GO globaloffice Politics
Man må tænke sit når nu USA og Danmark trækker sine sidste soldater ud, forlader Afghanistan og overlader situationen til kabulregeringen som hele tiden blot har været en marionetregering, opretholdt af tilførte økonomiske midler og besættelsesmagtens tilstedeværelse.
Nu har de gjort det igen og ligesom i Korea, i Vietnam, i Somalia og i Irak, efterlader de nu Afghanistan fuldstændigt destabiliseret og i kaos og trækker sig ud af en krig USA aldrig har været i stand til at vinde. – Vi har set det før.
Når den sidste amerikanske soldat har forladt Afghanistan ruller Taliban ind i Kabul på deres motorcykler og ladvogne, ligesom Viet Cong, i sin tid, rullede ind i Saigon på deres kampvogne som sejrherrer i folkekrigen imod USA.
De danske styrker i Afghanistan har strøget Dannebrog foran NATO’s militære hovedkvarter i Kabul. Senest den 11. september har den sidste NATO-soldat forladt landet.
Men hvilket Afghanistan efterlader Danmark, USA og resten af NATO sig efter 20 års krig?
Set fra et menneskeretsligt perspektiv står Afghanistan i en mørk periode.
Zaman Sultani, Amnesty International
Mere end 100.000 civile er, ifølge FN, blevet dræbt eller såret alene de sidste ti år.
Flere tusinde milliarder af kroner er blevet brugt på at føre krig og på at støtte det nye regime.
Langt størstedelen af pengene er blevet brugt på at udruste, uddanne og lønne de afghanske sikkerhedsstyrker. Alligevel er bilbomber, kidnapninger, mord og vold en del af dagligdagen i det krigshærgede land.
Under 20 procent af befolkningen stemte ved det seneste parlamentsvalg. Der er omfattende korruption, og millioner af børn går ikke i skole.
Vold mod kvinder er udbredt – og forbrydelserne bliver ikke efterforsket, og gerningsmændene bliver ikke retsforfulgt.
De tørre tal taler deres eget tydelige sprog om konsekvenserne af krigen.
Alligevel forsøgte NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg at skabe en helt anden fortælling om Afghanistan og krigen, da han side om side med USA’s forsvarsminister Lloyd J. Austin skulle forklare NATO’s tilbagetrækning på det ekstraordinære NATO-topmøde i sidste måned.
– Vi har hjulpet afghanerne med en betydelig økonomisk, politisk og social fremgang i deres eget land. Det er et totalt anderledes Afghanistan end det Afghanistan, vi tog til i 2001, lød det fra NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg.
Regering og sikkerhedsstyrker involveret i krænkelser
Et af de officielle formål med Danmarks militære og politiske indsats i Afghanistan var at styrke menneskerettighederne – herunder især kvinders rettigheder – i Afghanistan.
Hvordan er det så gået?
Arbejderen har bedt Amnesty International gøre status på den 20 år lange konflikt og komme med deres vurdering af, hvor landet i dag står rent menneskeretsligt.
– Set fra et menneskeretsligt perspektiv står Afghanistan i en mørk periode. Konflikten betyder, at der år efter år er enorme civile tab, siger Zaman Sultani til Arbejderen.
Han er regional researcher med ansvar for Afghanistan hos Amnesty International.
Amnestys research viser, at der er store problemer med menneskerettighederne i Afghanistan. Og det er ofte regeringens politi og sikkerhedsstyrker, der udfører menneskeretskrænkelserne.
– Fængslede bliver tortureret i regeringens detentionscentre. Især fanger, der er mistænkt for at samarbejde med talebanbevægelsen, bliver tortureret, fortæller Zaman Sultani.
Hertil kommer de proregeringsmilitser, der også begår drab og mishandling af civilbefolkningen.
Situationen bliver endnu mere alvorlig af, at det afghanske retssystem ikke fungerer.
– Myndighederne efterforsker og retsforfølger ofte ikke forbrydelser – herunder især vold mod kvinder, der fortsat er meget udbredt i Afghanistan, konstaterer Amnestys Afghanistan-researcher.
