Læserbrev
De palæstinensere, der lever under Israels administration på Vestbredden, lever i øget fattigdom på grund af de ekstra restriktioner, som Israel har lagt ned over det område, hvor der er bosættere – det såkaldte område C.
De anslåede tab “forarmer således det palæstinensiske folk alvorligt og begrænser deres adgang til de væsentlige varer og tjenester, der dominerer deres omkostninger, såsom mad, uddannelse, sundhed, transport, bolig og kommunikation.”
Det konkluderer en FN-rapport fra UNCTAD, FN’s Konference for handel og udvikling, der blev offentliggjort sidst i november 2023.
Vestbredden er opdelt i tre områder. Område A og B er underlagt det palæstinensiske selvstyres administration, mens område C, som udgør 60 procent af Vestbredden og er det eneste sammenhængende område på Vestbredden, er under fuld israelsk kontrol. Dette område er belagt med yderligere restriktioner i forhold til de to øvrige områder, og det er disse restriktioner, som UNCTAD har undersøgt konsekvenserne af.
De israelske restriktioner tjener til at fremme et tvangsmiljø, der ændrer den demografiske sammensætning ved at skubbe palæstinensere ud af deres land, mens bosættelser og bosætterbefolkningen vokser.
FN-rapport fra UNCTAD
“Selv før den nylige stramning den 7. oktober påførte disse foranstaltninger betydelige udfordringer, øgede omkostningerne og begrænsede adgangen til vitale ressourcer” for palæstinenserne, konstaterer UNCTAD.
På den besatte Vestbred har Israel ifølge rapporten indført en række administrative og fysiske barrierer, der kontrollerer det palæstinensiske folks bevægelser og begrænser deres adgang til markeder, både indenlandske og udenlandske, og til naturlige og økonomiske ressourcer.
Som et eksempel nævner rapporten, at udstedelse af nye byggetilladelser til palæstinensere i område C er faldet til 1 procent af ansøgningerne.
Restriktioner har voldsomme konsekvenser
I takt med udvidelsen af bosættelserne pålægger Israel strengere restriktioner for palæstinensernes økonomiske aktiviteter i området.
Ifølge rapporten vil en sænkning af restriktionerne i område C til det niveau, der er i område A og B, potentielt kunne fordoble husholdningernes forbrugsmuligheder i dele af område C og samlet tilføre økonomien 4,4 milliarder dollars i 2017.
Det repræsenterer en betydelig vækst i palæstinensernes forbrugsmuligheder på 57 procent for alle palæstinenserne i område C. En sådan forbedring vil fremme økonomisk vækst i området, skabe job og samtidig føre til en udvidelse af de skattemæssige ressourcer for den palæstinensiske regering, vurderer UNCTAD.
Samtidig understreger rapporten, at selv hvis al jord i område C kun blev underlagt de samme restriktioner, som er gældende i område A eller B, så er der stadig mange restriktioner, der påvirker palæstinensernes økonomi negativt.
Hvis alle restriktioner blev fjernet som et skridt i retning af at ophæve besættelsen, vil de positive økonomiske gevinster være meget større, lyder vurderingen i rapporten.
Det understreges samtidig, at fjernelse af alle restriktioner er forudsætningen for at udrydde fattigdommen og opnå en bæredygtig udvikling med henblik på en selvstændig palæstinensisk stat ved siden af Israel.
Rapporten konkluderer således, “at afslutning og omstødelse af bosættelsesaktiviteter i overensstemmelse med Sikkerhedsrådets resolution 2334 (2016) og ophævelse af alle restriktioner for palæstinensisk økonomisk udvikling, herunder i område C, er en nødvendig forudsætning for udryddelse af fattigdom og opnåelse af bæredygtighed, udviklingsmål i det besatte palæstinensiske område og fremkomsten af en levedygtig, sammenhængende palæstinensisk stat baseret på to-statsløsningen i overensstemmelse med relevante FN-resolutioner.”
