Brud på folkeretten
Det israelske overfald på Iran, der startede natten til fredag den 13. juni og indtil videre fortsætter, er i strid med international ret. Den formelle anklage fra Israel er, at Iran er tæt på at have atomvåben, og at angrebet er rettet mod den evne. Men Israel har ingen beviser for anklagen, og den modsiges af internationale organisationer samt Iran.
Angrebet følger efter en rapport fra maj måned, lavet af det Internationale Atom Energiagentur IAEA. IAEA gennemfører inspektioner af det iranske atomprogram, som en del af at Iran har underskrevet Ikke-Spredningstraktaten NPT fra 1968. Men intet i IAEA’s rapport underbygger de israelske anklager.
Rapporten fra den 31. maj var fortrolig og blev sendt til en række udvalgte lande. Flere vestlige nyhedsbureauer fik hurtig indsigt i rapporten, og Reuters kaldte den “fordømmende“. Reuters spekulerede i, at rapporten kunne bruges til at erklære, at Iran har overtrådt deres forpligtelser under NPT og IAEA, og at landene kunne drage Iran til ansvar for FN’s Sikkerhedsråd.
Israel er fortsat det eneste land i Mellemøsten med atomvåben – også selv om Israel aldrig formelt har indrømmet at have våbnene og ikke er underlagt hverken inspektion fra IAEA eller andre traktater.
Siden er rapporten lagt på IAEA’s hjemmeside i sin fulde længde. Den behandler en række indicier på, at Iran tilbage i 2002 og 2003 på tre navngivne lokationer gennemførte mindre eksperimenter med beriget uran uden dengang at deklarere dem til agenturet. Men rapporten understreger, “at agenturet ikke har nogen troværdige indikationer på et fortsat ikke-erklæret atomart program”.
IAEA nævner nogle vanskeligheder i samarbejdet med Iran om inspektioner af de iranske atomfaciliteter. Men rapporten understreger også, at vanskelighederne bliver løst, for hver gang de opstår. Til slut udtrykker IAEA en bekymring ved, at Iran beriger uran på et højere niveau end før.
Hvad ligger der bag begrebet beriget uran
Ifølge rapporten har Iran beriget en større mængde uran til graden 60 procent i den seneste tid. Uran består af en række underisotoper, eller typer, og kun enkelte af dem er højt radioaktive. Ved at koncentrere, også kaldet berige, de højradioaktive isotoper laver man uranmalm til brændstof til atomreaktorer.
Uran skal beriges til over 90 procent, før det kan fungere som materiale til atomvåben. På den anden side, så er en grad på 20 procent rigeligt til civilt brug. Derfor udtrykte IAEA bekymring over, at Iran de seneste måneder har øget deres mængde af uran beriget til 60 procent.
Hele spørgsmålet om, hvorvidt Iran har lov til at berige uran og i hvilken grad, var fundamentet for den oprindelige atomaftale fra 2015. Atomaftalen med det mundrette navn JCPOA blev underskrevet i 2015 mellem Iran på den ene side og Kina, Rusland, USA, Frankrig, Tyskland, Storbritannien og med EU som medunderskriver på den anden. Den blev stadfæstet i FN’s Sikkerhedsråd og tæller derfor som international ret.
USA trak sig ensidigt fra aftalen i 2018. Under aftalen havde Iran lov at berige uran til en vis grad til civilt brug, men ikke til en grad, der var i nærheden af militære formål. Samme rettigheder har ethvert land, der som Iran er del af Ikke-Spredningstraktaten. Men JCPOA var mere detaljeret og også mere restriktiv.
Kina, Rusland og de europæiske lande fortsatte aftalen, da USA ensidigt og uden grund trak sig og i stedet indførte en række ensidige sanktioner mod Iran, men de europæiske lande gav efter for amerikanske trusler om, at sanktionerne også ville ramme dem, og aftalen kollapsede derfor i 2019.
Forhandlinger som dække
Iran har siden været underlagt sanktioner, der først og fremmest gør det svært for dem at afsætte deres olie i dollar. Derfor bød Iran det velkomment, da USA rakte ud og med Oman og Qatar som mellemmænd indledte nye forhandlinger.
Artiklen fortsætter …
Men som beskrevet i den amerikanske avis Wall Street Journal var forhandlingerne et dække. På samme måde har Times of Israel samt mediet Axios beskrevet, hvordan den amerikanske præsident Trump og hans regering offentligt gik imod et israelsk angreb, mens de privat udtrykte støtte og samarbejde med israelerne. Det israelske angreb virker derfor også til at have overrasket Iran.
Også EU samt Storbritannien deltog i dobbeltspillet. Mens EU udadtil agiterede for at vende tilbage til en aftale som JCPOA fra 2015, lagde landene internt pres i IAEA om at kritisere Iran langt hårdere. IAEA vedtog den 12. juni – dagen før Israels overfald – en erklæring der kræver, at Iran kommer med forklaringer på de angivelige hemmelige aktiviteter tilbage fra 2002 og 2003.
Iran på sin side afviser anklagerne om de 20 år gamle brud og har indtil videre suspenderet næste runde i forhandlingerne med USA i Oman. Iran arbejder også på at få FN’s Sikkerhedsråd til at fordømme Israels angreb. IAEA har på sin side erklæret, at de israelske angreb på iranske atomanlæg er i strid med folkeretten.
Samtidigt fortsætter de israelske angreb på Iran samt de iranske svar. Risikoen, for at krigen bliver optrappet og udvidet, er hele tiden til stede. Senest sender USA mandag en række tankfly til at optanke angrebsfly i luften til området. Og Israel er fortsat det eneste land i Mellemøsten med atomvåben – også selv om Israel aldrig formelt har indrømmet at have våbnene og ikke er underlagt hverken inspektion fra IAEA eller andre traktater.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