Kvindeundertrykkelse
Kvinder bliver fortsat udsat for kønsbaseret vold, konstaterer Amnesty i sin årsrapport, der udkom i sidste måned. Det seneste år er 100 kvinder blevet dræbt.
Amnesty kritiserer, at den afghanske regering ikke har sikret, at alle mord på kvinder bliver efterforsket og retsforfulgt, samt for ikke at gøre nok for at forebygge vold mod kvinder.
Generelt er der “omfattende straffrihed for de gerningsmænd, der står bag mord, vold, tortur og anden mishandling og fysisk afstraffelse”, skriver Amnesty blandt andet om det afghanske retssystem.
Samtidig slår Afghanistans politi hårdt ned på borgere, der protesterer mod kvindevold og voldtægt af kvinder.
I april sidste år gik vrede borgere på gaden i Ghazni-provinsen, efter at to politimænd havde voldtaget to kvinder. Demonstranterne krævede politichefen og guvernøren afsat.
Politiet skød direkte ind i folkemængden og dræbte en demonstrant og sårede ni andre.
Rettigheder under pres
Også uafhængige ngo’er har svære arbejdsvilkår i Afghanistan.
Sidste år fremsatte den afghanske regering et lovforslag, der kræver, at alle ngo’er fremover skal godkendes af den afghanske regering for at få lov til at arbejde i landet.
Samtidig åbner lovforslaget op for en omfattende regulering af ngo’ernes arbejde. Eksempelvis må ngo’er ikke længere bruge deres udstyr mod “nationale interesser”.
Herudover skal det afghanske Økonomiministerium overvåge ngo’ernes ledelser og struktur.
Lovforslaget er blevet mødt af massiv kritik fra menneskeretsorganisationer i Afghanistan og resten af verden – heriblandt Amnesty International – der advarer om, at forslaget truer grundlæggende menneskerettigheder som retten til at organisere og ytre sig.
Også retten til frit at søge information er under pres i Afghanistan.
Sidste år fremsatte den afghanske regering et lovforslag, der pålægger medier at afsløre deres kilder til de afghanske myndigheder – herunder kilder fra efterretningstjenesterne.
De afghanske medier bliver i forvejen presset af den afghanske regering.
– Regeringen har truet med at lukke flere medier for at “skabe panik” under covid-19-pandemien, fortæller Zaman Sultani.
Og i august sidste år beslaglagde den afghanske regering tv-stationen Ora News som følge af en efterforskning rettet mod tv-stationens ejer.
Samtidig betyder manglen på sikkerhed i afghanistan overgreb på menneskeretsaktivister og journalister.
Ifølge De Afghanske Journalisters Sikkerhedskomité (ASCJ) blev syv journalister i Afghanistan dræbt og 18 såret sidste år. Syv blev kidnappet, og et utal af journalister i Afghanistan blev udsat for trusler.
FN: Et af de dødeligste steder for børn
Selv børn er ikke i sikkerhed i Afghanistan.
Ifølge FN’s mission i Afghanistan (UNAMA) er Afghanistan “et af de dødeligste steder for børn”.
Det skyldes især, at børn bliver rekrutteret til kamp af de afghanske sikkerhedsstyrker, regeringsvenlige militser og lokale politienheder.
Her bliver børnene udsat for adskillige krænkelser – herunder også seksuelle krænkelser – konstaterer Amnesty.
Ifølge FN’s børneorganisation (UNICEF) går 3,7 millioner af de afghanske børn ikke i skole – mere end to millioner af dem er piger. Det skyldes især, at den omfattende fattigdom i landet tvinger børnene til at tigge eller til tvangsarbejde.
Herudover har 7000 skoler på landet ingen bygninger.
En social katastrofe
Krigen i Afghanistan har ført til en humanitær og social katastrofe i landet.
Ifølge FN’s kontor for koordinering af humanitære indsatser (OCHA) befinder 18,4 millioner afghanere – svarende til næsten halvdelen af Afghanistans befolkning – sig i humanitær nød.
