaverne i det nuværende Haiti gjorde oprør og besejrede den franske kolonimagt. Men før Frankrig ville anerkende Haiti som et uafhængigt land, krævede den franske regering en enorm erstatning til de tidligere franske slaveejere, fordi de måtte give afkald på slaverne. I løbet af de sidste 200 år har erstatningen til Frankrig berøvet Haiti for 21 milliarder dollars.
Jeremy Corbyn finder det vigtigt at pointere, at det altså var de slavegjorte folk i det globale syd, der selv afskaffede slaveriet ved at gøre oprør mod imperier som Frankrig og Storbritannien. Han mener ikke, at der skabes nok opmærksomhed om dette i den vestlige verden.
– Vi er nødt til at undervise om slaveriet i vores uddannelsessystem, siger Jeremy Corbyn.
En undersøgelse fra 2016 viser, at 44 procent af befolkningen i Storbritannien “er stolte af” den britiske kolonihistorie, mens kun 21 procent “fortryder” den.
Corbyn drager paralleller mellem kolonihistorien og nutidens relationer mellem det globale syd og det globale nord. Han peger på, at folk i det globale nord “betaler 2-3 euro for en kop kaffe”, mens arbejderen, der høster kaffebønderne, “kun modtager 10 cent og aldrig får mulighed for selv at smage kaffen”.
Foto: Anders Sørensen
Ifølge tyskeren Sevim Dağdelen spiller arv fra kolonitiden en afgørende rolle, når lande i det globale syd i dag rykker tættere på BRIKS. Hun henviser til øen Europa Island, der ligger ud for Madagaskars kyst i Sydøstafrika. Siden kolonitiden har Frankrig opfattet Europa Island som værende en fransk ø og har udstationeret sit militær dér, selv om regeringen i Madagaskar anser øen for at være en del af Madagaskars territorium.
– Mens Frankrig ignorerer FN’s opfordringer om at returnere øen til Madagaskar, så støtter BRIKS, at Europa Island igen bliver en del af Madagaskars territorium, oplyser Sevim Dağdelen.
Foto: Anders Sørensen
Debatten bevæger sig nu over i de konflikter, som den vestlige verden anført af USA står overfor. Peter Mertens kritiserer USA’s præsident Joe Biden for at fortsætte handelskrigen mod Kina, der blev startet, da Donald Trump i 2018 indførte handelsbarrierer på kinesiske varer.
– Der er ikke forskel på, om det er Joe Biden eller Donald Trump, der styrer USA. De fører begge to USA’s politik, fastslår Peter Mertens.
Sidste år indførte Biden et forbud mod at eksportere halvledere, en bestemt form for mikrochip, til Kina. Mikrochips bruges i nærmest al moderne teknologi, og derfor har Kina fundet måder at undvige USA’s sanktioner på ved blandt andet at gøre brug af online skytjenester til at få adgang til chips.
– På en måde spiller Kina den samme rolle som Cuba, bare i meget større skala. Ligesom Cuba forsøger Kina at undvige USA’s sanktioner ved at være kreativ, siger Mertens.
Adgangen til ressourcer, der er nødvendige for at producere teknologi, kan føre til mange konflikter i fremtiden, fortsætter belgieren. Han nævner risikoen for krige over litium, et kemisk grundstof, der eksempelvis bliver brugt til at producere smartphones.
Foto: Anders Sørensen
– Elon Musk har brug for litium til sine elbiler, siger belgieren og peger på kuppet mod Bolivias venstrefløjsregering i 2019, hvilket blev støttet af USA og ifølge Mertens handlede om adgangen til Bolivias enorme litiumreserver.
“Vi vil kuppe, hvem end vi ønsker”, tweetede milliardæren Elon Musk efter kuppet.
Sevim Dağdelen vender nu blikket mod sit hjemland Tyskland, der befinder sig i en historisk økonomisk krise. Krisen udspiller sig blandt andet ved, at tyske firmaer flygter ud af landet og etablerer sig i lande som USA og Kina, hvilket betyder færre og færre arbejdspladser i Tyskland.
– Den tyske økonomi er på vej ned på grund af Tysklands sanktioner mod Rusland, forklarer Sevim Dağdelen.
