Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen.
Københavns Universitet har investeret et par millioner i fire firmaer, der opererer i ulovlige israelske bosættelser på den besatte Vestbred.
Det drejer sig blandt andet om det hollandske firma Altice, der har opført 121 antenner på Vestbredden og installeret kabel-tv og telefonlinjer i ulovlige bosættelser.
Det kan Arbejderen afsløre efter måneders graverarbejde. Universitetet er blevet bedt om at oplyse, om de har investeret i firmaer i bosættelser.
Og det viser sig, at Københavns Universitet (KU) har investeret 2.016.855 millioner kroner, selv om et flertal i Folketinget allerede i 2016 anbefalede, at investeringer ikke må styrke bosættelserne.
Mit universitet har et aktiv i apartheid og diskrimination, uanset juridiske smuthuller.
David Tobias Juul Lauesen, studerende på Københavns Universitet og medstifter af Studerende mod Besættelsen
De har investeret, selv om FN’s Menneskerettighedsråd sidste år kaldte firmaer, der har aktiviteter i bosættelserne, “medskyldige i at krænke palæstinensiske menneskerettigheder”.
I juli i år kaldte FN‘s særlige rapportør for de palæstinensiske områder endda bosættelserne for “en krigsforbrydelse”.
Alle Israels bosættelser og forposter er erklæret ulovlige ifølge resolution 446 fra FN’s Sikkerhedsråd fra 1979.
FN lavede i februar en “sort liste” over 112 firmaer i bosættelserne, der er “medskyldige i at krænke palæstinensiske menneskerettigheder”.
Allerede i 2017 lavede det danske, uafhængige, undersøgende medie og researchcenter DanWatch en liste over firmaer på Vestbredden.
Arbejderen bad i vinteren 2020 samt i sommeren 2021 Københavns Universitet oplyse, om de har investeret i firmaer på FN’s sorte liste samt Danwatchs liste.
Universitetet har investeret 1,37 millioner kroner i Altice og 316.855 kroner i datterselskaberne Altice France og Altice Financing samt 330.000 i CNH Industrial.
Altice har gennem Hot Telecommunications Systems og Hot Mobile opført 121 antenner på Vestbredden og installeret kabel-TV og telefonlinjer i ulovlige bosættelser, fremgår det af DanWatch.
Hot Mobile betaler ydermere licens til israelske bosættelser, mens Hot Telecommunications Systems driver kundeservicekontorer i bosættelserne af Ma’ale Adumim og Pisgat Ze’ev.
Københavns Universitet bad allerede i 2017 sine kaptalforvaltere Nykredit, Sydbank og SEB om at undersøge, om universitet har investeret i selskaber, der har aktiviteter på besatte palæstinensiske områder på baggrund af rapporten fra DanWatch.
Dengang skrev Nykredit ifølge de dokumenter, som Arbejderen har fået tilsendt af KU’s administration:
“Altice: Det er ganske rigtigt involveret i Hot Communications, der bl.a. gennem sit datterselskab har opstillet sendemaster i nogle bosættelser. Det er dog ikke i sig selv ulovligt, da denne infrastruktur ikke forhindrer en løsning, og der ikke er nogen tegn på diskrimination mellem israelere, palæstinensere og andre”.
FN udsendte i 2020 en en liste over 112 firmaer med aktiviteter i israelske bosættelser.