Samtidig udstiller covid-19-pandemien Afghanistans mangelfulde sundhedssystem.
Der er ikke adgang til at blive testet i landområderne i Afghanistan, og dem, der har mest brug for hjælp af sundhedsvæsenet, bliver svigtet, skriver Amnesty International i sin årsrapport.
International økonomisk hjælp til at håndtere pandemien er under mistanke for at være havnet i lommerne på korrupte embedsfolk, konstaterer Amnesty International videre.
– Over halvdelen af den afghanske befolkning lever under FN’s officielle fattigdomsgrænse, og landets sundhedssystem fungerer ikke. Der er ikke adgang til rent drikkevand i store dele af landet. Menneskerettigheder som adgang til sundhed, bekæmpelse af fattigdom og økonomiske og sociale rettigheder er bundne opgaver, som den afghanske regering er forpligtet til at sikre, fastslår Zaman Sultani.
Den seneste undersøgelse af afghanernes levevilkår foretaget af forskernetværket Afghanistan Analysts Network viser, at 80 procent af arbejdsstyrken har usikkert arbejde under dårlige forhold. Heraf er 16 procent løsarbejdere, der dag efter dag byder sig til ved opsamlingssteder i byerne.
Borgere, der går på gaden for at protestere og kræve bedre økonomiske og sociale kår, gør det med livet som indsats.
Den 9. maj sidste år demonstrerede vrede borgere mod regeringens uretfærdige fordeling af brød til fattige familier under et covid-19-udbrud i Ghour-provinsen.
Demonstranterne samlede sig foran den lokale guvernørs bygning i byen Firoz Koh for at kræve økonomisk hjælp til at kunne stå imod covid-19-pandemien.
Men det afghanske politi åbnede ild mod demonstrationen og skød og dræbte fire demonstranter – heriblandt en journalist, der dækkede protesterne. Politiets kugler sårede 14 demonstranter.
Civile ofre
Ifølge FN’s Mission i Afghanistan (UNAMA) er 110.000 civile blevet dræbt eller såret, siden FN i 2009 systematisk begyndte at registrere de civile ofre.
Alene sidste år blev 3035 civile dræbt og 5785 civile såret, fremgår det af UNAMA’s seneste årsrapport.
Proregeringsstyrker står, ifølge Amnesty, for cirka end én fjerdedel af alle drab og overgreb på civile.
To årtier med NATO-soldater i Afghanistan har ikke ført til mere sikkerhed for den afghanske befolkning.
– I øjeblikket findes der næsten fem millioner internt fordrevne i Afghanistan, fortæller Zaman Sultani fra Amnesty International.
Korruption trives i Helmand
Ifølge den seneste oversigt over korruption i verden, som Transparency International udgiver årligt, er Afghanistan et af verdens mest korrupte og ligger i bund (som nummer 165 ud af 180 lande), når det gælder om at bekæmpe korruption.
FN advarer om, at korruption udgør en af de største trusler mod fred og fremgang i Afghanistan.
Det område, som danske soldater i perioden 2006 til 2014 deltog i hårde kampe, døde og blev lemlæstet for at forsvare, er nu i Amnesty Internationals søgelys for korruption.
Ifølge FN påvirker korruption alle aspekter af tilværelsen for almindelige mennesker i Afghanistan. Korruptionen er med til at udhule tilliden til regeringsinstitutioner og hindrer bestræbelserne på at sikre fred og fremgang i det krigshærgede land.
– Korruption undergraver retssystemet og åbner dørene for mere kriminalitet, hvormed det skaber en ond cirkel og en kultur af straffrihed, advarer FN’s særlige udsending til Afghanistan, Tadamichi Yamamoto.
Menneskeretsaktivister, der råber op om den omfattende korruption i landet, er ikke populære hos myndighederne.
Helmand-provinsen i Afghanistan – det område som danske soldater i perioden 2006 til 2014 deltog i hårde kampe, døde og blev lemlæstet for at forsvare – er nu i Amnesty Internationals søgelys for korruption.
