Katastrofekapitalisme og krisefortællinger bliver for tiden brugt til at manipulere folkelige følelser og presse på for en række af usmagelige politikker, som ellers ville mangle tilstrækkelig politisk støtte.
Denne politik bliver fremmet af velstående interesser, som satser på at tjene milliarder af dollars på det, der foreslås. De prøver at få fuld kontrol over maden, og hvordan den produceres. Deres vision er knyttet til en bredere agenda, som sigter på at forme, hvordan menneskeheden lever, tænker og handler.
Mange problemer kan løses på langt sigt ved at prioritere mad- og frø-suverænitet, lokal produktion og lokale økonomier og agroøkologisk landbrug.
I løbet af store dele af 2022 har protester fra hollandske bønder præget overskrifterne. Planer om at halvere Hollands kvælstofudledning inden 2030 har ført til masseprotester. Regeringen snakker om behovet for at reducere animalsk landbrug og dets klimapåvirkende udledninger.
Denne “mad-omstilling” går ofte hånd i hånd med fremme af “præcisions-landbrug”, genteknologi, færre bønder og gårde og laboratorieproduceret syntetisk mad. Denne overgang sælges under parolen “klimavenlig” og rider på skuldrene af fortællingen om “klimakrisen”.
Kampagneleder Willem Engel hævder, at det ikke er af miljøhensyn, at den hollandske regering prøver at eliminere bønder fra landskabet. I stedet drejer det sig om opbygning af Tristate City, en megalopolis med en befolkning på omkring 45 millioner som strækker sig til områder i Tyskland og Belgien.
Engel antyder, at “kvælstofkrisen” bliver manipuleret for at presse en politik igennem, som vil resultere i omformning af landets landskab. Han hævder, at den vigtigste kvælstofudleder i Holland ikke er landbrug, men industri. Imidlertid er landområder, som for tiden bliver udnyttet til landbrug, strategisk vigtig for industri og boliger.
Tristate-konceptet er baseret på en gigantisk integreret “grøn” byregion knyttet sammen af “smarte” teknologier, som økonomisk kan konkurrere med de massive metropoler, vi ser i Asien, specielt i Kina.
Den hollandske regering bekendtgjorde for nylig planer om at opkøbe op imod 3000 gårde i et forsøg på at overholde kontroversielle mål for udledning fra syntetisk kvælstofgødning. Den hollandske kvælstofminister Christianne van der Wal siger, at bønderne skal tilbydes mere end 100 procent af værdien af deres gårde. Men der er planer om at ekspropriere i 2023, hvis frivillige tiltag mislykkes.
Genmodificeret mad
Er det, vi ser i Holland, det første skridt hen imod at prøve at få publikum til at acceptere GMO-afgrøder, laboratoriekonstrueret “mad”, og at 90 procent af menneskeheden bliver stuvet ind i megabyer?
Og er det bare en tilfældighed, at følgende øko-modernistiske fremtidsvision vises på hollandsk på det hollandsk baserede RePlanet.nl? Der står, at inden 2100 vil der være ti milliarder mennesker på planeten:
“Over 90 procent af dem bor og arbejder i byen, mod 50 procent i 2000. Rundt om byen er store gårde fulde af genmodificerede afgrøder, som opnår fire gange så højt afkast som i begyndelsen af det 21. århundrede.”
Det står også, at uden for landbrugsjorden begynder naturen, som da vil optage det meste af vores planets overflade. Mens halvdelen af Jordens overflade i 2000 fortsat blev brugt af mennesker, er det i 2100 bare en fjerdedel. Resten er tilbageført til naturen, biologisk mangfoldighed og en CO2-udledning, der er tilbage på niveau fra før 1850, og at der næppe længere er nogen, der lever i ekstrem fattigdom.
Sådan! Driv bønder ud af landbruget, tag deres land til urbanisering og tilbageføring til naturen, og vi vil alle leve lykkeligt til vore dages ende på genmodificerede afgrøder og syntetisk mad lavet i gigantiske tanke. I dette teknologiens eventyrland hvor ingen er fattige, og alle er mætte.
En teknokratisk vision hvor kvælertaget fra dagens madkonglomerater forbliver intakt og bliver yderligere cementeret, og politik reduceres til beslutninger om, hvordan man bedst kan tilpasse systemet med henblik på maksimal profit.
Digitale platforme
I denne fremtid vil digitale platforme kontrollere alt – økonomiens hjerne. E-handelsplatforme vil blive en permanent bestanddel, når kunstig intelligens (AI) og algoritmer planlægger og bestemmer, hvad der skal produceres, og hvordan det skal produceres og distribueres.
Vi vil blive reduceret til noget, der ligner livegenskab, når en håndfuld digitalt veludstyrede megakorporationer kontrollerer alt. Bayer, Corteva, Syngenta, Cargill og lignende vil samarbejde med Microsoft, Google og big-tech-giganterne for at indrette sig med AI-drevne gårde uden bønder og e-handel, som domineres af sådan nogle som Amazon og Walmart. Et kartel af dataejere, selvejende input-leverandører og detailhandelskoncerner på toppen af den økonomi, som sælger giftig industriel (falsk) mad.