Her er de:
1. Afikim Public Transportation Ltd., Israel
2. Airbnb Inc., United States
3. American Israeli Gas Corporation Ltd., Israel
4. Amir Marketing and Investments in Agriculture Ltd., Israel
5. Amos Hadar Properties and Investments Ltd., Israel
6. Angel Bakeries, Israel
7. Archivists Ltd., Israel
8. Ariel Properties Group, Israel
9. Ashtrom Industries Ltd., Israel
10. Ashtrom Properties Ltd., Israel
11. Avgol Industries 1953 Ltd., Israel
12. Bank Hapoalim B.M., Israel
13. Bank Leumi Le-Israel B.M., Israel
14. Bank of Jerusalem Ltd., Israel
15. Beit Haarchiv Ltd., Israel
16. Bezeq, the Israel Telecommunication Corp Ltd., Israel
17. Booking.com B.V., Netherlands
18. C Mer Industries Ltd., Israel
19. Café Café Israel Ltd., Israel
20. Caliber 3, Israel
21. Cellcom Israel Ltd., Israel
22. Cherriessa Ltd., Israel
23. Chish Nofei Israel Ltd., Israel
24. Citadis Israel Ltd., Israel
25. Comasco Ltd., Israel
26. Darban Investments Ltd., Israel
27. Delek Group Ltd., Israel
28. Delta Israel, Israel
29. Dor Alon Energy in Israel 1988 Ltd., Israel
30. Egis Rail, France
31. Egged, Israel Transportation Cooperative Society Ltd., Israel
32. Energix Renewable Energies Ltd., Israel
33. EPR Systems Ltd., Israel
34. Extal Ltd., Israel
35. Expedia Group Inc., United States
36. Field Produce Ltd., Israel
37. Field Produce Marketing Ltd., Israel
38. First International Bank of Israel Ltd., Israel
39. Galshan Shvakim Ltd., Israel
40. General Mills Israel Ltd., Israel
41. Hadiklaim Israel Date Growers Cooperative Ltd., Israel
42. Hot Mobile Ltd., Israel
43. Hot Telecommunications Systems Ltd., Israel
44. Industrial Buildings Corporation Ltd., Israel
45. Israel Discount Bank Ltd., Israel
46. Israel Railways Corporation Ltd., Israel
47. Italek Ltd., Israel
48. JC Bamford Excavators Ltd., United Kingdom
49. Jerusalem Economy Ltd., Israel
50. Kavim Public Transportation Ltd., Israel
51. Lipski Installation and Sanitation Ltd., Israel
52. Matrix IT Ltd., Israel
53. Mayer Davidov Garages Ltd., Israel
54. Mekorot Water Company Ltd., Israel
55. Mercantile Discount Bank Ltd., Israel
56. Merkavim Transportation Technologies Ltd., Israel
57. Mizrahi Tefahot Bank Ltd., Israel
58. Modi’in Ezrachi Group Ltd., Israel
59. Mordechai Aviv Taasiot Beniyah 1973 Ltd., Israel
60. Motorola Solutions Israel Ltd., Israel
61. Municipal Bank Ltd., Israel
62. Naaman Group Ltd., Israel
63. Nof Yam Security Ltd., Israel
64. Ofertex Industries 1997 Ltd., Israel
65. Opodo Ltd., United Kingdom
66. Bank Otsar Ha-Hayal Ltd., Israel
67. Partner Communications Company Ltd., Israel
68. Paz Oil Company Ltd., Israel
69. Pelegas Ltd., Israel
70. Pelephone Communications Ltd., Israel
71. Proffimat S.R. Ltd., Israel
72. Rami Levy Chain Stores Hashikma Marketing 2006 Ltd., Israel
73. Rami Levy Hashikma Marketing Communication Ltd., Israel
74. Re/Max Israel, Israel
75. Shalgal Food Ltd., Israel
76. Shapir Engineering and Industry Ltd., Israel
77. Shufersal Ltd., Israel
78. Sonol Israel Ltd., Israel
79. Superbus Ltd., Israel
80. Supergum Industries 1969 Ltd., Israel
81. Tahal Group International B.V., Netherlands
82. TripAdvisor Inc., United States
83. Twitoplast Ltd., Israel
84. Unikowsky Maoz Ltd., Israel
85. YES, Israel
86. Zakai Agricultural Know-how and inputs Ltd., Israel
87. ZF Development and Construction, Israel
88. ZMH Hammermand Ltd., Israel
89. Zorganika Ltd., Israel
90. Zriha Hlavin Industries Ltd., Israel
91. Alon Blue Square Israel Ltd., Israel
92. Alstom S.A., France
93. Altice Europe N.V., Netherlands
94. Amnon Mesilot Ltd., Israel
95. Ashtrom Group Ltd., Israel
96. Booking Holdings Inc., United States
