Dagbog
Den 10. juni var Arbejderen og en række andre medier inviteret til pressebriefing på den kinesiske ambassade i København. Ambassadens formål med mødet var at skabe forståelse for spørgsmålet om Taiwan.
Taiwan er en ø, der af Kina og langt størstedelen af verdens lande – inklusive Danmark – bliver anerkendt for at være en del af kinesisk territorium. Imidlertid mener styret på Taiwan, at det regerer over en selvstændig stat.
Ethvert forsøg på at udfordre resolution 2758 udgør ikke kun en anfægtelse af Kinas suverænitet og territoriale integritet, men også en anfægtelse af FN’s autoritet.
Wang Xuefeng, Kinas ambassadør i Danmark
Den kinesiske regering har længe understreget, at den vil sikre “genforening” med Taiwan, så øen igen kommer under Kinas kontrol. Det har ført til spændinger med især USA, der foruden at sælge våben til styret på Taiwan desuden har udstationeret hundredvis af militærfolk på øen.
Den kinesiske ambassadør Wang Xuefeng fortæller til pressebriefing, at der blandt danske medier og meningsdannere mangler den nødvendige forståelse for Taiwan-spørgsmålet, hvorfor han har inviteret til briefing. Han peger blandt andet på FN’s Generalforsamlings resolution 2758, der anerkender Folkerepublikken Kina som “den eneste legitime repræsentant for Kina i FN”.
Et historisk indblik
– For at forstå situationen med Taiwan, bliver man nødt til at kigge på det fulde billede og ikke bare på øjebliksbilleder, lyder det fra Wang Xuefeng.
Han giver de fremmødte journalister et indblik i Taiwans historie og minder om, at Japan i 1895 invaderede og annekterede Taiwan i en krig mod Kina. I 1942 gik USA ind i krigen for at støtte den daværende kinesiske regering i kampen mod Japan. Den japanske regering endte med at måtte give afkald på Taiwan, som igen blev en del af kinesisk territorium.
“Republikken Kina” var dengang Kinas officielle navn, men det skulle ændre sig. Kinas regering ledet af det nationalistiske parti Kuomintang blev i 1949 væltet af den kommunistiske revolution, der så Kinas Kommunistiske Parti komme til magten og etablere “Folkerepublikken Kina”.
– Nok kom en ny regering til magten i Kina, men Kinas territorium forblev det samme, understreger ambassadør Wang Xuefeng.
Udvist af FN
Kuomintang og dets leder Chiang Kai-shek måtte flygte fra det kinesiske fastland til Taiwan. Her dannede de et styre under navnet “Republikken Kina”, det samme navn som havde været Kinas før den kommunistiske revolution – og med den samme forfatning.
Ifølge Taiwans forfatning er styret altså stadig den retmæssige regering – ikke kun af Taiwan men af hele Kina. Men det er ikke en opfattelse, som ret mange lange i verden deler med styret.
Langt de fleste lande i verden – over 180 – anerkender nemlig Kinas “ét-Kina-politik”. Ifølge ét-Kina-politikken findes der kun ét Kina, Taiwan er en del af Kina, og Folkerepublikken Kinas regering er den eneste legale regering, som repræsenterer hele Kina.
At anerkende politikken er et krav for at kunne etablere diplomatiske forbindelser med Kina.
Efter østaten Nauru sidste år tilsluttede sig ét-Kina-politikken, er der nu kun 12 stater i verden, der har officielle diplomatiske forbindelser med Taiwan. 8 af de 12 stater – der inkluderer Vatikanstaten, Marshalløerne og Belize – har et befolkningstal på under en halv million indbyggere.
Den kinesiske ambassadør Wang Xuefeng peger da også på FN’s Generalforsamlings resolution 2758 fra 1971, der konkluderer, at Folkerepublikken Kina er “den eneste legitime repræsentant for Kina i FN”. Som følge af resolutionen blev Taiwan-styret dengang udvist fra alle FN-organer – og er det stadig i dag.
