Den 25. februar snakkede Wang Yi, Kinas udenrigsminister, i telefon med EU’s udenrigschef, Storbritanniens udenrigssekretær og en rådgiver for Frankrigs præsidentskab om Rusland angreb på Ukraine.
Ifølge Global Times fortalte Wang Yi de europæiske embedsmænd, at Kina er neutral og respekterer Ukraines suverænitet, men samtidig forstår, at Rusland er bekymret for, at NATO vil optage Ukraine som medlem af alliancen.
På det grundlag valgte Kina at undlade at afgive sin stemme den 2. marts, da FN gik til afstemning om en resolution, der fordømmer invasionen af Ukraine og kræver, at Rusland trækker sine styrker tilbage, oplyser The Guardian.
Kina ønsker ikke, at USA’s alliancer skal skubbe Kina op i et hjørne, ligesom NATO har gjort det med Rusland.
Li Xing, professor i internationale forhold og udviklingsstudier ved Aalborg Universitet
Li Xing, dansk-kinesisk professor i internationale forhold og udviklingsstudier ved Aalborg Universitet, vurderer, at Kinas standpunkt på konflikten mellem Rusland og Ukraine bunder i en strategi, der skal fremme en ny “arkitektur for sikkerhed i verden”.
– Kina ønsker ikke, at USA’s alliancer skal skubbe Kina op i et hjørne, ligesom NATO har gjort det med Rusland. Så Kina vil tydeliggøre, at en koldkrigssindet alliance som NATO ikke vil bringe fred, siger Li Xing til Arbejderen.
– Samtidig vil den kinesiske regering minde vestlige lande om, at når de kæmper for Ukraines suverænitet overfor Rusland, bør de også respektere Kinas suverænitet på spørgsmålet om Taiwan, fortsætter han.
Rusland skubbet op i et hjørne
Ifølge Det Nationale Sikkerhedsarkiv i USA viser dokumenter fra 1990’erne, at USA’s daværende statssekretær James Baker lovede Mikhail Gorbatjov, der dengang var leder af Sovjetunionen, at NATO ikke ville udvide alliancen ved at optage central- og østeuropæiske lande.
Men siden 1990 er 14 lande i Central- og Østeuropa inklusive Ruslands nabolande Estland, Letland, Litauen og Polen alligevel blevet medlemmer af NATO. Og ved NATO-topmødet i Bruxelles i 2021 fastslog medlemslandene, at Ukraine ligeledes ville blive en del af NATO i fremtiden.
Fordi NATO-alliancen, der anføres af USA, blev dannet og udvidet for at kunne bekæmpe Sovjetunionen og senere Rusland, forstår Kina godt, at Rusland er bekymret, fortæller Li Xing.
Krigen mellem Rusland og Ukraine giver Kina chancen for at understrege behovet for en ny form for sikkerhedsarkitektur, der modsætter sig USA’s militæralliancer.
Li Xing, professor i internationale forhold og udviklingsstudier ved Aalborg Universitet
– I modsætning til vestlige lande fokuserer Kina på den historiske evolution af konflikten, og hvad der har forårsaget krigen. På den måde har Kina en mere balanceret tilgang, der hverken fordømmer den ene eller anden side, siger han.
Kinas strategi bunder ifølge professoren i, at USA også er en del af en række militæralliancer med medlemslande, der ligger rundt om Kina.
Det gælder blandt andet QUAD (med Australien, Japan og Indien), FPDA (med Australien, New Zealand, Singapore, Malaysia og Storbritannien), AUKUS (med Australien og Storbritannien) og Five Eyes (med Australien, New Zealand, Storbritannien og Canada).
– Krigen mellem Rusland og Ukraine giver Kina chancen for at understrege behovet for en ny form for sikkerhedsarkitektur, der modsætter sig USA’s militæralliancer. USA’s alliancer er koldkrigsarkitektur, der ikke skaber fred, og Kina har stærkt behov for fred for at fortsætte sin økonomiske udvikling, siger Li Xing.
Professoren tilføjer, at Kina ikke længere vil bukke under for Vestens dominans. Kina nægter at lade Vesten definere, hvilken verdensorden der er “regelbaseret”, hvilke lande der er demokratiske eller autoritære, samt hvilke firmaer der er gode eller dårlige.
Ukraine og Kina er suveræne stater
Ifølge Li Xing finder den kinesiske regering det af flere grunde relevant at pointere, at Kina respekterer Ukraines suverænitet og derfor forholder sig neutral i Ruslands krig mod Ukraine.
– Ved at fokusere på Ukraines suverænitet stikker Kina til USA og Vesten, der jo har invaderet lande som Irak, Syrien, Libyen og Afghanistan, hvilket strider mod disse landes suverænitet, forklarer professoren og fortsætter:
– Kina stiller altså spørgsmål ved, om Vesten overhovedet selv har respekt for andre landes suverænitet.
Taiwan er bange for, at Vesten vil lade Taiwan i stikken ligesom Ukraine.
Li Xing, professor i internationale forhold og udviklingsstudier ved Aalborg Universitet
På den måde vil Kina bruge Ukraine til at minde USA og Vesten om, at de og alle andre lande med diplomatiske forbindelser til Kina – inklusive Danmark – har skrevet under på, at der kun findes ét Kina, at Taiwan er en del af Kina, og at Folkerepublikken Kina er Kinas eneste legitime regering.
Så selvom alle vestlige lande ifølge Li Xing støtter Taiwan “på den ene eller anden måde”, vil Kina pointere, at Vesten ikke skal blande sig den dag, hvor Kina vil genforene sig med Taiwan.
– De folk, der kæmper for Taiwans uafhængighed, kigger på Vestens manglende handling i forhold til invasionen af Ukraine med stor undren. Vestlige lande lovede det ene og det andet, men de holdt ikke deres løfter. Så Taiwan er er bange for, at Vesten vil lade Taiwan i stikken ligesom Ukraine, siger professoren.
Fortsætter handel med Rusland
Kinas neutrale standpunkt i forhold til Ruslands krig mod Ukraine tillader den kinesiske regering at fortsætte sit samarbejde med Rusland.
Den 4. februar underskrev de to lande en historisk fælleserklæring, der blandt andet understreger vigtigheden af, at Rusland og Kina fortsætter med at opbygge deres handelsmæssige relationer.
Læs også
Ifølge Li Xing betyder handelssamarbejdet mellem Rusland og Kina, at de to lande er mindre sårbare overfor vestlige sanktioner. Han henviser til Vestens beslutning om at udelukke en række russiske banker fra betalingssystemet SWIFT, hvor langt den meste handel foregår i amerikanske dollars.
– Vesten har besluttet at blokere Ruslands banker fra SWIFT. Men i dag foregår det meste handel mellem Rusland og Kina gennem Kinas eget betalingssystem CIPS. Det betyder, at Rusland og Kina kan handle med deres egen valuta, så de vestlige sanktioner virker slet ikke, siger Li Xing.
Og skulle europæiske lande rent faktisk forsøge at ramme Rusland ved at stoppe med at købe russisk gas, vil Kina med glæde betale for al den gas, som Europa ikke skulle være interesseret i, slutter professoren.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.