97. Brand Industries Ltd., Israel
98. Delta Galil Industries Ltd., Israel
99. eDreams ODIGEO S.A., Luxembourg
100. Egis S.A., France
101. Electra Ltd., Israel
102. Export Investment Company Ltd., Israel
103. General Mills Inc., United States
104. Hadar Group, Israel
105. Hamat Group Ltd., Israel
106. Indorama Ventures P.C.L., Thailand
107. Kardan N.V., Netherlands
108. Mayer’s Cars and Trucks Co. Ltd., Israel
109. Motorola Solutions Inc., United States
110. Natoon Group, Israel
111. Villar International Ltd., Israel
112. Greenkote P.L.C., United Kingdom.
Følgende firmaer benytter sig af datterselskaber i bosættelserne:
91. Alon Blue Square Israel Ltd. (Israel)
92. Alstom S.A. (France)
93. Altice Europe (Netherlands)
94. Amnon Mesilot Ltd. (Israel)
95. Ashtrom Group Ltd. (Israel)
96. Booking Holdings Inc. (United States)
97. Brand Industries Ltd. (Israel)
98. Delta Galil Industries Ltd. (Israel)
99. eDreams ODIGEO S.A. (Luxembourg)
100. Egis S.A. (France)
101. Electra Ltd. (Israel)
102. Export Investment Company Ltd. (Israel)
103. General Mills Inc. (United States)
104. Hadar Group (Israel)
105. Hamat Group Ltd. (Israel)
106. Indorama Ventures P.C.L. (Thailand)
107. Kardan N.V. (Netherlands)
108. Mayer’s Cars and Trucks Co. Ltd. (Israel)
109. Motorola Solutions Inc. (United States)
110 .Natoon Group (Israel)
111. Villar International Ltd. (Israel)
I 2017 kom den danske, uafhængige, undersøgende medie og researchcenter DanWatch med en liste over firmaer på Vestbredden, som danske investorer har sat penge i.
Her er firmaerne:
1. Africa Israel Properties
2. Alstom
3. Altice
4. Azrieli Group
5. B Communications Ltd.
6. Bank Hapoalim Ltd.
7. Bank Leumi Le-Israel BM
8. Bezeq Israeli telecom
9. Caterpillar
10. Cellcom
11. Cemex
12. CNH Industrial NV
13. Delek Group Ltd.
14. Delta Galil Industries
15. Electra Ltd.
16. Expedia Inc
17. G4S plc (nu fusioneret med Allied Universal) 18. General Mills
19. HeidelbergCement
20. Hertz Global Holdings
21. Hewlett-Packard
22. Hyundai Heavy Industries
23. Matrix IT
24. Mizrahi Tefahot Bank
25. Motorola Solutions Inc
26. OSI Systems
27. Partner Communication Co. Ltd.
28. PayPal Holdings Inc.
29. Paz Oil
30. Phoenix Holdings
31. Priceline Group
32. Shufersal Ltd.
33. Siemens
34. Volvo
Kilder: FN’s sorte liste og DanWatch’s liste.
Videre skriver Nykredit: “Dermed er der ikke noget brud på UN Guiding Principles on Business and Human Rights. Fri og lige adgang til internettet vil af nogle endda blive set som et fremskridt i den udvikling, som forhåbentlig kan gøre livet bedre for alle i Palæstina”.
I juli 2021 beder Arbejderen KU om at oplyse, om der er nyt i forhold til deres investeringer. Her skriver administrationen, at Nykredit fortsat konkluderer, “at hverken Altice elller CNH bryder internationale normer …”
“Altice har gennem deres datterselskaber aktiviteter i Palæstina, men der er ingen indikationer af, at deres levering af telekommunikationsydelser på nogen måde diskriminerer mellem kunder eller står i vejen for to-statsløsning”, skriver Nykredit til KU..
Det er helt uforståeligt for David Tobias Juul Lauesen, der studerer statskundskab på fjerde år på Københavns Universitet. Han er medstifter af Studerende mod Besættelsen.
– Det bør være indlysende, at et universitet, uanset hvilket, ikke aktivt bør investere i virksomheder, der profiterer på at opretholde en militærbesættelse, der systematisk krænker menneskerettighederne, siger han til Arbejderen.
Han tilføjer, at så sent som i januar udkom den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem med en rapport, der dokumenterer Israel som en apartheidstat.