– Ethvert forsøg på at udfordre resolution 2758 udgør ikke kun en anfægtelse af Kinas suverænitet og territoriale integritet, men også en anfægtelse af FN’s autoritet og den internationale orden, der har eksisteret siden Anden Verdenskrig, fastslår ambassadør Wang Xuefeng.
Danmark bekræfter politik
Danmark er blandt de over 180 lande, der har diplomatiske forbindelser med Kina og dermed officielt støtter ét-Kina-politikken.
Det blev ifølge Wang Xuefeng bekræftet på udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens tredages besøg til Kina i maj. Besøget blev organiseret i anledning af, at det i år er 75 år siden, at Danmark og Kina etablerede diplomatiske forbindelser.
På et møde med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi forsikrede Løkke, at den danske regering og det danske Folketing fortsat står fast på ét-Kina-politikken, og udtrykte Danmarks vilje til at udvide samarbejdet med Kina inden for områder som investeringer, grøn omstilling og kulturel udveksling.
Wang Xuefeng peger da også på en politisk beslutning vedtaget af Folketinget sidste måned. Heri står der:
“Folketinget noterer sin fortsatte tilslutning til en uændret etkinapolitik, hvoraf følger, at Danmark ikke har diplomatiske relationer med Taiwan”.
Når det kommer til Kinas ambitioner om at sikre genforening med Taiwan, understreger Folketinget imidlertid “betydningen” af, “at Kina ikke via tvang, trusler eller våbenmagt ændrer status quo”.
Medier korrigeret
Da de fremmødte medier på den kinesiske ambassade får mulighed for at stille spørgsmål, må ambassadør Wang Xuefeng flere gange korrigere journalisterne for deres ordvalg.
En journalist fra Reuters spørger eksempelvis ambassadøren om, hvorvidt han i Danmark ser et skifte i holdningen til Taiwan-spørgsmålet, nu når “den tidligere taiwanesiske præsident” Tsai Ing-wen blev inviteret til at tale til Copenhagen Democracy Summit i år.
– Her må jeg korrigere dig. Der findes ikke nogen præsident af Taiwan. Taiwan er en kinesisk provins, og lederen af Taiwan kan dermed ikke være præsident, siger Wang Xuefeng.
Copenhagen Democracy Summit organiseres af organisationen Alliance of Democracies, der er grundlagt af Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. Ifølge ambassadør Wang Xuefeng har organisationen en “separatistisk agenda”, idet den støtter styret på Taiwan.
– Anders Fogh ignorerer fuldstændig international konsensus om ét-Kina-politikken, kritiserer ambassadøren.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Udland
Øger risikoen for krig
På Taiwan agerede Anders Fogh talsmand for USA's interesser – men på hvilken bekostning?
Bare et påskud?
En journalist fra Børsen spørger, om den kinesiske ambassade har inviteret til pressebriefing som “påskud” for, at Kina vil “invadere” Taiwan. Journalisten bygger sin mistanke på en nylig kinesisk flådeindsats i Det Sydkinesiske Hav.
Igen må Wang Xuefeng korrigere.
– Taiwan er en del af Kina, så Kina vil aldrig kunne “invadere” Taiwan. Hvad der forekommer i forhold til Taiwan er udelukkende et internt kinesisk foretagende, som eksterne kræfter ikke skal blande sig i, understreger ambassadøren.
Han gentager, at formålet med den igangværende pressebriefing er “at sætte tingene på plads”, så danske medier får den nødvendige information om Taiwan.
I forhold til den nylige kinesiske flådeindsats i nærheden af Taiwan forklarer Wang Xuefeng, at initiativet er et modsvar til “eksterne kræfters provokationer” i området.
Tidligere samme måned afholdt USA og Filippinerne for første gang fælles maritime øvelser med flåde- og luftvåbenenheder i Det Sydkinesiske Hav.
Den kinesiske ambassadør lægger ikke skjul på, at Kina vil gøre, hvad der skal til for at sikre den længe ventede genforening med Taiwan.
– Kina vil ikke give afkald på magtanvendelse. Modforanstaltninger vil fortsætte, så længe der er separatistiske provokationer. Vi vil aldrig tillade nogen at splitte Taiwan fra Kina, fastslår Wang Xuefeng.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