Og hvad med de folkevalgte (hvis de fortsat eksisterer i denne dystopiske vision)? Deres rolle vil være stærkt begrænset til at være teknokratiske opsynsmænd for disse platforme.
Det er her, den sammenspiste hegemoniske klasse, styret af sådanne folk som Gates Foundation, Big (Agri) Tech, Big (digital) Finance, Big Pharma og “miljøværnere” som journalist George Monbiot, som sælger denne vision, ønsker at få os hen.
Og de vil fortælle dig, at dette er til dit eget bedste – for at undgå madmangel og sult og for at sikre, at dyrelivet bliver beskyttet, planeten bliver “reddet”, zoonotiske pandemier eller at et andet dommedagsscenarie undgås.
Det nuværende madsystem er i krise. Men mange af problemerne er forårsaget af de samme selskabsinteresser, som står bag det, som er skitseret ovenfor. De er ansvarlige for et iboende uretfærdigt madregime drevet af Verdensbankens, WTO’s og IMF’s politik, som handler på deres vegne.
Disse foretagender er ansvarlige for jordforringelse, udledning af kunstgødning i vandløb, fordrivelse af landbefolkninger og opkøb af land, flugten til overbefolkede byer og proletarisering (tidligere uafhængige producenter reduceret til lønarbejde/arbejdsløshed), den massive nedgang i antallet af fugle og insekter, mindre varierede kostvaner, en stadig forværret folkesundhedskrise på grund af kemisk intensivt landbrug og så videre.
Og alligevel, til trods for de enorme problemer forårsaget af denne model for landbrug, er det en ubelejlig sandhed, at bøndernes madnet – lavt input og lavt energiforbrug, ikke industrielt landbrug – fortsat forsyner det meste af verden, selv om den industrielle model sluger store mængder af subsidier og ressourcer.
Hvor begynder ægte miljøbeskyttelse
De, som fremmer den øko-modernistiske vision, bruger ægte bekymringer om miljøet til at presse en agenda igennem. Men hvor begynder ægte miljøbeskyttelse?
Det begynder ikke med købt demokrati eller statslig tvang for at få GMO-afgrøder og mad på markedet.
Det starter ikke med “præcisionslandbrug”, hvor genredigering og lignende svarer til at bruge en sløv økse og udføre genom-vandalisme (ifølge Harvard-professor George Church).
Og det begynder og slutter ikke med genmodificerede afgrøder, som ikke har formået at holde sine løfter, og kemisk gennemblødte planter, som skal bruges som “foder” for energikrævende tanke, som konstruerer mad af materie.
Det begynder og slutter heller ikke med, at Verdensbanken/IMF bruger gæld til at gennemtvinge afhængighed, fordrive befolkninger, presse folk ind i tætpakkede højhuse og berøve menneskeheden for dens iboende tilknytning til landjorden.
Mange af de problemer, som er nævnt ovenfor, kan løses på langt sigt ved at prioritere mad- og frø-suverænitet, lokal produktion og lokale økonomier og agroøkologisk landbrug. Men dette er ikke i Bayer, Microsoft, Cargill og lignendes interesse, fordi ingenting af det passer i deres forretningsmodel – faktisk udgør det en eksistentiel trussel.
I stedet for at tvinge bønder ud af landbruget kunne den hollandske regering opmuntre dem til at dyrke anderledes. Men det kræver en anden tankegang end den, som omtaler bønder og jordbrug som et problem for at gennemtrumfe en agenda baseret på en eventyrlig techno-utopisk vision om fremtiden.
Det globaliserede system for madproduktion baseret på en industrialiseret, højintensiv, kemisk afhængig og koncernafhængig model støttet af geopolitiske interesser er det virkelige problem.
Hans Herren, vinder af Verdens madvarepris, siger:
“Vi må skubbe de særinteresser til side, som blokerer omstillingen med de ubegrundede argumenter om, at ”verden har behov for mere mad”, og designe og implementere en politik, som er fremtidsrettet … Vi har alle nødvendige videnskabelige og praktiske beviser på, at de agroøkologiske tilgange til mad- og ernæringssikkerhed fungerer vellykket.“
Denne politik vil være befordrende for lokale, demokratiske madsystemer og et koncept om madsuverænitet, der er baseret på optimal selvforsyning, agroøkologiske principper, retten til kulturelt passende mad og lokalt (fælles) ejerskab og forvaltning af fælles ressourcer, ikke mindst land, vand, jord og frø.
For når man diskuterer mad og landbrug, er det dér, at ægte miljøværn starter.
Denne artikel har været bragt i Off-Guardian den 12. december 2022. Artiklen er oversat af Anders Kock fra den norske artikel på Steigan og har været bragt i Magasinet Arbejderen nr. 1, 2023. I den norske artikel er markeret en række links, som med fordel kan følges for yderligere at få viden om emnet.
Colin Todhunter er forfatter og tidligere forsker i socialpolitik med base i Storbritannien og Indien. Han har skrevet for Deccan Herald og New Indian Express. Hans artikler har også været bragt i forskellige andre publikationer i Indien, Storbritannien og USA, blandt andet den britiske avis Morning Star.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