Som følge af Ruslands invasion af Ukraine har Tyskland, der inden krigen importerede store mængder gas fra Rusland, nu indført sanktioner mod russisk gas. Disse sanktioner kan komme til at koste tyske skatteydere og firmaer, der bruger gas, milliarder af euro om året, oplyser Reuters.
Foto: Anders Sørensen
– Sanktionerne er en boomerang af selvdestruktion, understreger Sevim Dağdelen.
Hun vurderer, at Tyskland er villig til at modarbejde sin egen økonomi, fordi USA har en vis magt over Tyskland. Dağdelen peger på, at det amerikanske investeringsfirma BlackRock “er den største aktionær i den tyske økonomi”. Hun henviser desuden til, at USA har en række store militærbaser på tysk jord. Og så nævner hun, at “alle chefredaktører” på Tysklands førende medier “er medlemmer af transatlantiske organisationer”.
Hun pointerer, at de tyske sanktioner mod Rusland rammer Tyskland hårdere, end de rammer Rusland. Mens den tyske økonomi er i krise, er Ruslands BNP steget med 4,9 procent på årsbasis i andet kvartal af 2023.
Sevim Dağdelen anser ikke kun Ukraine-krigen for at være en proxykrig mellem Vesten og Rusland, hun anser også krigen for at være en “klassekrig”. Krigen gør kun de fattige mere fattige og de rige mere rige. Derfor skal alle krigshandlinger stoppes, mener hun.
– Ruslands krig strider mod international lov. Men krigen startede ikke ved, at Rusland invaderede Ukraine, siger Peter Mertens og peger på, at der har været krig i Ukraine siden 2014, hvor 14.000 mennesker har mistet i livet i kampe mellem ukrainske styrker og etniske russere i Østukraine.
– Det må siges, at den russiske invasion af Ukraine er forkert, men det løser ikke problemet kun at sige dét, lyder det ligeledes fra Jeremy Corbyn.
Foto: Anders Sørensen
Det er ifølge Corbyn en skræmmende udvikling, at Ukraine er begyndt at bruge USA’s klyngebomber i krigen mod Rusland. Klyngebomber kan indeholde op mod 500 små bomber, der bliver spredt over et stort areal. For 50 år siden sønderbombede USA’s militær Cambodja med klyngebomber, og den dag i dag bliver folk i Cambodja stadig dræbt af de små bomber.
Jeremy Corbyn advarer desuden om risikoen for, at krigen i Ukraine udvikler sig til en atomkrig. “Det kræver kun én atombombe for at starte en atomvinter”, siger han og opfordrer til fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine.
– De må da for guds skyld være i stand til at sætte sig ned og snakke med hinanden, lyder det fra en frustreret Corbyn, der ikke er bange for at stå i modvind i kampen for fred.
– Hele mit liv har folk fortalt mig, at jeg tager fejl. Men hvor tog vi fejl i forbindelse med den ulovlige krig i Irak? fortsætter han.
Jeremy Corbyn kritiserer, at den britiske regering bruger penge på krig, mens “der er sultne børn i min valgkreds”. Der er i dag flere fødevarebanker, hvor fattige familier kan hente gratis eller meget billig mad, end der er McDonalds-restauranter i Storbritannien.
Foto: Anders Sørensen
Tyskeren Sevim Dağdelen er også stærkt bekymret for, at den tyske regering engagerer sig i krig. Hun drager historiske paralleller.
– Det er hårdt igen at se tyske tanks, der dræber russere som i Anden Verdenskrig, da millioner af mennesker i Sovjetunionen blev dræbt, siger hun med henvisning til de tyske Leopard-tanks, som er blevet doneret til Ukraine i krigen mod Rusland.
Sevim Dağdelen opfordrer venstrefløjen i Europa til at kæmpe for fred, kræve en ende på sanktioner og udvise solidaritet med folk i Ukraine og Rusland.
Peter Mertens, der beskriver sig selv om “socialist”, vil også løse det virvar af kriser, der i dag definerer vores verden, men han tror, at der skal nye metoder i brug.
– Kapitalismen kommer ikke til at kunne løse polykrisen. De har haft deres tid, de har prøvet det. Herfra kan det gå i alle retninger, slutter Mertens.
Dette er den første af to artikler om ManiFiesta 2023. Du kan læse den anden artikel her:
Læs også
Fagforeningsleder for Amazon-arbejdere: Gør din fagforening tiltalende i kampen!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