“Menneskeretsforsvarere, der beskyldte embedsfolk i Helmand-provinsen for korruption, måtte på hospitalet for at blive behandlet for skader, efter at de var blevet angrebet af regeringsfolk” , skriver Amnesty i sin seneste årsrapport, der blev udgivet i sidste måned.
Dansk ngo: Behovet for hjælp har aldrig været større
En af de danske hjælpeorganisationer, der i årevis har arbejdet i Afghanistan, er DACAAR. De seneste år har DACAAR oplevet, hvordan fattigdommen i landet er taget til.
– Behovet for humanitær hjælp har ikke været større, end det er nu. Det skyldes især krigshandlinger, flygtninge, tørke og oversvømmelser, sult og fattigdom, fortæller sekretariatschef for DACAAR, Klaus Løkkegaard, til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Det er kun blandt dele af befolkningen i storbyerne, at man har oplevet vækst og social fremgang. Ude på landet – hvor 75 procent af befolkningen bor – har man ikke oplevet samme fremgang. Ude på landet er det meget begrænset, i hvilket omfang regeringen når ud. Her er det overvejende hjælpeorganisationer og i en vis grad Taleban-bevægelsen og lokale krigsherrer, der leverer humanitær hjælp og økonomisk hjælp til den lokale befolkning.
DACAAR er en privat, nonprofit, apolitisk humanitær udviklingsorganisation. DACAAR har arbejdet i Afghanistan i næsten 40 år og er til stede i store dele af landet. Organisationen beskæftiger i øjeblikket omkring 950 personer, hvoraf 98 procent er afghanere.
Taleban kontrollerer
20 års krig har gjort Afghanistan til et opdelt og usikkert land, konstaterer DACAAR. Den afghanske regering kontrollerer kun storbyerne.
I Afghanistans hovedstad, Kabul, er der oprettet en såkaldt grøn zone – et højsikret område, hvor embedsfolk og repræsentanter for virksomheder bliver tæt bevogtet, totalt isoleret fra det afghanske samfund – bag bevæbnede vagter, cementmure, bombehunde og udgangsregler.
Her bor og lever embedsfolk fra den amerikanske ambassade, CIA-folk, NATO-ansatte og repræsentanter for vestlige virksomheder med kontrakter i Afghanistan.
Fælles for dem alle er, at de sjældent oplever Afghanistan.
Udenfor storbyerne og i landdistrikterne er det Taleban-bevægelsen, der sidder på magten.
Klaus Løkkegaard, DACAAR
Efter 20 års krig bliver amerikanske ambassadeansatte transporteret i helikopter fra lufthavnen til ambassaden i stedet for at køre på vejene.
– Regeringen sidder reelt set kun på magten i storbyer som Kabul, Herat og Jalalabad. Udenfor storbyerne og i landdistrikterne er det Taleban-bevægelsen, der sidder på magten. Hvis du kører på hovedvejene om dagen, er det regeringens sikkerhedsstyrker, der står for checkpoints, og om natten er det Taleban-oprørerne, der kontrollerer vejene, forklarer Klaus Løkkegaard.
NATO-landene har med sin militære og økonomiske støtte holdt hånden over den afghanske regering. Men der lader ikke til at være den store opbakning i befolkningen.
– Ved det seneste parlaments- og præsidentvalg stemte under 20 procent af befolkningen. Det er den laveste valgdeltagelse nogensinde ved et afghansk valg. Det tyder på, at der ikke er den store opbakning til den siddende regering, vurderer Klaus Løkkegaard.
Klaus Løkkegaard forudser “store sikkerhedsmæssige udfordringer”, når NATO om få måneder har trukket alle sine soldater ud af Afghanistan.
– Afghanistan er et meget sammensat land med lokale krigsherrer. Vi forudser store sikkerhedsmæssige udfordringer for Afghanistan, når NATO trækker sine militære styrker ud.
– Afghanistan står i forvejen i en meget kompleks situation på grund af den langvarige konflikt mellem den siddende regering og Taleban-bevægelsen. Hertil kommer store udfordringer med covid-19 og klimaforandringer – især tørke og oversvømmelser.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