– Derfor er jeg også virkelig rystet over, at KU er parat til at forsvare disse investeringer, der både er dybt illegitime, og som i mine øjne decideret strider mod international lov, siger han.
David Tobias Juul Lauesen afviser, at det at opstille sendemaster i nogle bosættelser ikke betyder diskrimination af palæstinenserne.
– Det er fuldstændig absurd! Israels udvidelser af besættelsen gennem bosættelser ved systematiske fortrængning af palæstinensere fra deres eget land er så veldokumenterede. Bosættelserne er bygget på stjålet palæstinensisk land, forbundet af vejnet der er forbudt at benytte for palæstinensere og beskyttet af checkpoints, pigtråd og betonmure. At KU ikke ser noget tegn på diskrimination er dybt foruroligende.
Som tidligere nævnt har Nykredit også investeret 330.000 kroner i CNH Industrial på vegne af KU. Det multinationale italiensk-britiske firma producerer byggemaskiner og erhvervskøretøjer, der er anvendt til blandt andet at konstruere bosættelser, infrastruktur, industrizoner og Muren mellem Israel og Palæstina.
Men de er også blevet anvendt til at nedrive palæstinensiske huse i landsbyerne Khirbet M’fakara, Susya og Bir al-‘Id på Vestbredden, fremgår det af oplysninger fra DanWatch.
Blandt andet blev CNH’s EX355-gravemaskiner brugt, da den ulovlige israelske outpost Leshem blev opført og senest brugt sommeren 2014, da Muren blev opført langs de palæstinensiske landsbyer Bidu, Bil’in og Ni’lin. CNH ejer derudover mærket Iveco, som også er blevet brugt til at nedrive palæstinensiske huse med.
CNH Industrial producerer blandt andet entreprenørmaskiner. I Nykredits svar til KU, som Arbejderen har fået i uddrag i juli 2021, skriver kapitalforvalteren:
“Der er dog ingen indikation på, at de har solgt entreprenørmaskiner til byggeri af bosættelser eller har haft eller kunne have haft vidende og videresalg af tidligere producerede maskiner af tredjepart”.
Tilbage i 2017 har Nykredit skrevet, at CNH Industrials salg af entreprenørmaskiner ikke er “målrettet bosættelser. Hvad der måtte ske af videresalg kan selskabet ikke stilles til ansvar for, men det kan og skal de selskaber, der er direkte involveret. Det er dette selskab dog ikke”.
David Tobias Juul Lauesen er dybt uenig.
– At CNH Industrials er impliceret i opførsel af infrastruktur, der understøtter israelsk apartheid, er derfor indlysende. Det er deres ansvar, hvem de sælger maskinel til, præcis som det er KU’s ansvar, hvem de investerer i. Her kan der ikke være nogen tvivl om, at KU har et aktiv i apartheid og diskrimination, uanset hvilke juridiske smuthuller KU måtte henvise til, lyder det fra den studerende.
– CNH Industrials maskinel bliver brugt i ulovlige operationer på Vestbredden blandt andet i opførelse af den otte meter høje betonmur, kaldet “apartheidmuren”, nedrivning af palæstinensiske huse, opførsel af bosættelser, og listen fortsætter.
KU oplysningerne fra Nykredit og Skandinaviska Enskilda Bank, SEB, som er Københavns Universitets kapitalforvaltere – det vil sige dem, der rådgiver om, hvor man kan investere.
Det får David Tobias Juul Lauesen til at foreslå, at Københavns Universitet selv tager affære og straks trækker sig ud af investeringerne.
– Dette kan ikke være en større manøvre end at underrette kapitalforvalteren om denne beslutning. Meldingerne KU vidner desværre bare om, at universitetet ikke erkender, at disse investeringer er en direkte meddelagtighed i Israels apartheid og menneskerettighedskrænkelser, siger han.
David Tobias Juul Lauesen mener, at der skal “et massivt offentligt pres til, før KU’s trækker sig fra investeringerne”.
– Her mener jeg, at vi som studerende har ret til at stille vores universitet til ansvar og kræve, at KU øjeblikkeligt trækker sig fra investeringerne. Hvis ikke investering i apartheid og menneskerettighedskrænkelser bryder med KU’s etiske investeringspolitik, så ved jeg slet ikke, hvad denne politik er til for, siger han til Arbejderen.