Israel overtræder international lov
UNCTAD peger på, at spørgsmålet om at afvikle bosættelserne i de besatte områder er en del af FN’s politik fastsat af Sikkerhedsrådet.
“I sin resolution 2334 (2016) bekræftede Sikkerhedsrådet igen, at Israels etablering af bosættelser i det palæstinensiske område besat siden 1967, herunder Østjerusalem, ikke har nogen juridisk gyldighed og udgør en åbenlys krænkelse af international lov og en væsentlig hindring for opnåelsen af to-statsløsningen og en retfærdig, varig og omfattende fred.”
Oslo-aftalerne, som lagde en plan for en to-statsløsning, forudså en gradvis overførsel af område C til de palæstinensiske myndigheder over en femårig periode, der sluttede i 1999.
Den dag i dag fortsætter bosættelserne alligevel med at vokse, og område C er i dag stort set utilgængeligt for palæstinensiske producenter. Det på trods af at område C ifølge UNCTAD er det største af de tre områder og har de mest værdifulde naturressourcer såsom vand, frugtbar jord, mineraler og sten samt turistattraktioner og Det Døde Havs ressourcer til kosmetiske produkter.
700.000 bosættere på Vestbredden
I år 2000 var antallet af bosættere på Vestbredden cirka 200.000. Ifølge FN-rapporten fra 2023 så var det tal i 2017 steget til cirka 700.000 bosættere.
“I stedet for at overføre område C til det palæstinensiske selvstyre har Israel fortsat med at bruge administrativ og fysisk kontrol over det palæstinensiske folks bevægelser og deres adgang til deres land og naturressourcer med henvisning til sikkerhedsmæssige årsager.”
“Disse restriktioner for bevægelse, handel og investeringer, kombineret med bosættelser, vold og muren tjener til at fremme et tvangsmiljø, der ændrer den demografiske sammensætning ved at skubbe palæstinensere ud af deres land, mens bosættelser og bosætterbefolkningen vokser,” konkluderer UNCTAD.
Rapporter bekræfter besættelsens konsekvenser
Rapporten er en opfølgning af tidligere rapporter, som UNCTAD har lavet for FN’s Generalforsamling. Alle rapporter trækker et spor af stadige forringede levevilkår for den palæstinensiske befolkning som følge af Israels besættelse.
- I 2022 konkluderede UNCTAD, at de årlige omkostninger som følge af Israels ekstra restriktioner i 30 procent af område C på Vestbredden kostede over 25 procent af Vestbreddens samlede produktion, BNP.
- I 2021 afdækkede rapporten, at restriktionerne efter den anden intifada i 2000 havde betydet et tab på 35 procent af det daværende BNP, hvilket øgede fattigdomsraten med 200 procent.
- I 2020 var konklusionen, at militære operationer, bevægelsesrestriktioner og blokade i Gaza øgede fattigdomsraten fra 40 til 64 procent mellem 2007 og 2017.
- Rapporten i 2019 anslog, at de palæstinensiske finanspolitiske ressourcer, der lækker til besættelsesmagtens statskasse, svarer til 13,1 procent af palæstinensisk BNP.
Det internationale samfunds ansvar
FNs generalsekretær afslutter rapporten med at anbefale det internationale samfund, at det opfordrer Israel til at overholde sit ansvar i henhold til international lov ved blandt andet:
- Afvikle bosættelserne med henblik på at få en to-statsløsning og en retfærdig, varig og omfattende fred
- Ophævelse af alle restriktioner for palæstinensisk økonomisk aktivitet
- Gå i gang med at bringe besættelsen til ophør
Samtidig opfordres det internationale samfund til at vende udviklingen med faldende økonomisk støtte til palæstinenserne for, som det hedder i rapporten, så kan “det palæstinensiske folks ret til udvikling, selvbestemmelse og stat … ikke erstattes af humanitær og økonomisk bistand”, men den er afgørende i mellemtiden.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
