Ifølge WHO oplever Indien i øjeblikket verdens største covid-19-bølge. Den 21. april blev der registreret en verdensrekord med over 314.000 nye smittetilfælde på ét døgn.
Den højreradikale BJP-regerings landbrugsminister, Narendra Tomar, har i den forbindelse opfordret de tusindvis af oprørske bønder til at gøre en ende på deres menneskelige blokader mod privatisering af landbrugssektoren.
Men de indiske bønder anser den nylige privatisering af landbruget for at være en større trussel end covid-19. Bøndernes oprør har nu varet over 200 dage, og de nægter at lade regeringen udnytte pandemien til at gøre en ende på protesten.
– Hvis regeringen er ivrig efter at sikre, at oprøret slutter, bør den give efter for vores krav. Det vil være en sikker måde at afslutte protesten på, siger bondelederen Dharmendra Malik til Reuters.
200 dages oprør fortsætter
De indiske bønder har været i oprør siden den 26. november, da 250 millioner arbejdere gennemførte verdenshistoriens største strejke mod privatisering.
Samme dag gik tusindvis af bønder i march mod New Delhi, hvor de siden har dannet blokader på veje ind til hovedstaden. Bønderne kræver, at Indiens regering trækker nye love for privatisering af landbruget tilbage. De nye love fjerner statsstøtte fra sektoren og tvinger i stedet bønder til at handle direkte med private monopolfirmaer.
De indiske bønder forudser, at private firmaer vil udnytte bønder i en sektor, hvor fattigdom i forvejen er udbredt. Derfor har Indiens bønder nu været i masseoprør i over 200 dage.
Indiens regering har med premierminister Narendra Modi i spidsen forsøgt at bryde oprøret ved at lukke for vand, elektricitet og internet ved de områder, hvor demonstranter danner blokader. Ifølge den indiske avis Financial Express har delstater som Haryana, der ledes af højreradikale BJP, forsøgt at bryde oprøret ved at advare mod covid-19-bølgen.
Men selvom de indiske bønder anerkender, at covid-19 udgør en fare for deres helbred, har de ikke tænkt sig at afslutte oprøret.
– Vi er meget bekymrede for demonstranternes sikkerhed overfor denne drabelige bølge af covid og har bedt dem om at overholde alle forholdsregler inklusive at bære ansigtsmasker og har endda bedt regeringen om at opsætte vaccinationscentre ved proteststeder, siger Manjit Dhaner, vicepræsident for fagforeningen BKU, ifølge Times of India.
– Men vi går ikke ind for at forlade proteststederne og vil ikke tillade, at den centrale eller Haryana-regeringen bruger magt for at fjerne os, fortsætter han.
Ifølge det indiske dagblad Hindustan Times har delstatsregeringen i Haryana tilsyneladende lyttet til bøndernes råd om at vaccinere demonstranter. Den 20. april lovede delstatens sundhedsminister, Anil Vij, nemlig at udsende læger for at teste og vaccinere de bønder, der er samlet i protest ved grænseovergange til Delhi.
- Den 26. november 2020 var Indien vidne til verdenshistoriens største strejke bestående af 250 millioner arbejdere.
- Med strejken krævede de blandt andet en ende på privatisering af flere sektorer, som den højreradikale BJP-regering har igangsat.
- Samme dag marcherede titusindvis af bønder til New Delhi, hvor de slog lejr udenfor byen på landevejene ind til hovedstaden.
- Her har de siden blokeret vejene i protest mod nye love, der privatiserer landbrugshandlen.
- Regeringen ønsker at forhandle, men bønderne accepterer ikke andet end en komplet tilbagetrækning af de nyliberale love.
- På Indiens nationaldag den 26. januar 2021 indtog bønderne New Delhi, hvor de besatte Det Røde Fort.
- Der var voldelige sammenstød mellem politiet og demonstranterne, hvorunder en demonstrant mistede livet.
- Regeringen har flere steder lukket for vand, elektricitet og internet for at bryde oprøret.
- Men oprøret breder sig til hele Indien. Samme dag som bønderne indtog Delhi, var der massive protester i landets andenstørste by Mumbai.
- Den 6. februar oprettede bønder i hele Indien vejblokader på de indiske landeveje.
- Den 26. marts markerede bønderne, at deres oprør havde varet fire måneder, ved at gennemføre strejke og blokader på tværs af Indien.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