Københavns Universitets kapitalforvaltere fastholder, at de ved at investere i firmaer i bosættelserne overholder FN’s principper om investeringer.
Principperne bygger på humanitær folkeret og internationale menneskerettigheder og bidrager med klare retningslinjer for virksomheders ansvar for at forhindre krænkelser. Virksomheder skal:
1) Undgå at forårsage eller bidrage til negativ påvirkning af menneskerettigheder gennem deres egne aktiviteter og adressere disse effekter, når de opstår.
2) Søge at forhindre eller afbøde negativ påvirkning, der er direkte forbundet til deres aktiviteter, produkter eller services af deres forretningsforbindelser, selvom de ikke selv har bidraget til disse negative indvirkninger.
I sine anbefalinger til danske virksomheder henviser Udenrigsministeriet direkte til OECD’sretningslinjer for multinationale selskaber (2011) og FN’s retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder UNGP (2011), som størstedelen af de danske investorer også selv nævner som grundlaget for deres investeringer.
Den tidligere danske regering med økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen skrev i en rapport fra 2010 til de danskere, der ønsker at investere i omstridte/besatte områder, at “også virksomheder har en forpligtelse til at respektere menneskerettighederne“.
Et flertal i Folketinget vedtog i 2016 en tekst om, at det er vigtigt, at “bosættelserne ikke gennem aftaler mellem Israel og EU eller i kraft af danske offentlige eller private engagementer får legitimeret deres eksistens eller forbedrede økonomiske muligheder”.
Det er en politisk tilkendegivelse, der ikke er juridisk bindende, for der er p.t. ikke vedtaget internationale sanktioner, der forbyder investeringer i eller til gavn for bosættelser.
Men i et samråd i Udenrigspolitisk Nævn sagde daværende udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance.
– Derfor fraråder regeringen engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelser.
I februar 2020 kom en liste fra FN’s Menneskerettighedsråd på over 112 selskaber med aktiviteter i israelske bosættelser. I rapporten bliver de 112 selskaber kaldt “medskyldige i at krænke palæstinensiske menneskerettigheder” ved at operere i israelske bosættelser på den besatte Vestbred.
Det er det første internationale forsøg nogensinde på at navngive og udstille virksomheder, der er forbundet med Israels bosættelsesindustri.
Kilde: B’Tselem,Globalis.dk,FN,Palestinian Rights Committe (FN)
Nederst i dette link kan du downloade listen. Listen overlapper DanWatch’s liste fra 2017, men har færre selskaber nævnt.
I januar 2020 udløste det stor vrede blandt studerende og ansatte på 100 britiske universiteter, at deres uddannelsessted/arbejdsplads havde investeret en halv milliard dollars i firmaer, der opererer i israelske bosættelser eller samarbejder med Israels militær, rapporterede TV-stationen TeleSur.
En database fra det britiske Palestine Solidarity Campaign (PSC) kortlægger investeringerne, der ifølge kritikerne var direkte meddelagtige i brud på international ret.
Flere danske pensionsselskaber, banker, universiteter, forsikringsselskaber og kommuner har stadig omfattende investeringer for milliarder i de ulovlige israelske bosættelser på besat palæstinensisk land.
RETTELSE:
Denne artikel er rettet af redaktionen den 22. november 2021. I en tidligere version har Arbejderen fejlagtigt citeret Københavns Universitets koncerncontroller Merete Randrup. Merete Randrup har på intet tidspunkt givet udtryk for sin holdning til KU’s investeringer, hverken på vegne af Københavns Universitet eller egne vegne, men blot videreformidlet fakta og oplysninger leveret af Københavns Universitets kapitalforvaltere. Det fremgår tydeligt af mailkorrespondancen, at der er tale om kapitalforvalternes holdning.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Hvad laver danske arbejderes skattekroner som investeringer i udlandet? Forbyd al offentlig spekulation med danske arbejderes offentlige skattemidler. Afsät den Nato-organiserede rektor på Köbenhavns Universitet!
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
